Er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds til kommunalvalget? Så kan du se optagelsen af valgdebatten mellem spidskandidaterne fra tirsdag den 6. november.
Rådhushallen var stuvende fuld, da spidskandidaterne fra alle 11 opstillingsberettigede partier og lister stillede op til debat tirsdag den 6. november. Emnerne var lokale og spændte vidt – fra ældrepleje og rekruttering af kommunalt personale til klima og Bernstorffsvej.
Fik du ikke det hele med, eller har du brug for at genbesøge debatten, kan du se den i sin fulde udstrækning på kommunens Facebookprofil. Vær opmærksom på, at du skal spole 30 minutter frem på optagelsen, før debatten går i gang. Og lyden er desværre lidt lav i de første 20 minutter.