Budgetaftale 2025-2026

Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde – for alle. Langt størstedelen af borgerne trives allerede nu godt i kommunen, men vi er først kommet i mål, når de borgere, der er i svære situationer, også føler sig godt hjulpet. I Gentofte træder fællesskabet til, når den enkelte og familien har brug for støtte i kortere eller længere perioder.

Derfor ønsker en enig kommunalbestyrelse, der står bag det toårige Budget 2025-2026, at sætte kernevelfærden i højsædet: Dagligdagen i vores daginstitutioner skal være af høj kvalitet, men vi skal også evne at støtte de børn, som har det svært i deres tidlige år. Vores folkeskoler skal sikre høj faglighed og god trivsel for de mange, men vi vil også investere i tilbud til de elever, der har særlige behov. Og når antallet af ældre i kommunen vokser markant de kommende år, vil vi være klar med støtte til de ældre, som med begrænset hjælp kan få mange gode leveår i eget hjem. Men vi vil også sikre tilstrækkelig med plejeboliger, økonomi og medarbejdere til de borgere, som har brug for ekstra støtte.

Forligspartierne har derfor prioriteret i de kommende to år at investere markant på en række sociale områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Budgetforliget repræsenterer store investeringer 2025 og fremefter inden for specialundervisning, hvor vi har afsat 40 mio. kr. mere end det oprindelige budget for 2024. Antallet af elever med behov for ekstra støtte er vokset voldsomt de seneste år, og det er vigtigt for Forligspartierne, at øget specialundervisning ikke finansieres med besparelser på det øvrige skoleområde. Derfor har vi valgt at give flere penge til den samlede skole.

Vi ser desværre også, at flere børn og deres familier har fået brug for ekstra støtte i hverdagen. Derfor er budgettet på det specialiserede børneområde til anbringelser og forebyggelse øget med 9 mio. kr. i forhold til dette års budget.

Forligspartierne konstaterer med tilfredshed, at der de kommende år bliver flere ældre i kommunen, som opnår at blive over 80 år – ofte med både et godt helbred og en høj livskvalitet. Vores ambition er også at være godt rustet, når en del af de ældste borgere får brug for pleje og omsorg. Vi vil omlægge og udbygge vores kapacitet på både plejeboliger og hjemmepleje de kommende år. Ved at supplere de bevillinger, som Folketinget har besluttet på ældreområdet, betyder det samlet nye investeringer på 49 mio.kr. kr. i 2025- 2026 i Gentofte Kommune.

Men den kommunale verden består ikke alene af nye udfordringer. Forligspartierne er enige om at fastholde et højt ambitionsniveau for arbejdet med at hjælpe endnu flere unge til at komme i god trivsel.

En fortsat stærk klima- og bæredygtighedsindsats er naturligvis også prioriteret i Budgetaftalen.

Derudover er Forligspartierne klar til fortsat at investere i at tiltrække og tilknytte fagligt kompetente medarbejdere i en tid, hvor der er hård konkurrence om arbejdsstyrken. Kun med veluddannet, stabil arbejdskraft kan vi tilbyde borgerne kommunal velfærd.

Fælles for løsningen af alle opgaverne er to vigtige ingredienser: En robust kommunal økonomi og engagerede borgere – begge dele er heldigvis til stede i Gentofte. Selv med de mange initiativer, som er indeholdt i denne budgetaftale, er det muligt at sænke skatten med 0,1%.

Vi har et fælles mål: Gentofte skal være et godt sted at bo, leve og arbejde – ikke bare for de fleste, men for alle.

Frem til 2030 vil antallet af ældre over 80 år i Gentofte Kommune vokse med 1.400 borgere, så vi til den tid er over 6.200 borgere, der er fyldt 80 år. Samtidig har vi som alle andre kommuner i Danmark svært ved at tiltrække og fastholde nok kvalificeret arbejdskraft til ældreområdet. Prognoser viser, at hvis vi ikke gør noget, vil vi mangle ca. 180 social- og sundhedsarbejdere i 2030.

Dermed er en sikring af velfærden på ældreområdet den absolut største udfordring, Gentofte kommune står foran de kommende år. For forligspartierne er det helt afgørende, at vi trods disse udfordringer kan sikre pleje og omsorg i høj kvalitet. Derfor er vi klar til at investere i flere plejeboliger, i en bæredygtig driftsøkonomi og i tiltrækning og fastholdelse af kompetente medarbejdere.

Forligspartierne vil allerede nu investere kraftigt i både at udbygge kapaciteten og sikre kvaliteten. Hjemmeplejen vil få øget dets budget med 4,5 mio. kr. på grund af væksten i antallet af ældre, og samtidig vil der være 5,1 mio. kr. finansieret af staten til at indføre faste teams for de udkørende medarbejdere.

En ekstern kapacitetsanalyse har vist, at Gentofte Kommune vil have tilstrækkeligt med plejeboliger i 2030, når de nuværende udviklingsplaner gennemføres. Der er samlet afsat 198,08 mio. kr., heraf 67,72 mio. kr. til servicearealer, i perioden 2022-2026 til at omdanne de beskyttede boliger på Kastanjelunden til plejeboliger. Der er i 2024 afsat 50,4 mio.kr. til køb af grund samt 1,5 mio. kr. til projektering i forbindelse med udvidelse af Lindely.

Den overordnede organisering af ældreområdet afventer udmøntning af det landspolitiske forlig om ældreplejen og dertil en kommende politisk aftale om sundhedsområdet. Men i mellemtiden sker der også forandringer lokalt i Gentofte Kommune, som der er brug for at forholde sig til. Gentofte Kommune har i den seneste budgetperiode været nødsaget til at overtage to selvejende plejehjem. Skt. Lukas-stiftelsen opsagde driftsaftalen om Lindely, og Adelaide var kommet i så store økonomiske problemer, at en kommunalisering var den eneste mulige løsning.

Forligspartierne finder det vigtigt, at der i kommunen findes en bred vifte af valgmuligheder, når ældre borgere og deres pårørende skal vælge en plejebolig. Derfor iværksættes der i budgetperioden en sammenlignende analyse af de organisationsformer, der findes eller er på vej inden for ældreområdet. Udover de eksisterende muligheder for kommunale og selvejende plejeboliger samt friplejehjem, skal analysen omhandle den kommende mulighed for lokalplejehjem. Undersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2025.

Men de fysiske rammer er ikke nok for at kunne levere pleje og omsorg i høj kvalitet. En grundforudsætning for at have en velfungerende ældreomsorg er som nævnt kompetente og erfarne medarbejdere. Vi har de seneste to år i kommunen arbejdet bredt på at tiltrække og fastholde medarbejdere, og vi har også fokuseret målrettet inden for ældreområdet med en række specifikke initiativer. Alligevel må vi konstatere, at personaleomsætningen i øjeblikket er på 42 procent blandt vores ansatte i plejeboligerne – i løbet af et år stopper i gennemsnit næsten hver anden medarbejder i sit job.

Forligspartierne vil sikre, at tiltrækning og tilknytning inden for ældreområdet får høj prioritet via en række forskellige initiativer. Erfaringer har vist, at medarbejdere, der gennem nogle år har arbejdet hos os uden relevant faglig uddannelse, ofte får lyst til at få en uddannelse til Social- og Sundhedshjælper eller - assistent, når de under uddannelsen har mulighed for at bevare deres løn. 37 medarbejdere har i de seneste tre år udnyttet muligheden. Forligspartierne har afsat samlet 3,0 mio. kr. fra 2025-2028 til at fastholde ordningen.

Når vi har brug for flere hænder i den borgernære velfærd, har vi som kommune selv et ansvar for sat sikre og motivere flere til at være en del af det vigtige arbejdsfællesskab. Derfor afsættes der 2,0 mio.kr. i 2025 til forlængelse af mulighederne for at ansætte borgere der ellers er på offentlig forsørgelse i de kommunale plejeboliger i ufaglærte stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår med det formål at støtte og sikre borgernes mulighed for senere at begynde på en sosu-uddannelse.

Mange af vores medarbejdere kommer med forskellige sproglige, kulturelle og sociale baggrunde, hvilket kan udfordre trivslen og arbejdsmiljøet, ligesom kontakten og samarbejdet med borgere og pårørende påvirkes. Forligspartierne afsætter derfor samlet 1,3 mio.kr. årligt i 2025-2027 og 0,85 mio.kr. i 2028 til fortsættelse af sprogmentor-indsatsen og socialfaglig understøttelse af medarbejdernes individuelle sociale udfordringer. Endelig ønskes en udvidelse af muligheden for faglig supervision af medarbejderne indenfor plejeboligområdet, da den nuværende supervisionsordning viser gode trivselsmæssige forbedringer, og budgetforslaget betyder, at antallet af supervisioner pr. år kan fordobles, hvilket forventes at give et yderligere løft til frontmedarbejdernes arbejdsmiljø og dermed medvirke til lavere sygefravær grundet mentalt pres. Til formålet afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026.

Kvalitet i sundheds- og ældreplejen

Flere analyser af kommunens sundheds- og ældreområde peger på potentiale for kvalitetsforbedringer, særligt på plejeboligområdet. En forudsætning for at kunne levere pleje og omsorg af god kvalitet er et stærkt læringsmiljø, hvor medarbejderne er nysgerrige på at skabe forbedringer for borgerne og samtidig oplever tryghed og tillid i relationerne til både kolleger, ledelse, beboere og pårørende. Det kræver gode strukturer og metoder til feedback og sparring. Det kan understøttes af et fælles forbedringsakademi med fokus på systematisk kvalitetsudvikling inden for områderne medicin, kommunikation og adfærd, tidlig opsporing af forværring af sygdom, dokumentation mv. Der afsættes derfor 0,6 mio. kr. i 2025 til opbygning af forbedringsakademiet og 0,3 mio. kr. årligt i 2026-2028 til understøttelse af en stabil lærings- og forbedringskultur, der kan medføre en højere grad af ens kvalitet. Samtidig afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2025-2028 til tilknytning af udviklingssygeplejersker i plejeboligerne, der kan understøtte den daglige implementering af sundhedsfaglige og teknologiske kvalitetsforbedringer.

Der er også gennemført en analyse af muligheden for at flytte opgaver fra sundhedsfaglige medarbejdere til andre faggrupper samt til ufaglærte. Forligspartierne ønsker på den baggrund, at der gennemføres lokale forsøg og skalering af tidligere afprøvninger i plejeboligerne med nye faggrupper, fx kost- og ernæringsfaglige, farmakonomer, samt faggrupper, der kan styrke borgernes fysiske funktionsniveau. Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til initiativet.

Borger- og pårørendetilfredshed

Et godt samarbejde med de pårørende er af afgørende betydning for levering af en god og tryg ældrepleje.

Mange pårørende, der helt naturligt er i en sårbar situation, har stigende forventninger til pleje og omsorg. Det skaber i nogle tilfælde en vanskelig kommunikation mellem det faglige personale, borgerne og de pårørende. Derfor er det nødvendigt at udvikle et nyt og innovativt koncept, som kan styrke dialogen og samarbejdet med borgerne og de pårørende. Til dette formål afsætter forligskredsen 0,5 mio. kr. i 2025.

Som led i at blive klogere på den oplevede kvalitet er der i 2022 og 2024 gennemført borger- og pårørende tilfredshedsundersøgelser. Undersøgelsernes ønskes fortsat som et værdifuldt input til den fortsatte kvalitetsudvikling af sundheds- og ældreområdet. Forligspartierne har afsat 0,5 mio.kr. i 2026 og 0,5 mio.kr. i 2028 til formålet.

Borgertilfredshedsundersøgelser på området peger på en række andre ønsker om forbedringer, bl.a. indenfor kost og større kontinuitet blandt medarbejderne. Til understøttelse af initiativer til at forbedre kvaliteten har Forligspartierne afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2027.

Udearealer ved Rygårdcentret

Rygårdcentret gennemgår de kommende år en større ombygning, hvor bl.a. 57 eksisterende ældreboliger ombygges til 57 tidssvarende almene plejeboliger med dertilhørende servicearealer. Forligspartierne ønsker, i forlængelse af Rygårdcentrets ombygning, at medtænke en istandsættelse af udearealerne i 2027, så Rygårdsentret efterfølgende fremstår som en velvedligeholdt helhed med farbare, sikre og indbydende udearealer. Der afsættes 11 mio. kr. i 2027 til istandsættelse og renovering af Rygårdcentrets udearealer.

Flere mødesteder for ældre

Forligspartierne ønsker at sikre, at der i kommunens bydele findes uformelle mødesteder for ældre. Det skal være fysiske mødesteder, som kan danne rammerne om samvær og fællesskab og som kan benytte uden at man er visiteret fra kommunen. Etablering af mødesteder skal ske i samarbejde mellem én eller flere frivillige organisationer og kommunen. Til det formål afsættes der 0,5 mio. kr. årligt i 2025-2028, som kan søges af foreninger til formålet.

