- En ældre- og handicapvenlig bolig har typisk 1-2 værelser med køkken og bad og er indrettet handicapvenligt. Enkelte boliger har 3 værelser.
- Boligen egner sig til dig, hvis du har et handicap, og din fysik på anden måde er nedsat, så du ikke kan bo i en almindelig bolig. Du kan ligesom i din nuværende bolig søge hjemmehjælp.
Hvornår er du berettiget til en ældre- eller handicapvenlig bolig
Du kan søge en ældre- og handicapvenlig bolig, hvis du kan sige ja til alle tre punkter nedenfor:
- Din mulighed for at klare dig i hverdagen i dit hjem er nedsat. Der skal være tale om en permanent situation.
- Du får hjælp af kommunen. Det kan være hjemmehjælp, hjælp til indkøb, eller hjælp til personlig pleje. Det kan også være, at du har fået hjælpemidler bevilget af kommunen, fx rollator.
- Adgangsforholdene til din nuværende bolig er problematiske for dig og kræver evt. hjælpemidler, fx på grund af trapper.