Både blød og hård plast samt kartoner til mad- og drikkevarer, fx juice- og mælkekartoner, skal i beholderen til plast.
Plastemballage og mad- og drikkekartoner skal være tømt for væske, så de er drypfrie, og madrester skal være skrabet ud. Brug ikke ressourcer som varmt vand og sæbe til rengøringen, for så forsvinder den gavnlige miljøeffekt.
Mærkater må gerne blive på.
Poser fra chips, kaffe og frostvarer kan bestå af flere sammensatte materialer. Læs på emballagen, hvordan de sorteres.
Tom emballage med faremærket sundhedsskadeligt (udråbstegn) må gerne
sorteres til plast. Emballage med andre faremærker skal afleveres på genbrugsstationen.
Ja tak til:
- Mad- og drikkekartoner fra juice, mælk og lign.
- Plastemballage (tømt for indhold)
- Plastflasker (uden pant)
- Plastfolie/husholdningsfilm
- Plastposer
- Plastbestik- og service
- Plastlegetøj (uden PVC og elektronik)
- Bobleplast
Nej tak til:
- Flamingo og plastlignende flamingobakker fra madvarer → Restaffald
- Bionedbrydeligt plast → Restaffald
- Plastemballage fra kemikalier, maling og makeup → Genbrugsstationen
- Medicinemballage → Genbrugsstationen
- Uhygiejnisk plast, fx toiletbørster og tandbørster → Restaffald
- Plast med elektronik og batterier → Genbrugsstationen
- Produkter, der indeholder PVC, fx regntøj, gummistøvler, og VVS-rør → Genbrugsstationen
- Melamin, fx Magrethe skåle → Storskrald, genbrugsstationen
- Presenninger og bolde → Genbrugsstationen
- Tagrender og nedløbsrør → Genbrugsstationen