Gå til hoved indhold

Bliv arrangør til Gentofte Folkemøde 2026

Har du en idé til en debat, aktivitet eller samtale til Gentofte Folkemøde, så meld din ide ind senest den 12. juni kl. 12.

I år bliver Gentofte Folkemøde afholdt den 19. september på Gentofte Hovedbibliotek.

Til Gentofte Folkemøde samler vi borgere, beslutningstagere, foreninger og lokale netværk for at tale sammen om det, der rører sig i kommunen. Dagen byder på debatter, ekspertoplæg, samtaler og aktiviteter med fokus på demokrati, dialog og fællesskab.

Folkemødet bliver skabt sammen med borgere, foreninger og lokale kræfter.  Hvis du har lyst til at bidrage med en aktivitet, debat, samtale eller idé, så meld din ide ind. 

Samtalerne, debatterne og andre aktiviteter på Gentofte Folkemøde skal:

  • handle om konkrete og lokale emner, men må naturligvis meget gerne have et nationalt udsyn
    gøre os klogere på både fakta og holdninger
  • have forskellige formater f.eks. klassiske debatter, faglige oplæg, drøftelser eller kreative workshops
  • involvere publikum f.eks.ved hjælp af spørgsmål, afstemninger eller anden form for samtale, og som tommelfingerregel skal dialogen udgøre minimum 1/3 del af den samlede tid

Læs mere om, hvordan du bliver arrangør til Gentofte Folkemøde