Legestue, hvor børn og plejehjemsbeboere mødes

Forligspartierne ønsker at understøtte et meningsfuldt, lærerigt og legende generationsmøde forankret i lokalsamfundet, hvor vuggestue- eller børnehavebørn kan mødes med plejehjemsbeboere på plejehjemmet i en musikalsk legestue. Der afsættes derfor 0,1 mio.kr. årligt i 2025-2028 til et specialiseret kursusforløb for personalet i dagtilbud samt til personalet på plejehjemmet, så personalet bliver klædt på til selv at kunne facilitere samvær omkring sang og leg på plejehjemmet.

Forligspartierne glæder sig over, at drømmeløberkonceptet på Rygårdcenteret er en stor succes, og har derfor fokus på, at anvendelsen af konceptet udvides til andre plejecentre.

Det er en overordnet ambition for denne budgetaftale, at kommunen kan yde kvalificeret hjælp, når den enkelte borger eller familier har brug for støtte i kortere eller længere perioder. Det kan dreje sig om unge, som kortvarigt er i mistrivsel. Det kan være borgere, som skal finde ny beskæftigelse. Men det kan også være langvarige indsatser for børn i anbringelse eller voksne, som har brug for livslang støtte i vores specialiserede institutioner.

Derfor vil Forligspartierne gennem de næste to år foretage massive investeringer inden for disse områder og følge op på initiativer, som blev sat i værk i forbindelse med den seneste budgetaftale. For de mindste børn drejer det sig om:

Etablering og drift af nyt mellemformstilbud

Et stigende antal børn har behov for mere specialiserede tilbud. Forligspartierne ønsker at sikre, at børn i Gentofte Kommunes dagtilbud får den støtte, de har behov for. Derfor afsættes der 1,5 mio. kr. årligt i 2025 og frem til drift af et nyt kompetencecenter (mellemform), der skal sikre en tidlig og målrettet indsats for børn med særlige behov. Indsatsen skal sikre, at børnene fortsat har en tilknytning til almenmiljøet med sigte på genindskrivning til en almen plads. Med prioriteringen ønsker vi at styrke det almene og det specialiserede børneområde for at sikre at flere børn med særlige behov trives i dagtilbud i Gentofte Kommune. Der afsættes samtidig 2,5 mio. kr. i 2025 til etablering af tilbuddet.

Opnormering af eksisterende kompetencecentre

Forligspartierne ønsker også at opnormere de eksisterende kompetencecentre i Gentofte Kommune med pladskapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel for specialiserede tilbud og sikre en tidlig og målrettet indsats for børn med særlige behov. Der afsættes derfor 1,9 mio. kr. årligt i 2025 og frem.

Forbedring af lokaler på specialbørnehave Troldemosen

Specialbørnehaven Troldemosen tilbyder pædagogisk støtte og omsorg til børn i alderen 0-7 år med særlige behov. Institutionen har i de seneste år oplevet en ændring i målgruppen, som har medført nye krav til de fysiske rammer. For at sikre, at børnene får den bedst mulige kvalitet i deres hverdag, afsætter Forligspartierne 0,65 mio. kr. i 2025 til at optimere lokalerne for specialbørnehave Troldemosen i form af belysning og opbevaring mv.

Generelt løft af anbringelsesområdet

Budgettet for forebyggelse og anbringelser er besluttet øget med 9 mio. kr. i 2025 i forhold til i år på grund af øgede behov på området.

Anbragte børns uddannelsesvilkår og Lær for livet-forløb

Uddannelse er en af de mest afgørende faktorer for at sikre, at anbragte børn og unge klarer sig godt i voksenlivet. Derfor ønsker Forligspartierne at investere i initiativer, der understøtter kvaliteten af undervisning og læring til anbragte børn og unge. Det skal bl.a. ske ved at udbygge Familieplejen med en lærerfaglig kompetence, som kan vejlede og understøtte plejefamilierne, så vi sikrer et afgørende fokus på skolearbejde og hjemmelæringsmiljøet. Desuden afsætter Forligspartierne ressourcer til indsatsen ”Lær for Livet”, der styrker det enkelte barns mulighed for læring. Der afsættes henholdsvis 1,05 mio. kr. i 2025 og 0,85 mio. kr. årligt i 2026-2028 til de to indsatser.

Antallet af børn med behov for støtte i skolen er også voksende, og derfor er Forligspartierne klar til at prioritere en række indsatser inden for området:

Specialundervisning - et særligt prioriteret område i budgettet

En af de største udfordringer for skolevæsenet i Gentofte Kommune, som vi deler med mange af landets øvrige kommuner, er et stigende antal elever med specialpædagogiske behov og behov for specialundervisning. Forligspartierne er enige om at det har høj prioritet at elever med særlige behov tilbydes den støtte, som de har behov for. Antallet af elever med særlige behov stiger og andelen af elever i specialundervisning er steget fra 5 pct. i 2020 til 7 pct. i 2024. Derfor bemærker Forligspartierne med tilfredshed, at der i budgetforslaget har kunnet indarbejdes 40 mio.kr. i 2025 og frem for at møde det nuværende specialundervisningsbehov uden at det har medført reducerede udgifter til det øvrige skoleområde. Forligspartierne finder det meget vigtigt at fortsætte en god dialog med forældregruppen til de børn, der har behov for ekstra støtte for at sikre at støtten gives på den bedst mulige måde.

Kapacitetsopbygning på specialundervisningsområdet

For at børn med særlige behov i Gentofte Kommune kan tilbydes den støtte, som de har behov for, er det afgørende at kommunens skoler ud over kapaciteten har de rette kompetencer til at kunne løfte specialundervisningsopgaven. Med budgettet prioriteres der derfor midler til kompetenceudvikling samt ansættelse af en ressourceperson på hver folkeskole med særlig viden om specialundervisning og - metoder. Ressourcepersonerne indgår samtidig i et netværk på tværs af skolerne med henblik på tværfaglig koordinering, opmærksomhed på best practice og udveksling af erfaring og metoder. Formålet er at understøtte skolernes kompetence til og arbejde med elever med særlige behov og hermed frigivelse af ressourcer til den almene undervisning. Forligspartierne afsætter derfor 7,6 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 og 6,6 mio. kr. årligt i 2027 og frem til formålet.

Opbygning af specialundervisningstilbud og mellemformer på skolerne

Som nævnt oplever Gentofte Kommune et stigende antal elever med specialpædagogiske behov og behov for specialundervisning, det fordrer flere målrettede tilbud. Samtidig er det vores mål, at flere elever med særlige behov skal trives, lære og udvikle sig i tilknytning til folkeskolens almenområde. Forligspartierne afsatte i 2023 2,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til at udvikle mellemformer med skærmede fællesskaber/læringsmiljøer på relevante skoler. Der er også fremover behov for at opbygge nye specialundervisningstilbud og mellemformer så tæt på almenområdet som muligt. Forligspartierne afsætter derfor anlægsmidler på 2 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til formålet.

0-9 timer-støtte i skolerne

Skolerne tildeles hvert år i forbindelse med ressourcetildelingen midler til den såkaldte 0-9 timers pulje. Midlerne anvendes dels til elever med behov for støtte i den almene undervisning under 9 timer om ugen og dels til at finansiere de første 9 timer til elever visiteret til specialundervisning i almen (den såkaldte enkeltintegration). Midlerne er hidtil reguleret efter elevtal, hvilket er en udfordring, idet det generelle elevtal falder, mens antallet af elever der har behov for støtte i den almene undervisning stiger. Forligspartierne afsætter derfor 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. i 2026, 1,4 mio. kr. i 2027 og 1,6 mio. kr. årligt i 2028 og frem til formålet.

Udbygning af Søgårdsskolen med 24 pladser

Med et stigende antal elever med behov for specialundervisning, stiger behovet for fysisk kapacitet på kommunens specialskole Søgårdsskolen. Med en udvidelse af Søgårdsskolen, vil flere elever kunne tilbydes et specialskoletilbud i kommunen, og dermed undgå lang transporttid hver dag. Forligspartierne afsætter derfor anlægsmidler på 6,9 mio. kr. i 2025 og 16,1 mio. kr. i 2026 til formålet.

Forældrerollen

Forligspartierne ønsker at børn får de bedste rammer for en tryg tilknytning samt tillid til sig selv og verden omkring dem inden de starter i dagtilbud og skole og i deres ungeliv. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere i denne henseende, og derfor ønsker vi at bakke op om deres rolle og opgave, med respekt for familiens frihed til at være familie og være forældre på sin egen måde, samtidig med at vi fagligt har viden om børns behov. Det ønsker forligskredsen at gøre noget ved, ved at tilbyde viden og forskellige perspektiver på, hvad børn har brug for, når de fødes og når de starter i en ny ramme (eksempelvis i dagtilbud og skole), så udfoldelse af potentialerne i børn og unges udvikling og dannelse får de bedste rammer der. Derudover er det afgørende for forligskredsen, at der tilbydes en dialog om forventningerne mellem forældrenes rolle og dagtilbud og skoles roller - og ikke mindst om, hvordan vi fælles lykkes med at hjælpe og bakke hinanden op.

Det specialiserede voksenområde

Forligspartierne ser med tilfredshed på, at det via omprioriteringer inden for rammen er lykkedes at finde finansiering til at fortsætte til et kvalitetsløft på det specialiserede voksenområdet, der de seneste år har haft en øget tilgang af borgere med brug for vores hjælp. Det har betydet, at muligheden for at møde borgerne ordentligt, overholde sagsbehandlingstiderne og sikre et arbejdsmiljø, der både tilknytter og tiltrækker dygtige socialrådgivere, har været under pres. Derfor fastholder vi 2,25 mio. kr. årligt i budgettet til bedre sagsbehandling på voksenområdet i Social og Handicap Myndighed.

Det specialiserede voksenområde er i fuld gang med at implementere en række nye lovpligtige arbejdsmetoder, som skal sikre, at kommunen møder borgerne mere inddragende med fokus på deres ressourcer, ønsker og mål. Med de nye metoder kommer vi til at arbejde mere helhedsorienteret og allerede i sagsbehandlingen sætte fokus på rehabilitering og borgerens recovery, så borgeren kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv.

Autismekoordinator

Forligspartierne ønsker at fortsætte tiltaget om autismekoordinator i beskæftigelsesindsatsen for at støtte borgere og pårørende til borgere udfordringer indenfor autismespektret, herunder også senopdaget diagnoser, i at fastholde job og uddannelse. Indsatsen tilvejebringer værktøjer og viden i beskæftigelsesindsatsen for både borgere, pårørende og medarbejdere og vil betyde en styrkelse af organisationens og borgernes evne til at lykkes. Der afsættes 0,65 mio.kr. årligt til indsatsen.

Etablering af omsorgstandpleje på Rygårdcentret

I forbindelse med moderniseringen af Rygårdcentret vil Forligspartierne afsætte 0,2 mio.kr. i 2025 til etablering af en regulær tandklinik til omsorgstandpleje. Med denne investering vil Gentofte Kommune i højere grad kunne imødekomme den voksende gruppe af borgere, der forventes at blive visiteret til omsorgstandplejen. Formålet med etableringen af tandklinikken er at sikre, at alle borgere, uanset alder, har adgang til nødvendig omsorgstandpleje.

Mulig modernisering af Overførstergården

Det selvejende herberg Overførstergården har til huse i Gentofte Kommunes smukke gamle bygninger på Jægersborg Allé. Bygningerne har høj bevaringsværdi, men de er slidte og flere af værelserne er små dobbeltværelser med ringe mulighed for privatliv. Muligheden for og omkostningerne ved at omdanne dobbeltværelserne til enkeltværelser og i øvrigt modernisere herberget skal undersøges. Forligspartierne afsætter derfor 0,3 mio. kr. i 2025 til et for-projekt.

Nye specialiserede tilbud for både børn og voksne

Gentofte Kommune har siden amternes nedlæggelse påtaget sig et stort ansvar og har drevet mange specialiserede tilbud for både børn og voksne fra såvel Gentofte som en lang række andre kommuner. Den opgave er Forligspartierne tilfredse med, at kommunen forvalter. Det er et ønske, at Gentofte fortsat både forbedrer forholdene på de eksisterende institutioner og samtidig kortlægger mulighederne for at oprette nye pladser og institutioner.

