Gå til hoved indhold

Legepladsen i Søholmslund

Lundeskovsvej 4, 2900 Hellerup

Beskrivelse

Legepladsen er bygget som en cirkel af redskaber og installationer. Begynd f.eks. med klatrebanen, der består af store gule metalbuer, hvor man kan klatre, balancere og svinge sig af sted i reb. Fortsæt ind i den lille skov, råb i tragten og få kodeordet ’transmitteret’ gennem underjordiske rør.

På den anden side af skoven fortsætter rundturen gennem en betoninstallation i mange former og farver – med indbygget rutsjebane. Ved siden af er der gynger og vippedyr, og på bakken nedenfor kan man tage en tur på legepladsens store hit: svævebanen.

Legepladsen er ikke indhegnet, men det er parken. En lille grusplads under en gruppe små træer er møbleret med borde/bænke. Parken uden om legepladsen er meget enkel med græsplæne og store træer. Det bakkede terræn er oplagt til kælketure om vinteren.

Faciliteter

Egnet til

  • Småbørn

Praktisk info

Legeredskaber:
Klatre- og balancebane
’Samtaleanlæg’
Legesti med gummitumlebakke og rutsjebane
Lille fugleredegynge
Lav alm. gynge
To vippedyr
Tre små karruseller til en person
Stor rund karrusel til mange
Svævebane
2 bord og bænkesæt
Bænke