Gentofte Kommune inviterer kommunens virksomheder til erhvervskonference tirsdag den 23. september 2025 kl. 17.30-20.30.
På erhvervskonferencen får du dugfriske pejlinger på dansk økonomi og erhvervsliv – både nu og på lidt længere sigt. Du får også viden om de nyeste forbrugertrends og får ekspertindsigt i danskernes livsstil, vaner og tendenser.
Program
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, giver et let tilgængeligt og levende indblik i den aktuelle verdenssituation. Du kan høre, hvordan danske virksomheder bliver påvirket nu og i fremtiden.
Anne Glad, livsstilsekspert og foredragsholder, inviterer dig med et underholdende og inspirerende oplæg ud i det forbrugerpolitiske landskab og gør dig klogere på, hvad der er vigtigt for forbrugerne, og hvilke trends vi ser ind i.
På konferencen kårer vi årets ’Vi ta’r ansvar’ virksomhed – både en privat og en offentlig virksomhed, der har gjort en helt særlig indsats for beskæftigelsen i Gentofte.
Du kan sparre med Erhvervshus Hovedstaden, møde Gentoftes nye erhvervsforening og få viden om forretningspitch hos Knowledgeboard. Du kan også blive klogere på at være leverandør til Gentofte Kommune, få hjælp til din næste rekruttering, få inspiration til klima- og bæredygtighedsindsatsen i din virksomhed, tale med kommunens erhvervskonsulent og møde dine lokale politikere.
Vi slutter konferencen med et lettere traktement, hvor du også får tid til at styrke og udvide dit netværk.
Tilmelding
Det er gratis at deltage til konferencen, men det kræver tilmelding.
Der er et begrænset antal pladser, som bliver tildelt efter ’først til mølle’ princippet.
Hvor og hvornår
Konferencen foregår tirsdag den 23. september 2025 kl. 17.30-20.30 i Rådhushallen på Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund.
Har du spørgsmål til konferencen? Så kontakt Tanja Eiberg på 2133 1980 / taei@gentofte.dk