Gå til hoved indhold

Grøn, bæredygtig og klimaansvarlig kommune

Vi arbejder for grøn og bæredygtig udvikling, lokalt og konkret og går sammen om at forbruge ansvarligt, så vi minimerer vores forbrug af naturressourcer.

Vores fokus

  • Vi har i Gentofte Kommune en målsætning om at reducere vores CO2-udledning med 90% i 2030.
  • Vi udbygger fjernvarmenettet hurtigt og ambitiøst, energirenoverer bygninger og forebygger og genanvender vores affald.
  • Vi arbejder for at vores transport bliver mere grøn, nem, sund og sikker, så flere får mulighed for at transportere sig bæredygtigt rundt i kommunen på cykel, i elbil og med offentlig transport, og så færre generes af trafikstøj.
  • Vi forbruger klogt og tænker i cirkulær økonomi og både økonomisk, social, klima- og miljømæssig bæredygtighed, når vi køber ind, bygger og renoverer.
  • Vi sætter fokus på bæredygtig dannelse på tværs af kultur- og fritidslivet og skaber en grøn tråd igennem børne-, skole- og ungdomslivet.
  • Vi tilpasser vores afløbssystemer til fremtidens vejr ved at adskille regnvand og spildevand i kloaksystemet. Og vi sikrer vores kyster mod stormflod og havstigninger.
  • Vi skaber gode betingelser for biodiversiteten på de kommunale arealer og i samarbejde med borgere og virksomheder.

Aktuelt

  • Klimaplan 2050

    I oktober 2022 blev Gentofte Kommunes Klimaplan 2050 vedtaget. Planen sætter retningen for kommunens klimaindsats ud fra fem temaer: Grøn energi, bæredygtig mobilitet, cirkulær økonomi, bæredygtig dannelse samt klimatilpasning og natur. 

    Læs mere om Klimaplan 2050
  • Podcast: Klimakrisen set fra Gentofte

    Klimakrisen er et globalt problem, der i høj grad både bliver skabt og løst lokalt. Men hvor trykker skoen især i Gentofte, hvad gør vi ved det, og hvad er planen frem mod 2050? Det handler vores podcast ‘Klimakrisen set fra Gentofte’ om.

    Podcast: Klimakrisen set fra Gentofte
  • Podcast: Hvordan leder vi bæredygtig udvikling?

    I podcasten ’Hvordan leder vi bæredygtig udvikling?’ lytter vi til nogle af dem, der har allerstørst erfaring med, hvordan vi griber opgaven an og om, hvad det er vi skal kunne for at lede en solid bæredygtig udvikling i en kommune.

    Podcast: Hvordan leder vi bæredygtig udvikling?

Vil du vide mere?