Gå til hoved indhold

Hvordan får vi flere til at vælge cyklen?

Kom til åbent arrangement i Kildeskovshallen og vær med i dialogen om, hvordan vi kan gøre cykling lettere og mere attraktivt i hverdagen.

Tirsdag den 19. maj kl. 17-19 inviterer Gentofte Kommune til åbent arrangement i Kildeskovshallen, om fremtidens cykling i kommunen. Her kan borgere, fagfolk og andre interesserede dele idéer og perspektiver på, hvordan flere kan få lyst til at vælge cyklen i hverdagen.

Aftenen byder blandt andet på oplæg fra Sidsel Birk Hjuler fra Urban Creators, der vil dele erfaringer med at udvikle levende og cykelvenlige byer. Opgaveudvalget ”Gentofte – en cykelvenlig kommune” præsenterer desuden sine anbefalinger til bedre rammer for cykling i Gentofte.

Alle med interesse for byliv, mobilitet, sundhed eller en lettere hverdag er velkomne. Der serveres let forplejning. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding.

 

Praktisk information

Dato: Tirsdag den 19. maj 2026, kl. 17-19  

Sted: Kildeskovshallen, Adolphsvej 25, 2820 Gentofte

Læs mere