For at sikre, at vi også i fremtiden har et stærkt og kvalificeret tilbud til borgere med autisme og udadreagerende adfærd og andre komplekse problemstillinger, der kræver højt specialiseret støtte, er det nødvendigt dels at investere i de fysiske rammer på Camillehusene (der er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge, der er udviklingshæmmede eller har andre vanskeligheder) og dels se på mulighederne for at etablere nye botilbud til målgrupperne. Camillehusenes eksisterende inde- og udearealer rummer ikke de optimale forhold til at håndtere de udfordringer, som borgere med flere komplekse diagnoser kræver og der mangler tilbud til voksne med autisme og udadreagerende adfærd. Derfor afsætter  forligspartierne 0,5 mio. kr. i 2025 til en mulighedsanalyse, der skal undersøge, hvordan vi kan forbedre det nuværende tilbud og skabe nye pladser, som kan imødekomme det stigende behov for at kunne skabe et godt tilbud til målgruppen på tværs af børne- og voksenområdet. Analysen skal bl.a. inddrage muligheden for at anvende Kridthuset – et tidligere psykiatrisk plejehjem i Nivå, som Gentofte Kommune ejer, og hvor der pt bor ukrainske flygtninge – til nye formål inden for det specialiserede område. Andre brugbare, kommunale bygninger skal også medtages i afdækningen. Det samme gælder en bedre udnyttelse af Bank Mikkelsens Vej-arealet. Målet med kortlægningen er, via investeringer, at reducere de samlede driftsudgifter på længere sigt. 

Kvalificerede og dygtige medarbejdere til ældreplejen har højeste prioritet, men opgaven med at tiltrække og tilknytte medarbejdere til Gentofte Kommune er meget større end som så. Behovet for kompetent kommunal arbejdskraft er også en udfordring på en lang række områder. Det gælder især andre klassiske velfærdsjob som pædagoger og lærere, men også ledere og administrative medarbejdere samt specialistfunktioner inden for fx IT, jura og byggeri. Derfor vil Forligspartierne fastholde og udvikle kommunens brede indsatser for at være en attraktiv arbejdsplads for alle 5.800 ansatte i kommunen, der både kan tiltrække og fastholde et dygtigt personale.

Heldigvis viser den viden, som Gentofte Kommune har indsamlet de seneste år – både gennem løbende lokale trivselsmålinger, spørgeskemaer til medarbejdere, som begynder eller stopper med at arbejde for os og via bredere national forskning - at det er de samme faktorer, som er vigtige for alle typer medarbejdere: Gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø, fleksible arbejdsforhold og udviklingsmuligheder samt god ledelse er afgørende for lysten til at arbejde for en bestemt arbejdsgiver. Det er værdier, som enhver leder altid bør arbejde for, uafhængig af rekrutteringsproblemer eller ej:

Øgede indsatser for forbedret arbejdsmiljø

Indsatsen for et godt arbejdsmiljø er allerede dybt forankret i kommunen, men på arbejdspladser, hvor personaleomsætningen er meget stor, er der brug for en ekstraordinær indsats. Derfor afsætter Forligspartierne 1,0 mio. kr. i 2025 og 2026 til at støtte de særligt udsatte kommunale arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er udfordret.

Initiativer til at øge mængden af arbejdskraft

De bedste muligheder for at sikre kommunen tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft er, hvor vi ikke er i konkurrence med andre arbejdsgivere. Hvis vi kan nedbringe sygefraværet, få de ældre generationer til at blive længere og skabe plads til grupper, som i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil det være en fordel for alle parter. Derfor ønsker Forligspartierne at afsætte 2,5 mio. kr. om året i årene 2025-2028 til at fortsætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet og udvikle indsatsen for at skabe rummelige arbejdspladser med jobmuligheder for nye typer medarbejdere.

Synliggørelse af Gentofte som attraktiv arbejdsplads

Kommunens arbejdspladser med rekrutteringsudfordringer skal have konkret hjælp og kompetenceudvikling til løbende at synliggøre og skabe opmærksomhed om uddannelses-, job- og udviklingsmuligheder. Det kan ske ved offensiv brug af nye sociale medier, alternative fx billedbårne stillingsopslag og målrettede kampagneindsatser ifm. rekruttering af særlige målgrupper (fx unge, seniorer og udenlandsk arbejdskraft). Der skal være fokus på at indsamle viden om, hvad der virker og på at gøre det nemt for arbejdspladserne at eksekvere og implementere dette – gerne med brug af AI og andre relevante teknologier. Indsatserne bygger videre på og fastholder/skalerer arbejdet med at styrke fortællingen om Gentofte samt medarbejder- og borgerhjælp til rekruttering på sociale medier. Forligspartierne afsætter derfor 0,55 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til at fortsætte indsatsen.

Ledelsesudvikling

Der er også fremover brug for at udvikle ledelseskompetencer i organisationen, så de matcher udviklingen i opgaver og organisation. Udover den generelle og opgaveområdespecifikke ledelsesudvikling, vil vi på tværs af organisationen fokusere på ledelse indenfor især tre områder: For det første en fortsættelse af talentudviklingsforløb ’Ledelse på vej’ og ’Mod på personaleledelse’, fordi undersøgelser viser, at den generelle interesse for at gå ledelsesvejen er faldende. Derudover en fortsættelse ledelsesuddannelse i fastholdelse og rekruttering for nye ledere, der tilsvarende skal klædes på i den vedvarende opgave med at fastholde og rekruttere. Endelig skal vi styrke vilkårene for at udøve faglig ledelse tæt på medarbejderne for at skabe mere kvalitet sammen med og for borgerne. Derfor afsættes 1,5 mio. kr. om året i 2025 og 2026.

Kompetenceudvikling af medarbejdere

Generelt angives muligheden for kompetenceudvikling som et vigtigt parameter for at søge til Gentofte kommune, men også for at blive i jobbet. Det gælder både indenfor fagspecifikke områder og mere generelle kompetencer i fx digitalisering, samskabelse og arbejdsmiljøtiltag. Der afsættes 1,0 mio. kr. om året i 2025 og 2026 til indsatser inden for begge områder.

Opgradering af faglighed på dagtilbudsområdet via merituddannelser

For at sikre flere pædagogisk uddannede medarbejdere i kommunens dagtilbud, har Forligspartierne afsat 1,0 mio. kr. årligt i 2025-2028 til at opgradere fagligheden via merituddannelser til pædagogisk assistent, pædagog og sporskifte. Dette er en del af prioriteringen af at sikre tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft i hele kommunen.

Gentofte Jobløfte

I Gentofte har vi et Jobløfte, som betyder at vi alle har indflydelse på vores arbejdsrammer, som dermed bliver endnu mere fleksible og attraktive til gavn for fællesskabet, den enkelte og opgaveløsningen. Det gælder f.eks. hvor meget, hvor og hvornår man arbejder, mulighed for kompetenceudvikling, fastansættelse efter elevtid, ret til orlov, seniorordninger og fokus på at være sammen om ledelse, så medarbejdere og ledere spiller hinanden gode.

Forligspartierne ønsker vedvarende at udvikle Gentofte Jobløfte, så det svarer til udviklingen i de forventninger, medarbejderne har til et attraktivt job. En udvikling af Jobløftet med nye muligheder for fleksibilitet er et af de enkeltparametre, der betyder mest for, om Gentofte er en attraktiv arbejdsplads – og hermed på vores muligheder for at fastholde og rekruttere nok kvalificerede medarbejdere. Og hermed på velfærden for borgerne. Der afsættes 1,0 mio.kr. i 2025 til udvikling af yderligere elementer i Jobløftet og til at implementere dem på arbejdspladserne. 

Gentofte har været en grøn kommune i mange år, før ordet grøn fik så mange forskellige betydninger. Forligspartierne vil både beskytte kommunens grønne udseende og samtidig fastholde de nuværende høje ambitioner inden for grønne begreber som miljø, bæredygtighed, mobilitet, biodiversitet, klima, energioptimering m.m.:

Klima og bæredygtighed tiltag

Forligspartierne har fortsat et stærkt fokus på klima- og bæredygtighedsindsatsen i kommunen. Kommunens ambitiøse klimaplan med et mål om en CO2 reduktion på 90 % i 2030 i forhold til 2019 kræver fortsat stort arbejde, og der arbejdes kontinuerligt med de igangværende indsatser og tiltag i planen. Nye handleplaner til klimaplanen gældende for 2025 og 2026 er under udarbejdelse. Forligspartierne er klar over, at det er de sidste reduktionsprocenter, der er de sværeste at nå og derfor kræver en stor indsats af alle parter: kommunen, borgerne, virksomhederne og foreninger med flere. Fokus er på fortsat involvering af borgerne i at skabe en mere bæredygtig kommune, og derfor er input fra den gennemførte Klimaborgersamling og resultaterne fra det igangværende opgaveudvalg om Bæredygtigt forbrug vigtige i den fremadrettede klimaindsats, så kommunens indsatser skaber de bedste rammer for en klimavenlig og bæredygtig adfærd for alle i Gentofte Kommune. Forligspartierne ønsker blandt andet fokus på muligheden for borgerdrevne byttebørser som en del af det bæredygtige forbrug. Forligspartierne har noteret, at klimapuljen, der er finansieret til og med 2026, forventeligt vil have brug for at blive forlænget for at sikre, at indsatsen på klima- og bæredygtighedsområdet kan opretholdes på samme høje niveau og nå klimamålene i 2030. Derfor afsættes der i 2027 og 2028 5,6 mio. kr. om året og yderligere forlængelse vil indgå i budgetforhandlingerne for 2027-2028 om to år.

Anbefalinger fra Klimaborgersamlingen

Mere end 30 repræsentativt udvalgte borgere samledes i efteråret 2023 i en klimaborgersamling for at formulere anbefalinger til hvordan vi sammen i Gentofte omstiller til en bæredygtig adfærd i hverdagen. Klimaborgersamlingens arbejde resulterede i 36 forslag til mere klimahandling. Forligspartierne sætter pris på borgernes idérigdom og engagement i klimaborgersamlingen og den grønne omstilling. Det er der brug for. Klimaborgersamlingens anbefalinger fører fx nu til at begrønning af udvalgte vejstrækninger udbredes, unge involveres i grøn kommunikation og at det undersøges om man kan øge repair-shops kapaciteten sammen med borgerne, ligesom fx minimering af madspild, udbygning af ladeinfrastrukturen og optimering af og kommunikation om energiforbrug i bygninger fortsætter.

New European Bauhaus i Gentofte

Efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse af NEBiG (New European Bauhaus i Gentofte) er der nu skabt et godt instrument til at arbejde med konceptet. Der er etableret et velfungerende værktøj, som på 19 udvalgte parametre vurderer, om et initiativ eller projekt er grønt, æstetisk og inkluderende. Det er blevet en pragmatisk og brugervenlig tilgang til en ellers kompleks problemstilling, som vil kunne sætte aftryk i fremtidige fysiske projekter i Gentofte Kommune og være til inspiration for andre kommuner. Derfor er næste skridt at få skabt et “Gentofte Bauhaus”-mærke, som politisk vil kunne kopieres/efterlignes og på den måde skabe præcedens og opmærksomhed om ideen og metoden. Forligspartierne håber at Gentofte- modellen kan bruges i EU-sammenhæng.

Gentofte Kommunes Renoverings- og arkitekturpris

Forligspartierne ønsker at fremhæve og anerkende gode renoveringsprojekter og ny arkitektur i Gentofte Kommune. Derfor vil der blive indstiftet en ny pris ”Gentofte Renoverings- og Arkitekturpris”, som også vil kunne inspirere borgerne til at værdsætte, skabe og bevare byggeri af høj kvalitet, frem for at rive ned.

Øget biodiversitet

Forligspartierne ønsker at sætte fokus på mulighederne for at øge biodiversiteten på både offentlige og private arealer ved at afsætte 0,16 mio.kr. årligt i perioden 2025-2028. Initiativerne vil tage udgangspunkt i kommunens biodiversitetsstrategi og partnerskabet med ”Vild med Vilje”, der forpligter kommunen til at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten. Initiativerne kan delvist finansieres ved at kommunen ikke længere yder fortovsfejning som ekstra service ved private grunde fremover. Besparelsen vurderes at udgøre 0,1 mio.kr. årligt i perioden 2025-2028.

Klima- og miljøøkonomi

Forligspartierne ønsker at understøtte behovet for at kunne vurdere og balancere det klima- og miljøøkonomiske aftryk af politiske beslutninger. Indsatsen vil ikke alene understøtte den politiske beslutningsproces baseret på den tredobbelte bundlinje, det er også et mål at understøtte den kommunale adfærd ved at stille data til rådighed fra regnskab- og indkøbssystemet, der fremstiller det klima- og miljøøkonomiske aftryk fx ved indkøb af forskellige råvarer til madlavning. Indsatsen bidrager til at anskueliggøre, hvor det er muligt at få mest muligt klima og miljø for pengene ved at understøtte analyser af klimaaftryk, miljøpåvirkninger, materialestrømme og cirkulær økonomi. Derfor afsættes 0,6 mio.kr. årligt i 2025-2028 til at arbejde videre med klima- og miljøøkonomi i Gentofte Kommune.

Haver til maver

Forligspartierne ønsker, at børn i Gentofte Kommune fra en tidlig alder oplever nærhed til naturen og lyst til at være i den, bruge den og passe på den. Det er med til at give sunde børneliv og børn, der er bevidste om naturen. Derfor afsættes 0,6 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til at fortsætte projektet Haver til Maver. Prioriteringen understøtter ønsket om at beskytte det grønne Gentofte langt ud i fremtiden.

