Vandreruter
Vandreruter i Gentofte
Gentofte er en lille kommune, der byder på mange grønne områder – perfekt til mange gode vandreture. Savner du inspiration til din vandretur, så prøv vores afmærkede ruter. Uanset om du skal vandre i Bernstorffsparken, rundt om Gentofte sø eller Hundesømosen får du både naturoplevelser, arkitektoniske perler og kulturhistorie med på din vej.
Husk det er muligt at følge din egen lokation på vandreruten undervejs på turen. Klik på symbolet, som du finder inde på kortet.
Før, under og efter din vandretur kan læse om de steder som du kommer forbi. Uanset hvor godt du kender Gentofte, vil du garanteret opdage noget nyt.
Find de digitale vandreruter her, eller læs mere om hver enkelt i afsnittene herunder.
TankeGange på Mariebjerg Kirkegård
TangeGange er en vandrerute, der kombinerer den almindelig vandretur med refleksiv fordybelse gennem ni livsfilosofiske fortællinger.
Bernstorffsparken
Vandreruten igennem Bernstorffsparken fører dig forbi eller gennem mange af de grønne områder og parker i kommunen
På den cirka 4 km lange rute kommer du forbi:
- Andreas Peter Bernstorffs mindestøtte
- Den Svenske villa
- De kongeliges gravplads
- Musikbunkeren
- Dronning Louises tehus
- Paradehuset
- Svanedammen
- Fårelauget
- Prinsesse Maries hest
- Bernstorffs ridebane
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Gentofte Sø og Nymosen
Vandreruten rundt om Gentofte Sø byder på mange forskellige oplevelser. Her kan du både opleve vilde orkidéer og mangfoldigt fugleliv, foruden skiftet mellem skov, sump og mose via stisystemet i Brobækmose.
På den cirka 4 km lange rute kommer du forbi:
- Gentofte Park
- Legeplads og aktivitetsområde
- Træningsområder
- Kvæggræsning
- Brobækmose
Er du til de lidt længere ture eller har du været på oplevelse ved Gentofte Sø, kan du med fordel kombinere ruten med en tur i Nymosen og Vangede by.
Nymosen og Vangede by er oplagt til gåture, naturoplevelser, motion og leg. Måske du bliver klogere på mosens dyreliv eller Vangede Batteri og Købehavns befæstning.
På den cirka 3.4 km lange rute kommer du forbi:
- Nymosen
- Træningsområder
- Nymose husene
- Gangbro og dyreliv
- Legepladser og aktivitetsområder
- Vangede Batteri
- Dan Turrellsplads
- Vangede bibliotek
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Garderhøjfortet og Ermelunden
Garderhøjfortet og Ermelunden var begge en del af Københavns befæstning. Turen er en rejse gennem historien om Garderhøjfortet og den planlagte oversvømmelse af Ermelunden under 1. verdenskrig. På denne rute risikerer du både at få frisk luft og opleve historiske fortællinger helt tilbage fra 1915 - God tur!
På den cirka 5.5 km lange rute kommer du forbi:
- Garderhøjfortet
- Find vej poster
- Ermelunden vest
- Ermelundsværket
- Dæmning 1
- Stemmeværket
- Ådalen
- Ermelundssletten
- Skovriderdammen
- Kombinér eventuelt turen med et smut forbi Hundesømosen
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Klampenborg-ruten
Klampenborg besidder massere af historie, skøn natur og arkitektoniske perler. Klampenborg vandrerute tager dig en tur 'down memory lane' rundt i Klampenborg. Her kommer du både forbi Klampenborg station, de engelske rækkehuse og en frisk tur langs vandet - God fornøjelse!
På den cirka 4,5 km lange rute kommer du forbi:
- Klampenborg station
- Syttenkanten
- De engelske rækkehuse
- Christiansholm Slot
- Fabritius Allé
- Klampenborg spejderne
- Skovfogeden
- Den Gule Cottage
- Staunings plæne
- Bellevue Strandbad
- Belvedere & Hvidøre
- Slotsalléen
- Søholm I, II & III
- Bellavista
- Bellevue Teater
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Charlottenlund Skov og Slotspark
Oplev den flotte Charlottenlund Slotspark, anlagt i romantisk stil, samt Charlottenlund Skov med dens store og små plæner, forbundet af et utal af små stier. Naturområdet fungerer som et åndehul, hvor Slotsparken forenes med skov.
