Gå til hoved indhold

Fodbold Fulton åbner for tilmelding til ny 7. klasse

Onsdag den 15. marts er der informationsaften om en ny 7.-klasse med fodbold på skoleskemaet.

I 10 år har Gentofte Kommune tilbudt et særligt udskolingsforløb, hvor læringen bygger på elevernes fælles fritidsinteresse: fodbold.

Klassen træner fodbold i skoletiden og spiller kampe som et hold. Pensum er det samme som i alle andre udskolingsklasser, men undervisningen inddrager fodbold, når det giver mening.

Udskolingsforløbet er allerede implementeret i 8. og 9. klasse på Bakkegårdsskolen og Maglegårdsskolen, men nu tilbydes forløbet også i 7. klasse med opstart efter sommerferien.

Informationsmøde den 15. marts

Den nye 7. klasse samler elever fra mange skoler, og alle er velkomne til at komme til informationsaften for at høre, om forløbet kunne være et godt match.

Informationsaftenen på Bakkegårdsskolen finder sted onsdag den 15. marts kl. 17. Tilmelding er ikke nødvendig.

Nuværende lærer og tidligere elever vil fortælle mere om hverdagen, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

For yderligere information kontakt venligst skoleleder Rikke Michan på telefon 3998 5100 eller projektleder Christina Wex på telefon 4031 2405.

Du kan også læse mere på www.fodboldfulton.info.