Elladestandere

Forligspartierne ønsker at arbejdet med at omstille Gentofte Kommunes bilflåde fra benzin og diesel til el fortsættes. Det kræver ud over nye biler investering i elladeinfrastrukturen på kommunens ejendomme.

Der afsættes derfor 2,0 mio.kr. i 2025, 2,0 mio.kr. i 2026, 2,1 mio.kr. i 2027 og 0,7 mio.kr. i 2028.kr. til den nødvendige opgradering af elnettet og etablering af elladestandere til kommunens biler. Forligspartierne ønsker at kommunens fysiske rammer udvikles i overensstemmelse med ønsker om sikring af de attraktive kvaliteter i kommunen, herunder at det grønne udseende bevares og udbygges.

Grønnere veje og pladser

Som besluttet i Kommunalbestyrelsen i august 2021 har kommunen i samarbejde med rådgivningsfirmaet Niras kortlagt og analyseret mulighederne for at gøre kommunens veje og pladser grønnere. Analysen har kortlagt potentialet for yderligere begrønning af offentlige arealer i kommunen med henblik på at planlægge og prioritere mulige indsatser i form af vejtræer og plantebede, så der skabes mest værdi i forhold til indsatsen. Derfor afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2027 og i 2028 til fortsættelse af indsatsen.

Projekt for modernisering og tilpasning af Charlottenlund Strandpark

Gentofte Kommune har i 2024 købt statens arealer ved Charlottenlund Strandpark, Forstbotanisk Have samt Bellevue Strandpark. Gentofte Kommune sikrer hermed, at kommunen i meget videre omfang end tidligere har fuld råderet over arealerne og dermed selv kan vedligeholde områderne til den kvalitetsstandard, som kommunen ønsker. Forligspartierne ønsker, at Charlottenlund Strandpark skal udvikles med henblik på at sikre en moderne og attraktiv strandpark for borgerne og for at imødegå klimaforandringer. Dette inkluderer renovering og modernisering med fokus på rekreative forhold, klimatilpasning og øget biodiversitet både i vandet og på land. En renovering og modernisering af Charlottenlund Strandpark vil have fokus på elementer som forbedring af badevandskvaliteten, stormflodssikring, renovering samt modernisering og forbedring af de rekreative forhold. Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2026, i 2027 afsættes 12 mio. kr., og i 2028 afsættes 10,6 mio.kr.

Tre byplan-analyser

Selvom Gentofte Kommune i traditionel planmæssig forstand er en fuldt udbygget kommune, er der alligevel spredt rundt omkring mulighed for eller ønsker om transformation af den eksisterende bebyggelse. For at kvalificere planlægningsarbejdet afsætter Kommunalbestyrelsen derfor midler til at gennemføre tre byplananalyser: Hvordan kan parkeringsforhold i kommunens bydelscentre understøtte et attraktivt handels- og byliv? Hvilke muligheder er der for konsekvenser ved bebyggelsesmæssig fortætning af stationsnære arealer i kommunen? Hvad vil mere klimatilpasning af eksisterende bygninger betyde for arkitekturen og byrummene? Forligspartierne afsætter 0,3 mio. kr. i 2025 til formålet.

Fjernelse af tang

Tang i store mængder udgør en stigende gene, både hvad angår lugt og muligheden for at opholde sig på kommunens strande. Derfor afsættes 0,2 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til fjernelse af tang én gang årligt fra kommunens strande, inden badesæsonen begynder. Tangen opblandes med andet biologisk nedbrydeligt materiale for endeligt at blive brugt som gødning på marker. Det vurderes løbende, om der opstår andre muligheder for at genanvende den indsamlede tang på en mere bæredygtig måde.

Klimaforandringer

Gentofte Kommune har en forpligtelse til at bidrage til de omfattende indsatser, der er nødvendige for at imødegå konsekvenserne af de kommende års klimaforandringer – det gælder både beskyttelse af vand, kyst og andre værdier i kommunen. Der er brug for klimasikring, der rækker langt ud i fremtiden:

Overvågning af det terrænnære grundvand

Det terrænnære grundvand forventes at stige i de kommende mange år, både som følge af klimaændringer, men også i takt med at udtjente spildevandsledninger tætnes/udskiftes og dermed ikke længere kan fungere som dræn for grundvandet. Forligspartierne er optagede af problematikken om højtstående grundvand, der bl.a. kan betyde oversvømmede kældre hos borgere og medføre skader. Forligspartierne ønsker en øget overvågning med flere målestationer i form af boringer med loggere, ligesom grundvandsdata skal kunne udstilles på Gentofte Kommunes hjemmeside. Forligspartierne afsætter 0,5 mio.kr. i 2025 og 0,1 mio.kr. årligt i 2026-2028 til formålet.

Stenrev

Forligspartierne er optagede af den generelle bekymring om havmiljøets tilstand og igangsatte i 2023 en undersøgelse, som skulle afdække havmiljøets tilstand ud for Gentoftes Kyst. Undersøgelsen viste, at havmiljøet - som i resten af Danmark - er under pres og næringsstofbelastet samt at der er behov for tiltag, der forbedrer tilstanden. Kommunalbestyrelsens beslutning i 2022 om fuld separering af alt regn- og spildevand i kommunen er et afgørende tiltag for at forbedre havmiljøet idet det vil fjerne alle overløb når hele kommunen er separeret. Et stenrev er den bedste mulighed for at gøre noget nu. Derfor ønsker Forligspartierne at etablere et stenrev på et udvalgt område ud for Gentoftes kyst og samtidig indtænke formidling og naturoplevelser omkring stenrevet (som fx undervandskamera, snorkel sti eller andet). Det skal undersøges, om stenrevet samtidig kan have funktion som kystbeskyttelse/bølgebryder og indgå som del af en fremtidig kystsikring. Forberedelse og myndighedsbehandling af etableringen af stenrevet påbegyndes i 2025 og selve etableringen forventes at ske i 2026. Forligspartierne afsætter 1,5 mio.kr. i 2026 til det første stenrev.

Langsigtet kystsikringsplan

Forligspartierne er optagede af klimaprognoserne, som peger på hyppigere stormfloder som følge af det globalt stigende havniveau og dermed en stor klimaudfordring for alle kystkommuner i fremtiden. Prognoserne siger, at havvandsstigningerne ikke sker lineært over tid, men kommer til at stige eksponentielt, og allerede fra midten af det århundrede forventes udviklingen at være markant. Forligspartierne ønsker på den baggrund at igangsætte arbejdet med en mere langsigtet plan for kystbeskyttelsen og er optagede af, at der igangsættes en proces med inddragelse af borgerne og brugerne af kysten, så kysten bliver fremtidssikret og fortsat vil være et attraktivt beboelsesområde. Forligspartierne afsætter 2,0 mio.kr. i 2025 til udarbejdelse af planen.

Overløb til Øresund

Forligspartierne har stort fokus på at begrænse og med tiden helt fjerne overløb til Øresund og øvrige vandområder. Med kommunalbestyrelsens beslutning i 2022 om fuld separering af hele kommunen, er der en plan for, at kommunen omkring 2050 har fjernet alt overløb af regnvandsopblandet spildevand til Øresund og andre vandområder. Separeringsprojektet omfatter anlæggelse af to adskilte afløbssystemer til henholdsvis regnvand og spildevand og et omfattende gravearbejde i hele kommunen. Det vil derfor tage mange år at gennemføre, men kommunen og Novafos er i gang med planlægningen af projektet og forventer at gå i jorden inden for et par år. Forligspartierne ønsker dog, at det undersøges, om der findes yderligere eller midlertidige løsninger og tiltag, som kan bidrage til at fremskynde reduktion af overløbene i de kommende år og frem mod tidspunktet, hvor kommunen er fuldt separeret. I den forbindelse skal det gennem undersøgelser klarlægges, hvor spildevandsforurenet vandet er i de nuværende overløb for ligeledes at vurdere, om man kan mindske påvirkningen fra overløbene lokalt.

Vedligeholdelse og renovering

Det er også god grøn politik at vedligeholde og dermed sikre eksisterende værdier i form af bygninger, udearealer, veje og cykelstier. Det gælder for kommunen, men også for private husstandes egen energirenovering:

Energihandlingsplan

Gentofte Kommune har en stor og varieret ejendomsportefølje på mere end 600.000 m2 fordelt på ca. 350 ejendomme. Forligspartierne har kontinuerligt fokus på, at værdien af kommunens bygningsmasse opretholdes, og at de fysiske rammer er tidssvarende og understøtter kommunens aktiviteter. Forligspartierne ønsker i lyset af såvel klimakrisen som krigen i Ukraine, at der fortsat arbejdes på at optimere driftsøkonomi og forsyningssikkerhed (uafhængighed af gas) i kommunens ejendomme mm. Her spiller klimaplanen og energirenoveringer samt velvedligeholdte bygninger og optimerede tekniske anlæg og en fossilfri bilflåde alle væsentlige roller. Energihandlingsplanen 2018-2025 udløber midt i det kommende 2-årige budget. Forligspartierne ønsker at der allerede i 2024 vedtages en ny og ambitiøs energiplan for årene 2025-2030, hvor også investeringen i 2025 øges. Der afsættes derfor yderligere 12,0 mio.kr. i 2025, 21 mio.kr. i 2026, 23,0 mio.kr. i 2027 og 22 mio.kr. i 2028. (Der er allerede afsat 10,0 mio.kr. i 2025 og 3,0 mio.kr. i 2026). Den nye Energiplan forventes forelagt til politisk godkendelse i oktober 2024.

Informationsmøder, kampagner og vejledning til borgere om energirenovering

Forligspartierne ønsker at fortsætte tiltaget med vejledning til borgerne om energirenovering. Der ønskes ligeledes en fortsættelse af initiativer som kampagner om energirenovering, afholdelse af informationsmøder om energirenovering for bolig- og grundejerforeninger mv. om energibesparelser og statslige støttemuligheder ved solceller, belysning, ventilation, varmesystemer, isolering af klimskærm samt bedre udnyttelse af fjernvarme m.m. Den enkelte borger kan herudover få specifik energivejledning i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til ombygnings- eller renoveringsprojekter.

Der afsættes 1,3 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til indsatsen, fordelt med 0,3 mio.kr. til informationsmøder og kampagner samt 1,0 mio.kr til vejledning til borgerne.

Vedligeholdelse af kommunens ejendomme

Til vedligeholdelse af kommunens ejendomme afsættes 1,9 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til indeksregulering af bevillingen til Større Planlagt Vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

Herudover afsættes til vedligeholdelse af specifikke kommunale ejendomme:

• 2,0 mio. kr. årligt til Større Planlagt Vedligeholdelse af kommunens ca. 880 udlejningsboliger. Der er ved gennemgang af bygningerne konstateret et vedligeholdelsesbehov på både klimaskærme og tekniske installationer, som ikke kan håndteres inden for de øvrige vedligeholdelsesbudgetter.
• 8,0 mio. kr. årligt til yderligere vedligeholdelse af de fredede og særligt bevaringsværdige bygninger, (ekskl. Kildeskovshallen), fx Munkegårdsskolen, Øregaard museum, Hovedbiblioteket. Ejendommenes tilstand monitoreres løbende. Generelt for fredede og bevaringsværdige ejendomme gælder, at der følger særlige forpligtelser og krav med, når bygningens arkitektur og historie skal bevares for eftertiden og fungere i dagligdagen.
• 8 mio. kr. om året i 2027 og 2028 til vedligeholdelsesarbejder på Gentofte Rådhus, hvor det største arbejde er udskiftning af ryttertaget.
• 9,55 mio. kr. årligt til større tekniske anlæg (kloakker, CTS, elevatorer mm). Gentofte Kommunes ejendomsmasse har en tyngde af ældre ejendomme, og en række større bygningsdele, fx rørsystemer, står foran en løbende udskiftning. Dertil kommer reinvesteringer i de tekniske anlæg med kortere levetid, fx. elektronik.

Vedligeholdelse af skolernes udearealer og legepladser

Udearealerne/legepladserne på kommunens skoler kræver løbende vedligeholdelse og opdatering. Det har der ikke været afsat midler til i de senere år. Forligspartierne vil sikre, at vi også fremover kan have gode udearealer og legepladser på kommunens skoler. Der afsættes derfor anlægsmidler på 2,2 mio. kr. årligt i 2025 og frem til formålet. 

Udskiftning af kunstgræs på skolebaner

På stort set alle af kommunens skoler er der anlagt kunstgræsbaner, typisk små 2. generationsbaner eller boldbure med sand infill. I de kommende år skal banerne gennemgå en renovering, og selve kunstgræstæppet udskiftes. Forligspartierne afsætter derfor 2,6 mio. kr. i anlægsmidler til udskiftning af kunstgræs på skolebaner fordelt med 1,3 mio. kr. i 2025 og 1,3 mio. kr. i 2026.