På den cirka 5 km lange rute kommer du forbi:
- Forstbotanisk Have
- Charlottenlund Skov
- Obelisk til minde om Kong Frederik VIII og Dronning Louise
- Kong Håkons mindeplade
- Charlottenlund Slot
- Ishuset
- Den gamle skydebane
- Det gule hus
- Strandlund og Vennerslund
- Charlottenlund Fort
- Charlottenlund Strand
- Enkedronningens køkkenhave
- Danmarks mindste forsamlingshus
- Mindestenen fra 1932
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Hundesømosen
Hundesømosen er et pragtfuldt naturområde omkranset af både gå- og ridestier. Gå på opdagelse i de gamle jagtområder eller oplev blot den flotte natur og de historiske fortællinger.
På den cirka 2.3 km lange rute kommer du forbi:
- Kolonihaverne
- Legepladsen
- Jægersborg Slot
- Jægersborg Plejehjem
- Hollænderdammen
- Schæffergården
- Jægersborg Sprøjtehus
- Jægergården
- Søndersø
- Jægersborg Kirke
På webkortet kan du læse om historie, fauna og arkitektur fra de steder du kommer forbi. Klik på kortet, så folder teksten ud. Du kan også se den samlede rute.
Tag på fem skønne og eventyrlige Natureventyr i Gentofte Kommune
I Gentofte Kommune har vi fem gratis eventyr, som er skrevet til eventyrlige og børnevenlige ruter i vores skønne natur. Undervejs på eventyrene bliver børnene inddraget i fortællingen gennem små refleksioner, quizspørgsmål og udfordringer, som skal løses.
Eventyrene er målrettet børn i alderen 4-9 år, og de gør det nemt og sjovt for børn og deres voksne at gå på opdagelse i kommunens spændende naturområder. Via kort og GPS i appen går I fra kapitel til kapitel, og undervejs inddrages børnene i fortællingen gennem spørgsmål og sjove udfordringer.
Skrevet unikt til tre forskellige ruter
Eventyrene er skrevet, så de tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan opleve langs ruterne. Derfor har hvert område også sit helt eget unikke eventyr.
Du kan finde Natureventyrerne her:
- Bernstorffsparken
Liliane bliver sendt igennem hele parken for at løse mysteriet om den latinske skrift over slotsdøren. På sin vej møder hun en grøn nisse, en lun svensk kanelbulla-bager, en sej slotsdatter og mange flere.
- Garderhøjfortet
Der hersker uvenskab mellem ræve og grævlinge, så ræven Daniel og grævlingen Anna drager ud for at finde venskabsstenen, så der kan blive fred igen. - Nymosen
Eventyret tager udgangspunkt i Dan Turèlls univers i Vangede billeder, og samtlige karakterer er inspireret af bogen. Danny vil vise seks eventyrlige billeder på turen. - Gentofte Sø
Rasmus vil hjælpe pigen Melina med at ophæve en dum troldmands fortryllelse, som har gjort hende helt blå. Men troldmanden har lagt fælder ud, så det er en farlig tur, de skal ud på. - Øregaardsparken
Isdronningen vil gerne finde solens kræfter, hun har nemlig hørt at det er det bedste til at varme et koldt og stolt hjerte.
Find alle eventyrene inde i appen Natureventyr, og gå på opdagelse i den smukke natur lige her i Gentofte Kommune.
Hent Natureventyr til Android her
Om Natureventyr
Natureventyr er en gratis app, som indeholder omkring 200 eventyr, som er skrevet unikt til ruter i den danske natur. Eventyrene er målrettet familier med børn i alderen 4-9 år, og målet er at gøre det nemt og sjovt for børnefamilier at gå på opdagelse i kommunens spændende naturområder. Via kort og GPS indbygget i appen går I fra kapitel til kapitel.
Hjertesti ved Gentofte Sø
I samarbejde med Hjerteforeningen er der afmærket en sti på ca. 4 km rundt om Gentofte sø og Brobækmose. Du kan finde stien ved at følge træstavene med hjerter på.
Du kan finde flere hjertestier på hjerteforeningens hjemmeside