Elektronik og farligt affald er noget af det vigtigste affald at sortere.
Miljøboksen gør det nemt. Og vi henter den hver fjerde uge, når du giver os besked.
Brug miljøboksen til batterier, lyskilder, småt elektronik, kosmetik, skår af keramik og porcelæn, spraydåser og maling. Pak batterier og skår i plastposer. Skru låg fast og stil beholdere oprejst. Fold posen om affaldet.
Husk at skrive navn på boksen og tilmeld afhentning af miljøboksen, når den skal tømmes.
Stil boksen ud inden klokken 7 på afhentningsdagen. Du får samtidig en ny boks.
På sorteringsanlægget bliver affaldet sorteret. Elektronik bliver genanvendt i nye produkter. Det meste af det farlige affald sendes til et særligt forbrændingsanlæg.
Miljøboksen er nu klar til et nyt hjem.