Munkegårdsskolen - nyt tag

Taget på Munkegårdsskolen skal udskiftes. Taget, der er af rustfrit stål, er meget slidt og visse steder utæt, hvilket er til gene for skolens drift. I øjeblikket pågår udskiftningen af taget på skolens idrætssal. Skolen er fredet, og tagarealet er stort, hvilket betyder, at tagudskiftningen er tidskrævende og dyr. Forligspartierne afsætter derfor i alt 20 mio. kr. i anlægsmidler til tagarbejdet fordelt på 10 mio. kr. i 2027 og 2028.

Øregaard Museum facaderenovering

Øregaard Museum er en perle i den danske kulturarv, der forener kunst, historie og arkitektur på en unik og fortryllende måde. I 2010 stod museets fredede hovedbygning færdig efter en gennemgribende, men nænsom istandsættelse. I 2014 blev endnu en etape i istandsættelsen fuldendt med omdannelsen af museets anneks til café og formidlingslokale samt etablering af tidssvarende tilgængelighed. Siden genåbningen i 2010 har særligt havestuen gennemgået en række tiltag, som har ført rummet tættere på sit originale udtryk. Der er nu behov for at fremrykke en gennemgribende renovering af facaderne, idet der er opstået store problemer med fugt, som trænger gennem facaden og nedbryder murværket. Fugten trænger også ind i museumsrummene, hvilket giver ekstraordinært store udfordringer med at styre indeklimaet, hvilket har væsentlig betydning for de udstillede værker og dermed varetagelsen af museets kerneopgave. Derfor afsættes der 4,0 mio. kr. i 2025 til renovering af facaden.

Vedligehold af Gentofte Sportspark

Gentofte Sportspark blev bygget i 1942 og har siden fået mange nye faciliteter. For at sikre, at Gentofte Sportspark fortsat kan fungere til de mange brugeres tilfredshed, har budgetpartierne valgt at afsætte yderligere 4,0 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 til drift og vedligehold af faciliteterne fremover.

Renovering og ”kunstigt åndedræt” af Ishal 1 i Gentofte Sportspark

Ishal 1 i Gentofte Sportspark er nedslidt, og for at hallen kan fungere, indtil det besluttes, hvad der skal ske med Ishal 1, skal dele af hallen renoveres og køleanlægget skal serviceres udover normalt niveau. Budgetpartierne afsætter 1,5 mio. kr. årligt i 2025-2028.

Kildeskovshallens løbende vedligeholdelse

Kildeskovshallen er 55 år gammel, fredet og besøges årligt af ca. 1 mio. brugere i svømmehal, haller og bevægelsessale samt café, fysioterapi og fitness. Fredningen af Kildeskovshallen samt den store brug betyder, der er behov for at varetage de arkitektoniske værdier samt funktionaliteter for at sikre, at borgernes fortsat kan bruge Kildeskovshallen. Budgetpartierne vælger at fortsætte med årligt at afsætte midler til kontinuert at sikre en god vedligeholdelse af faciliteterne. Der afsættes 4,6 mio. kr. årligt i 2025, 2027 og 2028.

Kunstgræs K1

Kunstgræsbane K1 i Gentofte Sportspark blev sidst renoveret i 2012 og har således fungeret i 12 år. En gennemsnitlig levealder for en kunstgræsbane er ca. 10 år, og K1 er nu nedslidt og skal renoveres for at kunne fortsætte med at være en god fodboldbanen. Budgetpartierne afsætter 5,5 mio. kr. i 2025 til en renovering af K1.

Renovering af flere cykelstier

Gentofte Kommune prioriterer at fremme cyklisme. Derfor er det af ekstra stor betydning, at kommunens cykelstier er fremkommelige, sikre og komfortable at køre på. Der er ca. 126 km cykelstier og cykelbaner i kommunen. Cykelstinettet udvides med yderligere cykelstier i de kommende år, ca. 1.230 m (2.393 m2). Af disse udgør supercykelstierne ca. 33,1 km svarende til ca. 129.000 m2. Cykelstierne udfordres særligt af gravearbejder og af klimatiske forhold, som blandt andet kan forårsage revner og huller. Hver år udføres et omfattende arbejde for at sikre fremkommelighed, komfort og sikkerhed på cykelstierne. Dette inkluderer lapning af huller og revner og tilsyn med gravearbejder, m.v. Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. i 2026 til renovering af nedslidte cykelstier. Pengene vil primært blive prioriteret på Nybrovej og Jægersborgvej/Høeghsmindevej/Smakkegårdsvej.

Vejbelægning pga. vinterens ødelæggelser

Gennem de seneste år har belastningen på vejarealerne været stigende. Det gælder antallet af opgravninger på grund af ledningsarbejder, trafikbelastningen, både hvad angår antallet af biler og disses vægt, og de seneste års ændringer i de klimatiske forhold, som også er en udfordring for vejene. Disse ændringer har medført massive opgravninger til klimasikring og et øget behov for, at kørebanerne kan anvendes som forsinkelsesbassin til regnvand. Alle disse forhold ses tydeligt på vejene i form af retableringer efter gravning, buler, slaghuller og revner. Derfor afsættes som et led i indsatsen for bedre, sikrere og mere komfortable kørebaner yderligere 10 mio. kr. årligt i 2025 og 2026.

Alle borgere i Gentofte vil løbende gennem deres liv være i kontakt med kommunens indsatser inden for kernevelfærden, også selv om de ikke har specielle behov. Det er afgørende for Forligspartierne også at kunne levere høj kvalitet inden for det såkaldte almenområde; gode vuggestuer og børnehaver, en stærk folkeskole, en effektiv beskæftigelsesindsats, kvalificerede sundhed- og forebyggelsesindsatser og god kollektiv trafik:

Forlængelse af investering i myndighedsressourcer på beskæftigelsesområdet

Igennem seks år har vi investeret i at kunne arbejde med individuelle og håndholdte forløb for borgere i beskæftigelsesindsatsen finansieret via mindre brug af eksterne leverandører. Indsatsen har både resultatmæssigt og økonomisk kunnet betale sig. Derfor vil Forligspartierne forlænge investeringen i myndighedsressourcer med 4,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026. Indsatsen gøres toårig, da beskæftigelsesområdet i de kommende år forventes at skulle gennemgå større ændringer. Når disse kendes, kan det vurderes, om investeringen skal gøres permanent.

Udvikling af dagtilbudsområdet

Børnene er vores fremtid, og vi skylder dem at have de højeste ambitioner på deres vegne. Det kræver dagtilbud af høj kvalitet og pædagogisk uddannet personale med en stor faglighed. Derfor noterer Forligspartierne sig med tilfredshed, at det er lykkedes at tilpasse den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet til det faldende børnetal.

Fagligt læringscenter i partnerskab med Experimentariet

Forligspartierne ønsker også at gå nye veje for at skabe et endnu mere attraktivt og udviklende læringsmiljø, der skal give et markant løft af og anerkendelse til vores kompetente og vedholdende pædagogiske personale, der hver dag løfter en helt afgørende opgave for vores børn og forældre i Gentofte. Derfor afsættes der 2,65 mio. kr. årligt i 2025-2028 til etablering og drift af et fagligt læringscenter i partnerskab med Experimentariet. Læringscentret skal danne rammen for Gentofte Kommunes uddannelsesaktiviteter på dagtilbudsområdet og gennem eksperimenterende og samskabende læring understøtte et løbende og vedholdende kompetenceløft af eksisterende og kommende medarbejdere.

Forligskredsen glæder sig endvidere over at det nye samarbejde giver alle kommunale og selvejende dagtilbud fri adgang til at bruge Experimentariets rammer. Prioriteringen er således i tråd med kommunens ønske om at udvikle kernevelfærden til gavn for kommunens borgere.

Indretning af pædagogiske læringsmiljøer og attraktive pladser (inventar, legepladser, fysisk arbejdsmiljø)

Forligspartierne ønsker at sikre, at forældre i Gentofte Kommune afleverer deres børn i fysiske rammer, der understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor afsættes en pulje på henholdsvis 5,5 mio. kr. i 2025, 7,5 mio. kr. i 2026, 5,0 mio. kr. i 2027 og 7,0 mio.kr. i 2028 til at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer i kommunens dagtilbud. Der afsættes heraf særskilt 1-3 mio. kr. årligt til at renovere og udvikle institutionernes udendørs lege- og læringsmiljøer for at understøtte gode rammer for leg og læring. Prioriteringen understøtter Forligspartiernes ønske om at udvikle kernevelfærden i Gentofte Kommune.

Kvalitetsløft til folkeskolen

Forligspartierne ønsker at prioritere et en række kvalitetsløft af folkeskolen nu og i de kommende år, i overensstemmelse med den nye folkeskoleaftale og de tiltag der allerede er i gang i Gentofte Kommune samt med plads til nye initiativer, der skal bidrage til en fortsat positiv udvikling af området:

Folkeskoleaftalen

I marts 2024 er der i Folketinget indgået en ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse”. Aftalens initiativer implementeres over fire skoleår 2024/25 – 2027/28, men nogle af initiativerne i aftalen kræver allerede nu opmærksomhed, da de skal implementeres i skoleåret 2025/26. Skoleområdet i Gentofte Kommune skal derfor i gang med at omlægge, nytænke og forberede implementeringen. Det drejer sig særligt om initiativerne:

• Juniormesterlære i 8. og 9. klasse
• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
• Erhvervspraktik til alle

Derudover vil aftalen kræve, at faglokalerne på Gentofte Kommune skoler bliver istandsat indenfor en toårig periode.

Økonomiaftalen for Folkeskoleaftalen ikke er færdigforhandlet, og Forligspartierne forpligter sig til i fællesskab at sikre det nødvendige grundlag for, at skolerne i Gentofte kan gennemføre intentionerne i forliget, når økonomien er endelig aftalt på nationalt plan. Der afsættes dog allerede nu 5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til opgradering af faglokaler på kommunens skoler. Der er samtidig andet sted i Forligspartiernes budgetaftale afsat penge til renovering og modernisering af skolernes udearealer, herunder også til kunstgræsbaner.

Fortsættelse af Fodbold Fulton klasser

Akademiet Fodbold Fulton er et undervisningstilbud på Bakkegårdsskolen og Maglegårdsskolen. Forløbet strækker sig over tre år, fra 7. til 9. klasse, og formålet er at skabe faglig udvikling, motivation, dannelse og trivsel ved at bruge fodbolden som omdrejningspunkt. Forligspartierne ønsker at fortsætte bevillingen til Fodbold Fulton. Der afsættes derfor 1,2 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 2,4 mio. kr. årligt i 2027 og 2028. Forligspartierne ønsker en evaluering af Fodbold Fultons formål og resultater med henblik på at tilrettelægge forløbet, så det svarer til målgruppens og det øvrige skoleområdes behov.

Fortsættelse af trivselsfag

Langt de fleste elever har det godt og trives i skolen, men vi oplever også, at trivslen for en del unge er presset bl.a. af en samfundsmæssig præstations- og perfekthedskultur. Med budgettet for 2023 blev der afsat 1,4 mio. kr. årligt frem til og med 2026 til ”Unges trivsel – en del af skolen”, som er udmøntet i et målrettet trivselsforløb for alle 6. og 7. klasser på kommunens folkeskoler i samarbejde med Børns Vilkår. Trivsel er fortsat en udfordring og derfor et politisk indsatsområde i Gentofte Kommune. Derfor vil vi gerne sikre fortsættelse af målrettede trivselsforløb også efter udløbet af det nuværende forløb efter 2026. Den konkret udmøntning af trivselsforløbene vurderes på baggrund af en evaluering af de nuværende forløb.

Det overordnede mål er fortsat at styrke unges individuelle robusthed og deres fællesskaber bl.a. i forhold til at håndtere perfekthedskultur. Unge, forældre og fagprofessionelle skal have de nødvendige værktøjer til at kunne arbejde med at styrke unges trivsel sammen og hver for sig.

Forligspartierne afsætter derfor 1,4 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til styrkelse af unges trivsel.

Forligspartierne møder indimellem forældre, som er bekymrede over mobning i skolerne. Gentofte Kommune har i mange år arbejdet målrettet mod mobning, bl.a. helt ned i daginstitutionerne med ’Fri for mobberi’. Alle skoler har i dag en anti-mobbe-strategi, og arbejder målrettet mod mobning med afsæt i anbefalinger fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Alle skoleledelser har i 2024 været på kursus i håndtering af mobning, og forvaltningen er i gang med at udarbejde hjælpemateriale til skolerne. Forligspartierne accepterer ikke nogen form for mobning på skolerne og ønsker derfor undersøgt behovet for nye initiativer på området.

