Når du fyrer op, er det vigtigt, at du bliver ved med at gøre det ordentligt, så du ikke generer nabolaget med lugt og partikler. Kommunens skorstensfejer roser borgerne for generelt at have godt styr på brændeovnen, men her kommer skorstensfejerens gode råd alligevel:
- Brug rent, ubehandlet og tørt træ. Det gamle behandlede gulv skal ikke i brændeovnen, men på genbrugspladsen.
- Tænd rigtigt op. Læs mere i Miljøstyrelsens guide for brændeovne.
- Hold øje med røgen fra din brændeovn – afbrænding af rent, ubehandlet, tørt træ giver sjældent gener.
- Overvej at skifte den gamle brændeovn til en nyere model, som typisk vil have en mere effektiv forbrænding og være bedre til at begrænse mængden af skadelige partikler i luften.