Strandparksvej 17, 2900 Hellerup
Legepladsen i Hellerup Strandpark
Beskrivelse
En lille hyggelig legeplads, der spiller på nærheden til Øresund. Ned gennem området løber molen, som ender i vandkanten, hvor en blå gummibelægning gør det ud for vand. Et lille stykke ude kan man gå om bord i en rigtig jolle, der ’gynger’ på de hvide bølgetoppe og har udsigt til store orange fisk. Fra molen kan man også vove sig ud i klatrenettet mellem de røde fortøjningspæle eller gynge i de lave fjeder-gynger.
Oppe på ’land’ kan man kravle op i udkigstårnet, se i kikkerten og tage rutsjebanen ned. Eller vippe en tur i redningskransene. Havblå bænke/bord giver mulighed for en pause. Stort set hele legepladsen har blød gummibelægning.
Legepladsen er indhegnet. Lige uden for hegnet er der gynger til små og store.
På et par minutter er man nede ved stranden eller ovre i lystbådehavnen. I samme område findes også staudehave og rosenhave – og iskiosk. Ud mod Onsgårdsvej er der offentlige toiletter.
Faciliteter
- Toiletter
- Indhegnet
Egnet til
- Småbørn
Praktisk info
Legeredskaber:
Badebro
Jolle
Trampolin
Klatrenet
To lave gynger
Udkigstårn med rutsjebane
Lille rutsjebane med hule under
Vippe-redningskranse
Karrusel
Alm. gynger og fugleredegynge (uden for hegnet)
Bord og bænke sæt