Afprøvning af ny form for skoletoiletter

På nogle af kommunens skoler er der udfordringer med, at eleverne ikke ønsker at gå på skolens toiletter. Derfor ønsker Forligspartierne at gøre et forsøg på en skole med at øge toiletternes standard, og arbejde med den adfærdsmæssige side af toiletbesøg via elev-, lærer- og ledelsesinvolvering for at se, om det vil ændre kulturen og forbedre trivslen for elever, som undlader at gå på toilet i skoletiden. Forligspartierne afsætter derfor 1,3 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til et forsøg i én indskolingsafdeling på én skole i kommunen. Samtidig ønsker forligspartierne at forvaltningen understøtter skoler, der ønsker at lave forsøg med bedre adfærd i forhold til toiletbesøg.

Miniskills

Unge i Gentofte søger i høj grad ind på ungdomsuddannelser, og forligspartierne ønsker at støtte, at de unge træffer deres valg på baggrund af et bredt kendskab til de mange uddannelser, de kan vælge imellem. Opgaveudvalget for Unges frie uddannelsesvalg 2023 har derfor blandt andet anbefalet en fælles uddannelsesdag ”Mini Skills”, som er en ”hands-on” uddannelsesdag for kommunens 7. klasser. Uddannelsesdagen har til formål, at eleverne få et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne, og dermed understøtter de unge uddannelsesvalg med udgangspunkt i den enkeltes interesser, motivation og styrker. Forligspartierne afsætter derfor 0,25 mio. kr. årligt i 2025-2028 til formålet.

Analoge undervisningsmidler

Unge i Gentofte oplever en acceleration i verden omkring dem, som giver udfordringer i forhold til deres trivsel. Samtidig kan det konstateres, at børn og unge aldrig har læst dårligere, og andelen af elever, der læser i deres fritid, er faldende. Forligspartierne ønsker med et fornyet fokus på analoge undervisningsmidler som et supplement til de digitale undervisningsmidler at skabe rum til ro og fordybelse i undervisningen i Gentofte Kommune. Digitale undervisningsmidler er nødvendige i en undervisningssammenhæng og er gode til noget, mens analoge undervisningsmidler kan noget andet – fx understøtte ro og fordybelse. Forligspartierne afsætter derfor 1 mio. kr. årligt i 2025-2028 til løbende investering og udskiftning i analoge læremidler, for at sikre udmøntningen af det didaktiske og pædagogiske potentiale, der ligger i den analoge tilgang.

Unges sundhed og trivsel

Forligspartierne ønsker fortsat stærkt fokus på unges sundhed og trivsel og prioriterer derfor midler til fortsættelse af gode initiativer på området og ønsker et fokus på de unges trivsel i de institutioner og sammenhænge, hvor de unge færdes, særligt skoler og uddannelsesinstitutioner:

Sundhedskonsulenter

Gentofte Kommune arbejder tæt sammen med ungdomsuddannelserne om unges sundhed og trivsel. Sundhedskonsulenterne er en del af dette samarbejde. Deres primære opgave er at tilbyde samtaler til elever på ungdomsuddannelserne, hvor de kan gribe unges spørgsmål om fysisk, mental og seksuel sundhed. Spørgsmål som kan påvirke elevernes trivsel - og skoleindsats - og som ikke kan håndteres af studievejledningerne. Det handler om at være der, hvor de unge er, og tilbyde den nødvendige hjælp helst inden problemerne vokser sig store. Derudover har sundhedskonsulenterne formidlings- og undervisningsopgaver eksempelvis om gode søvnvaner og seksuel sundhed. Der afsættes 0,6 mio. kr. i 2025 og 1,2 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Unges seksuelle sundhed

Mange unge er risikovillige, og det kan være med til udfordre deres trivsel. Data peger på, at unge i Gentofte bl.a. er risikovillige, når det kommer til deres seksuelle sundhed, det ses i unges manglende brug af barriereprævention (kondom, slikkelapper m.m.) og udbredelsen af seksuelt overførte sygdomme. Gentofte Kommune har siden 2019 arbejdet målrettet for at få flere til at blive testet og tilbudt gratis klamydiahjemmetest for unge. Dette tilbud er nu udbygget med et test- og rådgivningstilbud, hvor det er nemt og enkelt at blive testet og behandlet for seksuelt overførte sygdomme, og hvor unge kan få vendt oplevelser og blive klogere på, hvordan de passer på deres seksuelle sundhed. Det kan bl.a. være tanker om køn, krop, seksualitet, grænser, graviditetsforebyggelse, og hvordan man undgår at få en sexsygdom, og hvor ofte man skal testes. Seksualrådgivningen kommer også ud på ungdomsuddannelserne sammen med Gentofte Kommunes sundhedskonsulenter. Forligspartierne ønsker at forlænge forsøget med test- og rådgivningstilbuddet målrettet unges seksuelle sundhed til og med 2026 med 0,75 mio. kr. årligt.

Unges søvn

Alt for mange unge sover for lidt og mange oplever dårlig eller urolig søvn. Unge har langt bedre forudsætninger for en hverdag med høj trivsel, godt fysisk helbred og en god skolegang, når nattesøvnen fungerer. Søvn er vigtigt for alle, men særligt i ungdomsårene, da det fremmer en sund udvikling af hjerne, krop og sociale kompetencer. Gode søvnvaner handler både om at få nok søvn og søvn af høj kvalitet, derfor arbejder Gentofte Kommune målrettet med at forbedre unges søvnvaner gennem en flersporet indsats. Forskning peger på, at biologiske faktorer skal medregnes i lige så høj grad som de adfærdsmæssige. Det søvnfremmende hormon melatonin udskilles senere på døgnet hos unge end hos mindre børn og voksne. Forligspartierne er optagede af, at skoler og skolebestyrelser har mulighed for at supplere det nuværende arbejde ved at teste tiltag, hvor eksempelvis forsøg med mødetider og afleveringstidspunkter kan tænkes ind. Der afsættes en pulje til at understøtte forsøg med senere mødetid i skolerne på 0,55 mio.kr. årligt i 2025 og 2026.

Andre tiltag for at styrke kernevelfærden

Trafiksikkerhedsplan

Det skal være sikkert og trygt at transportere sig rundt i Gentofte Kommune. Det er afsættet for de trafikale indsatser, vi skaber for fodgængere, cyklister, bilister og kollektivt rejsende. Trafiksikkerhedsplan 2021 sætter retningen for indsatsen for trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed i Gentofte Kommune. Planen tager udgangspunkt i de seks fokusområder i Gentofte Kommunes Trafik-politik: 1) Hastighed, 2) Parkering, 3) Bløde trafikanter, 4) Bredt samarbejde om god adfærd, 5) Tilgængelighed for alle og 6) Fremtidens transport. Med visionen ’Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde’ arbejder vi for, at det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken samtidig med, at det skal være let at komme frem. Der afsættes 6,7 mio. kr. årligt i 2025-2028 til at fortsætte arbejdet de kommende fire år.

Forligspartierne vil med inspiration fra Odense Kommunes projekt om fodgænger- og cykelzoner ved skolerne igangsætte forsøg, så der kan skabes en endnu mere tryg skolevej, så flere børn cykler eller går i skole og dermed får en bedre mulighed for en sund start på skoledagen, bedre læring og forbedret trafiksikkerhed.

Kollektiv trafik – tilpasning af eksisterende busnet

Der er i dag et udbredt og fintmasket net af lokale og regionale buslinjer, som binder alle Gentofte Kommunes bydele sammen. Samtidig er der potentiale for at styrke serviceniveauet og forbindelserne mellem kommunens forskellige områder og øge passagertallet i de kollektive tilbud. En styrkelse vil gavne både passagerer, fremkommelighed i trafikken og miljøet. Denne tilpasning skal dog afvente Letbanens åbning i 2025, da den vil få indflydelse på transportmønstrene regionalt. Der afsættes 4,5 mio. kr. årligt i 2026-2028 til forbedring af serviceniveauet i busdriften.

Der undersøges i forbindelse med genudbud af aftale om reklamefinansierede læskærme ved årsskiftet 2024/2025 muligheder for at opsætte flere læskærme end i den gældende aftale, hvis det efter en undersøgelse vurderes, at der er potentiale for flere reklamefinansierede buslæskærme.

Kollektiv trafik – indførsel af Flextrafik

Flextrafik er en åben kørselsordning, der indgår sammen med bus og tog, som en del af den kollektive transport. Med flextrafik har kommunerne mulighed for at tilbyde borgerne et kørselstilbud, som bl.a. 20 understøtter borgere, der har svært ved at gå til nærmeste busstoppested. Det kan også være børn, der skal til fritidsaktiviteter. Alle borgere kan anvende flextur i de kommuner, som tilbyder ordningen. Der afsættes 1,1 mio. kr. årligt i 2025-2028 til indførsel af Flextrafik i Gentofte Kommune.

Supercykelsti (Ring 2 ruten)

Gentofte Kommunes del af supercykelstien Ring 2-ruten forbinder den vestlige og østlige del af Gentofte Kommune med hinanden, og strækningen benyttes dagligt af ca. 4.000 cyklister, der skal til og fra skole og arbejde. Strækningen er på ca. 1,2 km. Hele Ring 2 ruten er 16,5 km. Vejdirektoratets Cykelpulje har støttet projektet med 3,093 mio. kr. Der afsættes et tilsvarende beløb på 3,093 mio. kr. i 2025 til kommunens egenfinansiering af projektet. Projektet omfatter udvidelse af cykelstien til mindst 2,5 m i bredden på begge sider af Tuborgvej over en strækning på 600 m (mellem Poppelhøj og Rebekkavej), tre busstopsteder ombygges til fremrykkede busstoppesteder med busheller, og fire steder på ruten etableres der gennemført fortov og cykelsti på tværs af sidevejene.

Nye cykelstier

I Gentofte Kommune er der etableret cykelstier langs de fleste trafikveje (vejklasse 1 og 2). Enkelte strækninger mangler cykelstier for at skabe et sammenhængende cykelstinet. Et sammenhængende cykelstinet af høj kvalitet giver en bedre infrastruktur, højner trafiksikkerheden og er en klar forudsætning for at få flere til at vælge cyklen som aktivt transportmiddel til og fra job, skole og uddannelse. Afledte effekter, ved at flere vælger cyklen frem for bilen, er bedre folkesundhed, og det bidrager til den grønne omstilling. Derfor afsættes 5,0 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 til fortsættelse af indsatsen for et sammenhængende og attraktivt cykelstinet.

Analyse of overdækning af motorvej

Med henblik på at få et samlet billede af potentialet for en fremtidig overdækning af Helsingørmotorvejen afsættes 0,5 mio. i 2026 til at få gennemført en screening i forlængelse af Københavns Kommunes tilsvarende. Screeningen er relevant og kan være med til at afdække støjreduktionspotentialet ved forskellige overdækningsløsninger. Screeningen vil samtidig give et solidt grundlag til udarbejdelse af et beslutningsoplæg og evt. politisk beslutning om igangsættelse af en mere teknisk foranalyse.

Førstehjælpskurser

Forligspartierne finder det positivt, at der blandt borgerne har været stor interesse for at deltage i de udbudte førstehjælpskurser og at der fortsat er mulighed for at udbyde gratis kurser til borgerne i 2025 og 2026.

Når Gentofte Kommunen skal være et godt sted at leve, kræver det også et levende og stærkt idræts-, fritids- og kulturliv. Vi har stærke traditioner på området, og Forligspartierne er klar til at fastholde de mange stærke tilbud, men også at udbygge mulighederne for borgerne for en indholdsrig og varieret fritid. Forligspartierne er særligt opmærksomme på, at en række bygninger i Gentofte Sportspark, som har understøttet idrætsudfoldelser gennem mange år, nu er i så dårlig stand, at de inden for få år kræver større investeringer i renovering - eller at der bygges nye faciliteter til erstatning for de nuværende, men som også retter sig mod nye behov:

Fritid

Gentofte Sportspark - hvordan skal vi udvikle fremtidens sportspark?

I Gentofte Sportspark er Ishal 1 fra 1974, administrations- og omklædningsbygningen fra 1942, den gamle tribune fra 1954 og endelig er det gamle atletikklubhus fra 1965 alle meget nedslidte og skal inden for kort tid renoveres for at kunne bevare deres funktion.

I stedet for at renovere de nedslidte faciliteter ønsker budgetpartierne at afsøge mulighederne for at etablere et udvidet sportsanlæg, hvori der udover ishal, omklædning og administration også kunne være klublokaler, fysiske træningsfaciliteter, lektie(café), hvor unge mødes før og efter træning på tværs af idrætsgrene. Endvidere ønskes det undersøgt, om det er muligt at supplere med en nyopført bygning, der kunne rumme en større videreudvikling af Gentofte Sportspark, men også andre idrætslige formål som en ny svømmehal og fx padelbaner.

Mulighederne for finansiering skal undersøges, herunder om der udover kommunens andel kan tilvejebringes finansiering via salg eller udleje af areal, fonde m.v.

De eksisterende 29 klubber samt eventuelle nye brugere i Gentofte Sportspark skal alle inddrages i processen for at sikre det sportslige perspektiv.

For at udvikle fremtidsvisionen afsættes 1,0 mio. kr. i 2025. Projektbeløbet skal anvendes til at kvalificere projektet og give et foreløbigt prisestimat.

