Gå til hoved indhold

Persondata i Skole

Find information om, hvordan Skole behandler dine personoplysninger, hvad dine rettigheder er, og hvordan du kontakter os.

Underretning om behandling af personoplysninger

I forbindelse med din henvendelse, ansøgning eller anmeldelse til Skole, har du givet en række personoplysninger til os. Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. 

Vi skal give dig følgende oplysninger:  

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?  
  2. Kontakt oplysninger på databeskyttelsesrådgiveren  
  3. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger  
  4. Kategorier af personoplysninger  
  5. Modtagere eller kategorier af modtagere 
  6. Opbevaring af dine personoplysninger  
  7. Dine rettigheder  
  8. Klage til Datatilsynet  
Disse oplysninger fremgår af det medsendte bilag: ”Sådan behandler vi dine oplysninger”.  

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Gentofte Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig og dit barn.

Vores kontaktoplysninger er:

Gentofte Kommune
Skole
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Telefon: 39 98 50 00
E-mail: skoleindskrivning@gentofte.dk

Brug digital post, hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.  I emnefeltet skrives ”Skole”.

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har generelle spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver Niclas Wildfang Andersen.

Du kan kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver via e-mail: databeskyttelse@gentofte.dk.
Brug Digital Post (angiv ”databeskyttelse” i emnefeltet), hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger. Du kan også henvende dig telefonisk på 39 98 01 15.

Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger

Skole behandler dine og dit barns personoplysninger til følgende formål:

  • Ind- og udmeldelse i skole
  • Ind- og udmeldelse i GFO og klub herunder opkrævning og evt. fripladstilskud
  • Fremme barnets udvikling og læring i skolen samt i GFO og klub
  • Videnskabelige og statistiske undersøgelser, f.eks. trivselsmålinger. Enhver offentliggørelse af resultater fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret.
  • Understøtte forældresamarbejdet, herunder løbende at give et indblik i hverdagen på skolen via foto og video.

 Afhængig af de konkrete omstændigheder behandler vi også personoplysninger i forbindelse med:

  • Afklaring af behov for specialpædagogisk bistand og/eller specialundervisning i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
  • Befordring af et barn til og fra skole
  • Indsatser i Skolefraværsteamet.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine og dit barns personoplysninger følger af:

  • Folkeskoleloven og de tilhørende bekendtgørelser
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra f, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse
  • Databeskyttelsesloven § 11, stk. 1 ifm. behandling af oplysninger om cpr-numre.

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig og dit barn:

  • Almindelige oplysninger, herunder fortrolige oplysninger:
    Kontaktoplysninger, navn, skole og klassetilhørsforhold, fotos og videooptagelser fra hverdagen, cpr.nr., resultater af faglige tests, oplysninger om barnets udvikling og trivsel, familieforhold og sociale forhold.

  • Følsomme oplysninger: Oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, religiøs overbevisning og helbredsoplysninger.

 

Videoovervågning

I en række af kommunens bygninger og idrætsanlæg bliver foretaget videoovervågning. Videoovervågningen sker for at forebygge kriminalitet og øge trygheden for de personer, der færdes i det overvågede område. Der er opsat skiltning iht. tv-overvågningslovens regler, der gør opmærksom på, at der sker videoovervågning. På kommunens hjemmeside kan du læse mere om, hvilke steder kommunen foretager videoovervågning og hvordan kommunen behandler personoplysninger: Videoovervågning - Gentofte Kommune.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

  • Dig selv og evt. din partner (forældremyndighedsindehaverne) og dit barn
  • Det Centrale Personregister (CPR)
  • Andre kommuner, hvor det er relevant.
  • andre fagområder i kommunen
  • andre myndigheder eller fælles registre, hvis vi har behov for og hjemmel til at indhente yderligere oplysninger.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende modtagere, hvis det er nødvendigt for, at vi kan løse vores opgaver og myndighedsarbejde:

  • Andre skoleelever og deres forældre
  • Fagkonsulenter i PPR, sundhedsplejen mfl. i Gentofte Kommune
  • Andre kommuner og andre offentlige myndigheder f.eks. Familieretshuset, Klagenævnet for specialundervisning mfl.
  • Danmarks statistik og Børne- og Undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk) mhp. statistik og forskning
  • Databehandlere og systemleverandører der på kommunens vegne behandler oplysningerne f.eks. KMD (Minuddannelse), KOMBIT (Aula), Styrelsen for IT og Læring (Unilogin), IST (elevadministrationssystemet Tabulex TEA) og Netcompany A/S (PPR-Modulus).
  • Vi kan i henhold til forvaltningsloven eller offentlighedsloven være forpligtet til at udlevere oplysninger som led i besvarelsen af aktindsigtsanmodninger.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer personoplysningerne så længe de er nødvendige for, at vi kan udføre vores opgaver.

Dette vil som udgangspunkt sige indtil fem år efter, at barnet er udmeldt af skolen, eller fem år efter afslutningen af en sag, hvori personoplysningerne indgår. Oplysningerne arkiveres eller kasseres herefter i henhold til reglerne i arkivloven.

På enkelte områder kan der være en kortere eller en længere slettefrist:

  • Længere slettefrist kan forekomme, hvis det er nødvendigt for løsningen af vores opgaver.
  • Kortere slettefrist kan forekomme i forbindelse med for eksempel tv-overvågning, hvor vi følger tv-overvågningslovens regel om, at optagelserne som udgangspunkt skal slettes senest efter 30 dage.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os (se kontaktoplysninger under punktet 'Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?').  

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)  

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.  

Ret til berigtigelse (rettelse)  

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.  

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræder.  

Ret til begrænsning af behandling  

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.  

Ret til indsigelse  

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.  Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på
www.datatilsynet.dk

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på:

www.datatilsynet.dk.