Du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg, hvis du:
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i Danmark
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i en af de øvrige EU-medlemsstater (kræver ansøgning)
- er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og bor i Danmark (kræver ansøgning).
Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.
Du må kun stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme ved valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).
Følgende personer har ikke valgret ved valg til Europa-Parlamentet:
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).
Læs om valg på Boger.dk