Forligspartierne ønsker derudover, at der i budgetperioden udarbejdes strategi for det samlede idrætsfacilitetsområde, der kan danne afsæt for nytænkning og videreudvikling af området samt skabe grundlag for en konkret økonomisk prioritering. Det skal ske på grundlag af den eksisterende idræts- og bevægelsespolitik og med brug af det prioriteringsværktøj, som opgaveudvalget Fremtidens Idrætsfaciliteter har skabt.

Udvidelse af åbningstiden i Kildeskovshallen

For at sikre borgerne en bedre adgang til Kildeskovshallens svømmeafdeling udvides åbningstiden for betalende gæster om morgenen og om aftenen. Budgetpartierne afsætter 1,0 mio. kr. årligt i 2025 til 2028.

Aktivitetszoner /Bevægelsesklare områder

Gentofte Kommune var en af de første kommuner til at bygge udendørs aktivitetszoner eller bevægelsesklare områder til alle. Senest er der blevet gennemført pilotforsøg med maskiner til fitnesstræning i flere forskellige områder i Gentofte. Mange har besøgt disse aktivitetszoner og dermed bidraget til deres egen sundhed. Budgetpartierne ønsker at fortsætte støtten til at borgere frit kan træne udendørs og afsætter 1,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til anlæggelse af to nye aktivitetszoner.

Udover et stærkt idræts- og fritidsliv er Gentofte Kommune også kendetegnet ved et rigt kulturliv, som henvender sig til borgere i alle aldre, ønsker Forligspartierne at fastholde, styrke og udvikle en række kulturelle tilbud:

Kultur

Børnekultur styrker fællesskaber

Når børn er i nærkontakt med kunst og kultur, får de nye muligheder for at udvikle sig som individer og som deltagere i fællesskaber. Gennem kunst og kultur kan børn mødes, opleve og skabe noget sammen. Flere børn skal have mulighed for at indgå i fællesskaber med kunst og kultur som omdrejningspunkt. Ikke alle familier har de økonomiske og sociale forudsætninger for at møde kunst og kultur. Kulturpasset, der helt eller delvist dækker kontingent til holdbaserede fritidsaktiviteter indenfor de klassiske kunstarter samt soloundervisning i Gentofte Musikskole, gøres permanent med 0,3 mio. kr. om året fra 2025 og frem. Det er nødvendigt at række ud og målrette aktiviteter, så alle børn får adgang til kunst og kultur gennem dagtilbud og skoler og i deres fritid. Gennem kompagnonordningen og kulturpakkerne får børn mulighed for at møde kunst og kultur, kunstnere og kulturinstitutioner som en integreret del af deres hverdag i dagtilbud og skole. Lokalt forankrede koraktiviteter giver mange børn mulighed for at være en del af et musikfællesskab i deres fritid uden deltagerbetaling. Samlet afsættes der 0,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til at styrke børn og unges møde med kunst og kultur i deres hverdag.

Garderhøjfortet

Garderhøjfortet har de seneste år haft mulighed for at styrke udviklingen af fortets skoletjeneste og fortets udstillinger. Antallet af skolebesøg er næsten fordoblet. For at fastholde kvaliteten i kerneopgaven og sikre en bæredygtig drift af formidlingsaktiviteterne fastholdes udvidelsen af rammen med 0,1 mio. kr. årligt i 2025 og 2026.

Unge på bibliotekerne

Gentofte Bibliotekerne er Gentofte Kommunes største kulturinstitution, der fungerer som lokale kulturhuse med plads til både fordybelse, fællesskaber og oplevelser med litteratur, kunst, musik og viden tæt på borgenes hverdag. Unge bruger i udbredt grad bibliotekerne til at låne materialer, informationssøgning og hjælp til opgaveskrivning. Gentofte Bibliotekerne skal fastholde arbejdet med, at unge også i deres frie tid føler sig velkomne og oplever, at der er plads til deres fællesskaber og kulturelle aktiviteter. Arbejdet med at udvikle og facilitere ungedrevne aktiviteter på bibliotekerne fastholdes med 0,45 mio. kr. årligt i 2025 og 2026.

Sorteringsanlæg

Gentofte Bibliotekerne har landets højeste udlån per indbygger. Med budgetaftalen afsættes 5,0 mio. kr. i 2025 til fase 2 i indkøb og etablering af et anlæg til sortering af bøger og andre materialer på Gentofte Hovedbibliotek. Med sorteringsanlægget kan materialerne håndteres både bedre og hurtigere end i dag, hvilket vil være til glæde for borgerne og nødvendigt for Gentofte Bibliotekernes nationale forpligtelse som centralbibliotek. Et sorteringsanlæg styrker arbejdsmiljøet ved at forebygge tunge løft og ensartede bevægelser, og det fremtidssikrer håndteringen af et stadig stigende udlån af fysiske materialer. På baggrund af erfaringer fra andre store biblioteksvæsener forventes det, at sorteringsanlægget vil generere en besparelse på 1,0 mio. kr. om året. En mere effektiv materialehåndtering og et bedre arbejdsmiljø forventes samlet set også at styrke den borgernære betjening.

Bibliotekernes tilgængelighed

På Ordrup og Vangede Bibliotek er de eksisterende lifte ikke driftssikre og står derfor ofte stille. Det udfordrer tilgængeligheden og skaber uvished og utryghed for borgere, der har behov for en lift, om hvorvidt de kan regne med at kunne komme på biblioteket, og om de kan risikere at sidde fast i en lift. Nedbrud medfører derudover, at medarbejderne skal bære materialer fra stueplan til første sal, hvilket går ud over arbejdsmiljøet. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til at udskifte de nuværende lifte med elevatorer på Ordrup og Vangede Bibliotek i 2025 (2 mio. kr. for hvert bibliotek). 

Filmstriben

Forligspartierne har fulgt borgernes anvendelse af Filmstriben og noterer med tilfredshed, at det er muligt at øge muligheden for at se film, fra to film om måneden til fire film om måneden, indenfor den nuværende afsatte ramme.

Anerkendelse af frivillige

Forligspartierne anerkender det frivillige foreningsliv uvurderlige indsats, og hilser regeringens udspil om afbureaukratisering af foreningslivet velkommen. Forligspartierne støtter tiltag, der vil gøre det lettere at være frivillig og vil arbejde for, at vi også lokalt hjælper foreningslivet til at fungere endnu mere effektivt. Foreningslivets bæredygtighed afhænger af, at frivillige ressourcer kan udnyttes optimalt uden unødvendigt bureaukrati. I Gentofte gør frivillige hver eneste dag en forskel for deres sag, deres medmennesker og vores fællesskab. Fejringen af frivillige skal sætte fokus på de frivillige initiativer og skabe nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber. Fejringen markeres i regi af den nationale festdag for frivillighed - Frivillig Fredag, der i Gentofte arrangeres og afvikles af Frivilligcenter og Selvhjælp Gentofte. Bevillingen på 0,05 mio. kr. årligt til fejringen af frivillige forlænges til og med 2028.

Det er banalt, men ikke desto mindre både rigtigt og vigtigt: Gentofte Kommune er borgernes, ene og alene. Derfor har Forligspartierne fortsat fokus på, hvordan og hvor hurtigt kommunen reagerer på borgernes behov. Vi har de seneste to år fra både politisk og administrativ side haft fokus på kommunens sagsbehandlingstider. Der er sket forbedring på en række områder, men vi er slet ikke i mål og vil derfor intensivere arbejdet.

Men det handler ikke alene, om hvad kommunen kan gøre for borgerne, men også hvad vi kan udvikle i samspil med borgerne. Forligspartierne er stolte af, at dialog med borgerne om forbedringer af kommunen, har været en integreret del af den måde kommunalbestyrelsen arbejder på siden 2015. Ca. 500 borgere har været medlemmer i et af de 53 opgaveudvalg, som har arbejdet med aktuelle emner, som er vigtige for kommunens udvikling. Fx har vi i denne valgperiode sammen skabt en ny sundhedspolitik og et værktøj til den løbende prioritering af udvikling af idrætsfaciliteter. Vi ser som tidligere nævnt frem til i starten af 2025 at få nye visioner på skoleområdet og børneområdet, som sætter retning og ambitionsniveau for områderne i de kommende år.

Samarbejdet mellem borgere og politikere i opgaveudvalgene resulterer i gode og robuste løsninger, fordi processen skaber rammer for refleksion, læring og velovervejede beslutninger, hvor både borgernære -, politiske - og faglige perspektiver kommer i spil.

I Forligspartierne er vi enige om løbende at udvikle den politiske arbejdsform. Senest gav evalueringen i 2023 fx anledning til flere møder i de stående udvalg og forsøg med §17 stk. 4 udvalg, hvor lokalpolitikere på tværs af de stående udvalg arbejder med implementering af ungestrategien. Erfaringerne fra de mange opgaveudvalg giver grundlag for, at vi i den kommende budgetperiode, når vi nedsætter nye opgaveudvalg, vil vælge mellem tre modeller, når vi rammesætter arbejdet alt efter hvor meget involvering og ny viden arbejdet kalder på.

Metoder til at involvere borgerne udvikler sig konstant, og vi er i Forligspartierne optagede af fortsat at lære ved at afprøve nye metoder og lade os inspirere af, hvad der rør sig nationalt og internationalt. Vi bygger således videre på de spændende erfaringer fra Klimaborgersamlingen, som afleverede sine anbefalinger 2024 og de metoder, der blev afprøvet i forbindelse med den nye parkeringsorden. Vi ser frem til at lære mere om digital borgerinvolvering gennem det forsøg, som i øjeblikket foregår i forbindelse med de to opgaveudvalg om udvikling af bydelscentre i henholdsvis Jægersborg og Vangede.

Forligspartierne ønsker at fortsætte det intensive samarbejde med borgerne om lokale forhold og er enige om at igangsætte opgaveudvalg eller andre borgerinddragende initiativer på følgende områder:

• Fremme cyklisme
• Bedre anbringelser
• Fremtidens plejehjem
• Fremtidens Gentofte Sportspark
• Fremtidens velfærdssamfund med særlig fokus på hvordan civilsamfundet skal involveres i kommunes arbejde
• Vision for Charlottenlund Strandpark
• Jægersborg Alle – bydelsfornyelse
• Forældrerollen
• AI og teknologi på sundhedsområdet

Herudover ønsker Forligspartierne at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg, der har til formål at undersøge mulighederne for at reducere børnefattigdom i Gentofte Kommune.

Vi har de sidste fire år afprøvet folkemøder som metode i en lokalt tilpasset version. ’Gentofte Mødes’ er afviklet i Byens Hus og for hvert år er interessen for at arrangere aktiviteter og debatter vokset. I Forligspartierne er vi enige om, at det er en vigtig festival for demokrati og samtale, hvor vi som lokalpolitikere har mulighed for at tage pulsen på, hvad der optager borgerne og i fællesskab udforske emner med betydning for vores lokalsamfund. Forligspartierne afsætter på den baggrund 0,3 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 til en fortsættelse ”Gentofte Mødes”.

Vi har nu i en årrække sagt, at ’Gentofte er et godt sted at leve, bo og arbejde’. En ny måling fra Voxmeter viser, at borgerne er enige: Over 95 procent af Gentofteborgerne foretrækker at bo i netop Gentofte Kommune, og en tilsvarende andel vil anbefale andre at flytte hertil. Sådanne tal kommer ikke af sig selv men fra kommunens engagerede borgere, som hver dag i foreninger, råd, brugerbestyrelser, pårørenderåd, som frivillige mv. i samarbejde med kommunens dygtige medarbejdere udvikler velfærden og styrker fællesskaber.

For at Gentofte kan blive ved med at være et godt sted at leve, bo og arbejder er det Forligspartiernes opfattelse, at vi har brug for en ny politisk vision for kommunens samlede udvikling. En vision der sætter retning, når vi skaber sammen, hvad enten det handler om ældre, unge, børn eller klima. Den proces vil vi involvere både borgere og medarbejdere i.

Derudover er vi som Forligspartier glade for, at så mange er tilfredse med vores service ud fra de målinger, der er foretaget på tværs af kommunen og vi er glade for at vi kan styrke dette endnu mere via en ny strategi for borgerhenvendelser, der blevet til via input fra borgere og medarbejdere. En strategi som betyder, at vi kan forbedre vores tilgængelighed overfor borgerne og som vi løbende vil evaluere på, om er i tråd med forventninger, som borgerne har til os.  

Brugerundersøgelser

Det er Forligspartiernes ønske at fastholde og udbrede brugerundersøgelser i forbindelse med borgernes kontakt med kommunen. Der afsættes derfor 0,5 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 til anskaffelse af systemer til at udføre brugerundersøgelse løbende og i stor skala via telefoni og fremmødesystemerne bredt set i kommunen. Ligeledes har vi i de seneste to år investeret i borgertilfredshedsundersøgelser og borgerfeedback på de væsentligste områder, hvor borgerne er afhængige af kommunens rolle som myndighed og/eller samarbejdspartner. Det giver vigtig viden om, hvor der er behov for udvikling og om de forbedringer vi laver, møder borgernes behov. Den viden ønsker vi at udbygge og afsætter derfor 1,0 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 til yderligere både kvantitative og kvalitative undersøgelser.

