Sammen med dine kollegaer og leder har du indflydelse på, hvordan arbejdstiden tilrettelægges i jeres arbejdsfællesskab. Det kan både handle om hvor meget, hvor og hvornår I arbejder.
Alle har mulighed for at udvikle sig fagligt gennem hele ansættelsen
Vi er en lærende organisation, og høj faglighed kendetegner vores kommune. Derfor vægter vi din kompetenceudvikling højt.
Alle elever er garanteret fastansættelse efter elevtid
Når du er elev hos os, bliver du rigtig dygtig – og derfor vil vi meget gerne ansætte dig, når du er færdig med din uddannelse.
Behov kan ændre sig gennem livet, og er du ansat på deltid, kan du gå op i tid, hvis og når du ønsker det.
Når du har været ansat i 12 måneder, kan du aftale orlov og forfølge din drøm eller ønske om frihed i en periode. Vi ser frem til, at du kommer beriget tilbage.
Det gør os stærkere, at vores ledere og medarbejdere har forskellige erfaringer og perspektiver. Og er du fx senior, er der gode muligheder for at tilpasse arbejdsrammerne til dine behov.
Vi kan kun skabe en attraktiv arbejdsplads sammen. Derfor har vi et stærkt fokus på, hvordan medarbejdere og ledere spiller hinanden gode.