Gå til hoved indhold

Tegn til tale-kurser

Er du pædagog, lærer, forælder eller anden voksen med tilknytning til børn og unge med sproglige vanskeligheder, kan et kursus i Tegn til tale (TTT) være for dig.

Tegn, gestus, kropssprog og mimik

Tegn til tale (TTT) er en form for kommunikation, hvor man sammen med talesprog benytter tegn, gestus, kropssprog og mimik.

TTT bruges til hørende personer. Det kan være en vigtig støtte i kommunikationen for den, som har svært ved at forstå og/eller udtrykke sig ved hjælp af talesproget.


TTT kan anvendes fra et barn er helt lille. Det stimulerer den sproglige udvikling og letter kommunikationen i den periode af barnets liv, hvor det af en eller anden grund endnu ikke har udviklet sit talesprog.

Vi tilbyder kurser til forældre, pædagoger, lærere eller andre voksne, som er sammen med børn eller unge, der kan have gavn af Tegn til tale.

 

Familiekurser

Disse kurser tager udgangspunkt i et konkret barn. De henvender sig til familien og øvrige personer i barnets netværk.

Vi tilrettelægger kurset på baggrund af en forudgående samtale om barnets interesser og kommunikative udvikling samt deltagernes behov og forudsætninger. Vi tilbyder derfor både begynderkursus og kursus for øvede.

Vi afholder typisk kurset hjemme hos familien, men andet kan aftales.

I aftaler omfang og tidspunkt med kursusholderen.

Pris: 1.000-1.450 kr. pr. undervisningstime, inkl. materialer. ekskl. transport.

Kontakt logopæd Kis Ingerslev for nærmere aftale: kisi@gentofte.dk 

 

Kursus for grupper

Vi tilrettelægger også kurser for grupper. Gruppen kan fx bestå af:

  • personale i en daginstitution eller skole
  • personale på et bosted for unge med funktionsnedsættelse
  • faggrupper som fx tandlæger, fysioterapeuter eller ergoterapeuter
  • forældre eller bedsteforældre i en institution eller en forening.

Kurset vil blive tilrettelagt ud fra målgruppen og deltagernes viden om og erfaringer med TTT.

Kurset vil som udgangspunkt foregå i den pågældende institution eller forening.

Maks. deltagerantal: 24.
Pris: 1.000-1.450 kr. pr. undervisningstime, inkl. materialer.

Kontakt logopæd Kis Ingerslev for nærmere aftale på mail: kisi@gentofte.dk