Gå til hoved indhold

Søg støtte til frivilligt socialt arbejde

Foreninger, organisationer og projekter kan nu søge om støtte til frivilligt socialt arbejde i Gentofte Kommune. Ansøgningsfristen er fredag den 20. november 2026 kl. 12.

Hvert år uddeler Gentofte Kommune støtte efter servicelovens § 18 til frivillige sociale indsatser. Det kan fx være sociale caféer, pårørendegrupper, besøgstjenester, rådgivning eller sociale arrangementer.

Som noget nyt skal du i år søge via et elektronisk ansøgningsskema.

Har du brug for hjælp til ansøgningen, kan du få råd og vejledning hos Gentofte Kommune og Frivilligcenter Gentofte.

Læs mere om kriterierne for støtte og find link til ansøgningsskema