Byggesagsbehandling

For borgere og virksomheder har det stor betydning, at kommunen leverer en hurtig, smidig og kvalificeret byggesagsbehandling. Det er afgørende både for ejeren af en ejendom og for naboer til et nyt byggeri, at det inden for en rimelig tid afklares, hvorvidt et givent byggeønske kan imødekommes. Den aktuelle normering i bygningsmyndigheden er ikke tilstrækkelig til at holde trit med de modtagne byggeansøgninger og øvrige sager. Forligspartierne lægger afgørende vægt på, at kommunens servicemål for byggesagsbehandlingen fremadrettet kan overholdes. Bygningsmyndigheden tilføres derfor 1,85 mio. kr. i 2025 og 3,35 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

Borgerrådgiver

Borgerrådgiveren har i forsøgsperioden 2023-2024 fungeret som en støtte og en formidler for borgere og forvaltning, i de tilfælde, hvor der er opstået en fastlåst situation mellem borgeren og kommunen. Borgerrådgiverens arbejde har givet og giver et værdifuldt indblik i, hvor kommunen kan blive bedre og dermed et aktivt redskab i kommunens løbende arbejde med at styrke kontakten med borgerne. Vi vil gerne gøre det endnu bedre, og derfor bliver vi nødt til at kunne tale om de fejl, vi begår. Borgerrådgiveren har i sit arbejde fokus på at sikre, at der sker en læring blandt kommunens medarbejdere ud fra de konkrete borgersager. Forligspartierne afsætter 0,8 mio.kr. i 2025 og 1,3 mio.kr. årligt fra 2026 og frem til en permanent borgerrådgiverordning, der skal bidrage til at gøre mødet med kommunen til en endnu bedre oplevelse for borgerne.

Tryghed for borgerne

I sommerferien 2024 blev der anmeldt det laveste antal indbrud i en sommerferie i Gentofte Kommune siden registrering af indbrud startede i 2007. Der er dog fortsat brug for at styrke borgernes tryghed. Blandet andet er anmeldelser om økonomisk kriminalitet er steget meget de seneste år – herunder kontaktbedragerier mod ældre. ”Gentofte – fri for tyveri” har fremstillet postkort om forebyggelse og kontaktbedrageri. Postkortet er uddelt til b.la. ældre via oplæg, foreninger, boligområder samt via hjemmeplejen (offentlige/private). Der afholdes også informationsmøder om forebyggelse af it-relateret økonomisk kriminalitet. Forligspartierne ønsker fortsat at fremme trygheden for borgerne i kommunen og fastholder derfor indsatsen som hidtil ved at supplere de eksisterende midler med 0,2 mio.kr. i 2025 og 1,0 mio.kr. årligt i 2026-2028.

Flere almene boliger

Forligspartierne støtter den fortsatte opførelse af almene ungdoms- og familieboliger og afsætter derfor 30 mio.kr. over to år til kommunens udgifter til grundkapitaltilskud i forbindelse med nye boligprojekter.

Ungdomsboliger

Forligspartierne søger at nedbringe ventelisten på ungdomsboliger ved at opføre yderligere i alt 128 almene ungdomsboliger. Det drejer sig om:

• Grunden på Ørnegårdsvej 6, hvor der opføres 50 ungdomsboliger, som forventes at være klar til indflytning i 1. halvår 2025
• Opførelse af 51 ungdomsboliger på ”Ved Ungdomsboligerne”, som forventes at stå klar i sommeren 2026
• Opførelse af 27 ungdomsboliger i Bilharziosebygningen ved det tidligere Danmarks Akvarium, som forventes at stå klar i 2. halvår 2026.

Med gennemførelsen af projekterne vil der være mere end 500 ungdomsboliger i Gentofte. I takt med at de nye ungdomsboliger tages i brug, vil vi følge efterspørgslen efter ungdomsboliger beliggende i Gentofte fra unge Gentofte-borgere. Såfremt behovet for ungdomsboliger aftager, vil der kunne ske omdannelse til familieboliger af de ungdomsboliger i Gentofte Kommune, som på grund af f.eks. størrelse og beliggenhed er mest egnede til at omdanne til familieboliger. Sådanne familieboliger vil kunne udlejes efter fleksible kriterier, fx med fortrinsret for personer bosiddende i Gentofte Kommune med fast tilknytning til arbejdsmarkedet samt til personer, som har behov for en hurtig boliganvisning f.eks. i forbindelse med skilsmisse.

Familieboliger

I 2025 forventes yderligere 69 almene familieboliger at være klar til indflytning. Det drejer sig om:

• Grunden på Ørnegårdsvej 6, hvor der opføres 51 familieboliger, som forventes at være klar til indflytning i 1. halvår 2025
• Det tidligere Vilvorde Kursuscenter, hvor der opføres 18 familieboliger, som forventes klar til indflytning i 1. kvartal 2025.

Gentofte Kommune stiller overfor private bygherrer fortsat krav om almene boliger, når det er muligt, og det er også meddelt de nye ejere af det tidligere Schæffergården, at der – i overensstemmelse med de lovmæssige muligheder – vil blive stillet krav om, at en del af boligerne skal være almene boliger. Der undersøges fortsat nye muligheder for opførelse af almene familieboliger (herunder seniorboliger) i kommunen.

Denne budgetaftale bygger på et fundament, som er skabt gennem mange års fortløbende fokus på at have en solid og robust økonomi. Løbende effektiviseringer og forbedringer har sikret Gentofte Kommune mod pludselige hovsa-besparelser og samtidig været medvirkende til, at vi med denne aftale kan aflyse den varslede skattestigning på 0,22 procentpoint i 2025 og i stedet sætte skatten ned med 0,10 procentpoint, så kommuneskatten næste år vil være 24,24 procent. Dermed vil Gentofte kommune fortsat være blandt de kommuner med det samlede laveste skattetryk.

En anden væsentlig årsag til muligheden for en skattenedsættelse er øgede selskabsskatindtægter de seneste år. Det har betydet, at Gentofte Kommune med udgangen af 2028 ville have en kassebeholdning på 1,4 mia. kr. Det er penge, som Kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte at bruge til kvalitetsforbedringer for borgerne i kommunen. Staten sætter nemlig snævre rammer for, hvor mange penge Gentofte Kommune må anvende hvert år. Derfor vil pengene ligge ubrugte i kommunekassen, hvis ikke, de som nu besluttet, bliver brugt til en skattenedsættelse.

Muligheden for en skattenedsættelse er grundlagt gennem en vedvarende stram styring af kommunens økonomi og som følge af de ekstraordinære høje afregninger af selskabsskatter i 2022-2024, som har givet den solide kassebeholdning. Da forligspartierne er enige om, at skattenedsættelsen ikke må forringe de fremtidige muligheder for at levere et højt serviceniveau til Gentoftes borgere, skal forligspartierne inden forhandlingerne om en ny budgetaftale for 2027-2028 drøfte den langsigtede økonomiske holdbarhed efter skattenedsættelsen. Kommunens økonomi er udsat for mange påvirkninger udefra, som kan ændre de fremtidige muligheder, herunder fører indfasningen af det nye ejendomsskatter og de nye ejendomsvurderinger til ekstraordinær usikkerhed om kommunens økonomi. Derfor drøftes skattejusteringer som minimum hvert andet år.

Gentofte Kommune har en vision om at være en nyskabende, effektiv og veldreven kommune med en sund og robust økonomi. Robustheden skal muliggøre nye politiske indsatser og nødvendige prioriteringer. Forligspartierne ønsker at fremme denne dagsorden ved at udvælge et større område, der skal analyseres nærmere for at opnå nye viden om forbedringsmuligheder eller effektiviseringsforslag – i 2025 peges derfor på en analyse af fordele og ulemper ved, at kommunen tilslutter sig et fælleskommunalt IT- driftssamarbejde.

Forligspartierne er enige om, at størrelsen af de generelle reserver skal være 16,4 mio. kr. i 2025.

Gentofte Rådhus

Forligspartierne ønsker at ombygge og modernisere Gentofte rådhus for derigennem at skabe en bedre ramme for god borgerbetjening, understøtte fleksible måder at arbejde på og optimere kommunens drift. Ombygningen samler de administrative medarbejdere og frigør derved 1.500 kommunale kvadratmeter til andet brug – evt. til udleje eller salg – og giver årlige besparelser på vand, varme og vedligehold på forventeligt 1,7 mio. kr.

Et moderniseret rådhus skal opleves mere imødekommende og professionelt med bl.a. én samlet indgang for borgerne og med forbedrede mødefaciliteter, så borgere og kommunens medarbejdere kan mødes i gode, velindrettede møderum, der er velegnede til formålet. Dele af rådhuset fremstår i dag stort set, som da det blev bygget i 1936 og udvidet med nordfløjen i 1944 og sydfløjen i 1970. Der har ikke tidligere været et samlet ombygningsprojekt af rådhuset, og derfor matcher rådhuset ikke den måde, vi møder borgerne på, eller måderne vi i øvrigt arbejder på i dag. Bl.a. er der en stor mangel på møderum, projektrum, faciliteter til fordybelse samt rum til afholdelse af uforstyrrede telefonsamtaler og onlinemøder. Derfor skal et moderniseret rådhus understøtte moderne, fleksible arbejdsformer med bl.a. hybrid- og online-møder, uformelle møder og hjemmearbejde.

Der afsættes i alt 86,1 mio. kr. til projektet. Udgifterne fordeler sig på 3,5 mio. kr. i 2024, 18 mio. kr. i 2025, 42 mio. kr. i 2026 og 22,6 mio. kr. i 2027. Investeringen vil helt eller delvist kunne finansieres via salg eller udleje af de bygninger, der bliver frigjort ved projektet.

Investeringsbehov for kommunens IT-løsninger

Vi har i de forudgående år prioriteret midler til at indhente teknisk gæld vedr. servere, cloud, monitorering og sikkerhed mm. Det arbejde er godt på vej, og vi er tilfredse med, at vi i 2025 og 2026 vil nå i mål for de hidtidige bevillinger, så vi indhenter den tekniske gæld og muliggør bedre samt mere sikker og effektiv drift. 

Forbruget af tidligere afsatte midler medfører en reduktion i de budgetterede midler i 2025 og 2026 på henholdsvis 10,7 mio.kr. og 28,1 mio.kr. Der afsættes 35,2 mio.kr. årligt i 2027 og frem.

Styrkelse af arbejdet med AI

Vi bemærker, at der i forlængelse af administrationsanalysen er fundet midler til det politiske råderumsmål ved konsolidering af IT-løsninger og arbejdet med effektiviseringer fortsætter. Vi afsætter 2,2 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til styrkelse af arbejdet med AI, hvor vi forventer dels at styrke direkte borgerrettede indsatser i form af forbedret kvalitet og retssikkerhed i behandling og afgørelse af borgernes sager og optimere kommunikation og relation med borgere, dels indirekte indsatser i form af øget effektivitet i administrative processer, bedre beslutningsgrundlag, forbedret planlægning og prioritering af indsatser med mest effekt samt skabe teknologier, der mindsker behovet for arbejdskraft på velfærdsområderne.

Vi fjerner bøvl sammen

Alle kommunens arbejdspladser er i gang med at gøre noget ved det, der bøvler. Hvad enten det er arbejdsgange på arbejdspladsen, beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen eller regler fra nationalt hold. Forligspartierne forpligter sig til at gå i dialog med medarbejderne, hvis de beslutninger kommunalbestyrelsen har truffet, skaber bøvl eller hvis der er brug for at udfordre Christiansborg, fordi procedurer eller regler skaber unødigt bureaukrati. Samtidig vil vi kigge på, om der er lokalpolitiske indsatser mv., som kan fjernes for at skabe mere tid til kerneopgaven hos medarbejderne.

Pulje til analyser

Gentofte Kommune har behov for kontinuerligt at foretage analyser som grundlag for effektiviseringer og forbedringer. I de seneste år er gennemført en befordringsanalyse, analyse af kapaciteten på dagtilbudsområdet og 360 graders analyse på ældreområdet og aktuelt er der igangværende analyser på specialundervisningsområdet, børnevisitationen og plejeboligkapaciteten. Analyserne gennemføres i høj grad med interne ressourcer, men også med ekstern bistand, hvor der er brug for specialviden. Udover værdien i de konkrete analyser er målet som lærende organisation at øge de organisatoriske kompetencer til at analysere og udvikle effektive arbejdsgange. Forligspartierne forlænger derfor de næste fire år den årlige pulje på 1 mio. kr. til at gennemføre analyser. Der rapporteres løbende om arbejdet.