Gå til hoved indhold

Affald: Sne og frost betyder, at vi må hjælpe hinanden

Skraldemændene gør deres bedste for at få tømt jeres affaldsbeholdere, men sneen giver lige nu mange udfordringer.

Vær derfor opmærksom på:

  • at få ryddet sne og gruset, hvor beholderne står og på vejen hen til dem
  • at lave en passage på en meter i snevolden ud til vejen, så beholderen kan køres gennem den fra fortovet til vejen
  • at det er en stor hjælp, hvis beholderne bliver kørt frem til fortovet inden kl. 07 på tømmedagen

Har du affald, der ikke er plads til i beholderne, så sortér det i klare sække. Sæt dem ved siden af affaldsbeholderne.

Brug de offentlige kuber til glas- og papir. Vent gerne med at sætte storskrald og haveaffald ud til afhentning, til sneen og frosten er væk.

Opsamlingspunkter til overskydende affald 

Senere på ugen kan vi forvente at få en omgang sne mere. 

Fra på torsdag den 12. februar får du derfor mulighed for at aflevere dit overskydende rest- og madaffald i containere på genbrugsstationen. På lørdag den 14. februar kan du desuden aflevere overskydende affald ved forskellige opsamlingspunkter spredt i kommunen. Her vil skraldebiler stå klar til at modtage dit mad- og restaffald.

Opsamlingspunkterne finder du på følgende adresser og i følgende tidsrum:

  • Sognegrænsen 1, kl. 09 - 11
  • Sognevej 42, kl. 11:15 – 13
  • Hovmarksvej 20, kl. 09 – 11
  • Maglegårdshallen, kl. 11:15 – 13
  • Marievej 2, kl. 09 - 11
  • Vingårds Alle 25, kl. 11:15 – 13
  • Gentoftegade 85, kl. 09 - 11
  • Dyssegård Station, kl. 11:15 – 13

Se på kortet, hvor du finder opsamlingspunkterne og det, der er tættest på dig.

Vi modtager i øjeblikket flere henvendelser, end vi kan nå at besvare. Du kan derfor ikke forvente at få svar på din henvendelse på mail og via selvbetjening, hvis den handler om, at dit affald ikke er hentet grundet vejrforholdene. Vi er opmærksomme på de manglende tømninger og arbejder på, at alle får tømt hurtigst muligt.

Vi sætter pris på din hjælp, forståelse og tålmodighed.