Jægersborg Allé 150, 2820 Gentofte
Legepladsen i Hundesømosen
Beskrivelse
Legepladsen ligger på bakken oven for mosen og inviterer til leg med sand og vand. På den runde røde plads kan man lade vandet løbe fra rende til rende eller danne en lille sø i fordybningen midt på pladsen. Der forsætter med en å af sand ned til en sandgryde, næsten som i klitterne. Her står den store skatkiste, hvor man kan låne spande og skovle, traktorer og lastbiler.
I den anden side af legepladsen er der tre forskellige gynger og bord/bænke til et hvil eller madpakker. Den skrå karrusel giver plads til en hel flok børn på en gang. Oppe i baggrunden stikker Midgårdsormen sit brungule hoved frem fra buskene og leder i store slyngninger op til klatretårnet helt oppe på toppen af bakken.
Legepladsen er meget grøn med græs, store buske og en skovagtig beplantning på den ene side. Den er indhegnet. Lige uden for lågen ligger en fint klippet plæne med små flytbare mål, så man selv kan bestemme fodboldbanens størrelse.
Neden for legepladsen folder naturområdet Hundesømosen sig ud. Prøv en tur rundt ad stierne, der består af flis og gynger svagt, som om man gik direkte på den naturlige mosebund.
Faciliteter
- Vandleg
- Indhegnet
Egnet til
- Småbørn
Praktisk info
Legeredskaber:
Vandleg med haner og render
Sandkasse med legeredskaber
Lille legehus
Fugleredegynge
Babygynge
Almindelig gynge
Karrusel
Balanceslange og balancebomme
Klatre- og udkigstårn
Små fodboldmål (uden for indhegning).
Vippesvamp
Gummidyr i græsset
3 borde-bænkesæt