Ansøgning om kystbeskyttelse

Det har du som grundejer.

Hvis du ejer en grund ud til kysten, er det dit ansvar at holde øje med din kystmur og sørge for, at den bliver vedligeholdt. Det gælder både mindre skader og større forhold, der kan svække murens funktion.

Det er også dit ansvar løbende at vurdere, om kystbeskyttelsen fortsat er tilstrækkelig, når havniveauet stiger. En kystmur, der tidligere har givet god beskyttelse, kan med tiden blive for lav eller for svag.

Bølger og overskyl kan slide på muren og i nogle tilfælde underminere den. Hvis muren bliver svækket, kan den tage skade eller i værste fald bryde sammen under en stormflod.

Stormen Bodil i december 2013 gav store oversvømmelser flere steder langs kysten i Gentofte. Efter stormen besluttede kommunen i 2014, at kysten skulle sikres mod fremtidige stormfloder svarende til Bodil-niveau.

Dengang blev Bodil vurderet som en såkaldt 200-årshændelse. Det betyder ikke, at en lignende stormflod kun kan ske hvert 200. år. Det er et statistisk udtryk for, hvor sjælden en hændelse af den størrelse er.

Når havet stiger, kan stormfloder nå højere op end tidligere. Derfor kan det også blive nødvendigt at forhøje eller forstærke kystbeskyttelsen over tid.

Det afhænger af de konkrete forhold ved din ejendom.

Der er ikke ét svar, der gælder for alle kystmure. Behovet afhænger blandt andet af:

• murens nuværende højde
• murens tilstand
• hvordan muren er funderet
• hvor udsat stedet er for bølger
• om der er strand, sten eller anden beskyttelse foran muren
• hvordan kysten udvikler sig lokalt.

Derfor vil det altid kræve en konkret vurdering at afgøre, om din kystbeskyttelse skal forhøjes eller ændres.

Når havniveauet stiger, vil stormfloder nå højere op i terrænet end tidligere. Det betyder, at en stormflod, der i dag kun sjældent giver oversvømmelser, i fremtiden kan ramme oftere og med større konsekvenser.

Samtidig vil vandstanden under sjældne og kraftige stormfloder også blive højere, fordi havets niveau er steget.

Til sammenligning nåede Bodil-stormen i 2013 en vandstand på 168 cm. En tilsvarende sjælden hændelse forventes at kunne give højere vandstand i fremtiden.

Når man vurderer, hvor høj kystbeskyttelsen skal være, ser man ikke kun på vandstanden. Man ser også på bølgerne.

Selv hvis vandstanden ikke går over muren, kan bølger slå ind over den. Det kaldes bølgeoverskyl. Bølgeoverskyl kan give oversvømmelse bag muren og kan samtidig slide på eller underminere kystbeskyttelsen.

Derfor lægger man et såkaldt bølgetillæg oven i den forventede vandstand, når man beregner, hvor høj kystbeskyttelsen skal være.

Hvor stort bølgetillægget skal være, afhænger af de lokale forhold og af selve løsningen. En strand, stensætning eller anden bølgebrydende beskyttelse foran muren kan reducere bølgernes kraft og dermed behovet for en højere mur.

Du skal søge Gentofte Kommune om tilladelse, hvis du vil:

• etablere ny kystbeskyttelse
• udvide eksisterende kystbeskyttelse
• genoprette kystbeskyttelse, som ikke længere virker på grund af manglende vedligeholdelse
• renovere eksisterende kystbeskyttelse, hvis du ændrer opbygning, materialer eller dimensioner.

Hvis du kun vedligeholder et lovligt eksisterende anlæg, og du ikke ændrer på opbygning, materialer eller størrelse, kræver det som udgangspunkt ikke en ny tilladelse.

Hvis et lovligt anlæg ikke bliver vedligeholdt og derfor mister sin kystbeskyttende funktion, kan tilladelsen bortfalde. Så skal der søges om en ny tilladelse.

I 1988 blev det lovpligtigt at søge om tilladelse til at etablere kystbeskyttelse.

Hvis dit kystbeskyttelsesanlæg er etableret før 1988, betragtes det som udgangspunkt som lovligt, selvom du ikke har en skriftlig tilladelse.

Du skal dog stadig vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Hvis du vil ændre det, udvide det eller genoprette det, kan det kræve en ny tilladelse.

Der er tre typiske måder at søge om kystbeskyttelse på.

1. Du søger som enkelt grundejer

Du kan selv stå for projektet eller få hjælp fra en rådgiver. Du sender en ansøgning til Gentofte Kommune om tilladelse til det kystbeskyttelsesprojekt, du ønsker at gennemføre.

2. Flere grundejere søger sammen

Hvis flere grundejere er enige om et fælles projekt, kan I søge samlet. Det kan for eksempel være relevant, hvis flere ejendomme ligger på samme kyststrækning og har behov for en sammenhængende løsning.

I skal være enige om projektet, sikringsniveauet, udformningen og betalingen. I kan selv stå for projektet eller få hjælp fra en rådgiver. Grundejerkredsen sender én fælles ansøgning til kommunen.

I Gentofte søger grundejere typisk enten enkeltvis eller sammen med naboer på samme kyststrækning.

3. Der søges om et kommunalt fællesprojekt

Hvis der er behov for kystbeskyttelse for flere ejendomme, men grundejerne ikke er enige om et fælles projekt, kan kommunen i nogle tilfælde igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven.

Det kan ske på opfordring fra grundejere eller på kommunens eget initiativ.

I et kommunalt fællesprojekt er kommunen ansvarlig for processen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter, om projektet skal fremmes. Hvis projektet går videre, skal der blandt andet tages stilling til, hvilken kystbeskyttelse der skal etableres, hvordan projektet skal finansieres, og hvordan udgifterne skal fordeles.

Udgifterne fordeles mellem de grundejere, der får beskyttelse eller anden fordel af projektet.