Gå til hoved indhold

Persondata i Dagtilbud

Find information om, hvordan Dagtilbud behandler dine personoplysninger, hvad dine rettigheder er, og hvordan du kontakter os.

Underretning om behandling af personoplysninger

I forbindelse med din henvendelse, ansøgning eller anmeldelse til Dagtilbud, har du givet en række personoplysninger til os. Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. 

Vi skal give dig følgende oplysninger:  

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?  
  2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren  
  3. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger  
  4. Kategorier af personoplysninger  
  5. Modtagere eller kategorier af modtagere 
  6. Opbevaring af dine personoplysninger  
  7. Dine rettigheder  
  8. Klage til Datatilsynet  
Disse oplysninger fremgår af det medsendte bilag: ”Sådan behandler vi dine oplysninger”.  

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Gentofte Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig og dit barn. Når det er et selvejende dagtilbud, der fortager behandlingen, er det, det selvejende dagtilbud der er den dataansvarlige. Vores kontakt oplysninger er:

Gentofte Kommune
Dagtilbud
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Telefon: 39 98 50 61 - Mandag til torsdag kl. 9-11 og kl. 12-14.
Mail: dagtilbud@gentofte.dk

Brug digital post, hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.  I emnefeltet skrives ”Dagtilbud”.

 

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har generelle spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver Niclas Wildfang Andersen.

Du kan kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver via e-mail: databeskyttelse@gentofte.dk.
Brug Digital Post (angiv ”databeskyttelse” i emnefeltet), hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger. Du kan også henvende dig telefonisk på 21 74 44 62.

Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger

Dagtilbud behandler dine og dit barns personoplysninger til følgende formål:

  • Ind- og udmeldelse i et dagtilbud, herunder evt. ansøgning om fripladstilskud
  • Fremme barnets trivsel og udvikling ifm. deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter, herunder sprogvurderinger, motorikvurderinger, trivselsundersøgelse, forældresamarbejde samt evt. særlige lærings- og udviklingstilbud
  • Sikre en god overgang til skole ved at dele relevant viden med den kommende skole
  • Videnskabelige og statistiske undersøgelser, f.eks. udarbejdelse af statistik og opgørelser til f.eks. Børneudvalget på dagtilbudsområdet. Enhver offentliggørelse af resultater fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret.

Afhængig af de konkrete omstændigheder behandler vi også personoplysninger i forbindelse med:

  • Afklaring af barnets behov, indsatser m.v. i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
  • Mellemkommunal refusion.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine og dit barns personoplysninger følger af:

  • Dagtilbudsloven
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra f, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse.
  • Databeskyttelsesloven § 11, stk. 1 ifm. behandling af oplysninger om cpr-numre.

Videoovervågning

I en række af kommunens bygninger og idrætsanlæg bliver foretaget videoovervågning. Videoovervågningen sker for at forebygge kriminalitet og øge trygheden for de personer, der færdes i det overvågede område. Der er opsat skiltning iht. tv-overvågningslovens regler, der gør opmærksom på, at der sker videoovervågning. På kommunens hjemmeside kan du læse mere om, hvilke steder kommunen foretager videoovervågning og hvordan kommunen behandler personoplysninger: Videoovervågning - Gentofte Kommune.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

  • Dig selv og evt. din partner (forældremyndighedsindehaverne) og dit barn
  • Det Centrale Personregister (CPR)
  • Andre kommuner, hvor det er relevant – for eksempel i sager om mellemkommunal betaling
  • andre fagområder i kommunen.
  • andre myndigheder eller fælles registre, hvis vi har behov for og hjemmel til at indhente yderligere oplysninger.

Kategorier af personoplysninger

  • Almindelige personoplysninger, herunder fortrolige oplysninger:
    Navn, adresse, øvrige kontakt oplysninger, forældremyndighed, kontakt oplysninger på barnets læge, fotos og videooptagelser fra hverdagen i daginstitutionen, cpr-nummer, statsborgerskab, sprogvurderinger og andre evalueringer, oplysninger om særlige pædagogiske eller øvrige indsatser ift. barnet (for eksempel PPR, ergoterapi), økonomiske forhold (betalingsoplysninger og indtægt ifm. fripladsansøgning), oplysninger om familieforhold og sociale forhold
  • Følsomme personoplysninger:
    Helbredsoplysninger herunder vaccinationsoplysninger, etnicitet (statsborgerskab/fødeland og sprog), religiøse forhold (for eksempel ift. særlige kosthensyn)

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver dine og dit barns personoplysninger til følgende modtagere, hvis det er nødvendigt for, at vi kan løse vores opgaver og myndighedsarbejde:

  • Andre fagområder i kommunen, herunder tandplejen
  • Databehandlere, der på kommunens vegne behandler oplysningerne, herunder KMD, KOMBIT (Aula og SAPA), Styrelsen for IT og Læring (Unilogin), Assemble, Formpipe (Acadre), Rambøll (Hjernen&Hjertet) og Netcompany A/S (PPR-Modulus).
  • Andre offentlige myndigheder, når vi er berettigede eller forpligtede til det.
  • Andre børn og forældre i institutionen samt evt. andre modtagere, hvis det er nødvendigt for at løse vores opgaver.
  • Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet mhp. statistik og forskning
  • Vi kan i henhold til forvaltningsloven eller offentlighedsloven være forpligtet til at udlevere oplysninger som led i besvarelsen af aktindsigtsanmodninger.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine og dit barns personoplysninger så længe de er nødvendige for, at vi kan udføre vores arbejde.

Dette vil normalt sige indtil fem år efter, at barnet er udmeldt af dagtilbuddet, eller fem år efter afslutningen af en sag, hvori personoplysningerne indgår. Oplysningerne arkiveres eller kasseres herefter i henhold til reglerne i arkivloven.

På enkelte områder kan der være en kortere eller en længere slettefrist:

  • Længere slettefrist kan forekomme, hvis det er nødvendigt for løsningen af vores opgaver.
  • Kortere slettefrist kan forekomme i forbindelse med for eksempel tv-overvågning, hvor vi følger tv-overvågningslovens regel om, at optagelserne som udgangspunkt skal slettes senest efter 30 dage.

Automatiske afgørelser

Når du ansøger om økonomisk fripladstilskud, vil der i langt de fleste tilfælde blive truffet en automatisk afgørelse efter dine indkomst- og husstandsoplysninger.

Du modtager en afgørelse om, hvorvidt du er bevilget økonomisk fripladstilskud, og hvor meget din fremtidige egenbetaling vil være, udregnet efter din husstands nuværende indkomst.

Dit økonomiske fripladstilskud bliver genberegnet hver måned, og der vil ligeledes blive foretaget en årlig efterregulering. Både genberegninger og den årlige efterregulering sker på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsens registerindkomst. En genberegning eller den årlige efterregulering kan medføre en regulering af dit tilskud. Hvis din indkomst har været højere end den, dit økonomiske fripladstilskud har været beregnet efter, skal du betale for meget udbetalt tilskud tilbage. Hvis din indkomst har været lavere end den, dit økonomiske fripladstilskud har været beregnet efter, skal Gentofte Kommune efterbetale tilskud til dig.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os (se kontaktoplysninger under punktet 'Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?').  

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)  

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.  

Ret til berigtigelse (rettelse)  

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.  

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræder.  

Ret til begrænsning af behandling  

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.  

Ret til indsigelse  

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.  Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på
www.datatilsynet.dk

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på:

www.datatilsynet.dk.