Gå til hoved indhold

Gentofte fri for tyveri – kom og hør hvordan!

Kommunen inviterer alle interesserede borgere i Gentofte til en aften på Rådhuset, hvor vi sammen bliver klogere på at forhindre tyveri og indbrud.

Borgmester Michael Fenger byder velkommen. Og leder af ’Gentofte fri for tyveri’, Gitte Larsen Dalskov, fortæller om indsatsen i Gentofte.   
Der vil også være oplæg fra en indbrudsekspert fra ’Bo Trygt’ om, hvordan en indbrudstyv arbejder. Og mød lokalpolitiet, låseeksperten, Nabohjælp og en række af kommunens tryghedsambassadører, som giver gode råd om forebyggelse af tyveri.    
Arrangementet foregår onsdag den 23. marts kl. 19.00-21.00 i Rådhushallen på Gentofte Rådhus.
Alle er velkomne til at kigge forbi og få inspiration.
Kommunen byder på en forfriskning, og der uddeles gratis tænd/sluk-ure til de fremmødte, så længe lager haves.

Læs mere om, hvem du kan møde til arrangementet på frifortyveri.gentofte.dk