Gå til hoved indhold

Gentofte undersøger tilfredsheden med ældreområdet

Gentofte Kommune samarbejder med konsulentfirmaet Epinion om at undersøge tilfredsheden med ældreområdet. Vi gennemfører undersøgelsen for at blive klogere på, om der er noget, vi kan blive endnu bedre til.

Undersøgelserne bliver sendt ud til:

  • beboere som bor i en plejebolig – samt dennes primære pårørende
  • borgere der får hjemmehjælp fra Gentofte Kommune
  • borgere som for nylig har været på midlertidig plads eller aflastningsophold og er kommet hjem igen
  • borgere som har gennemgået et genoptræningsforløb
  • borgere som har været i kontakt med Myndighed og søgt om enten hjemmehjælp, hjælpemidler eller en ældre- eller plejebolig.

Undersøgelserne bliver gennemført i løbet af januar og februar 2024.

Sådan deltager du i undersøgelsen?

Epinion sender brevet til din digitale post (fx e-Boks) med link til dén spørgeskemaundersøgelse, som du skal deltage i. Alle svar bliver behandlet anonymt, og vi sikrer, at dine svar ikke kan genkendes. Hvis du er pårørende til en beboer i plejebolig, så modtager du invitationen på din mail.

Hvis du ikke kan svare på undersøgelsen digitalt, ringer Epinion til dig, og du kan svare via telefon. Du behøver ikke gøre noget selv.

Vigtig information

Epinion vil aldrig møde op i din bolig for at foretage undersøgelsen. Luk derfor ikke nogen ind i dit hjem, som siger, de kommer fra Epinion.

Epinion vil aldrig bede om dine personlige oplysninger eller økonomiske oplysninger, fx dit CPR-nummer, bankoplysninger eller koder, fx til MitID. Oplys aldrig dette.

Kontakt Epinion

Du kan ringe til Epinion på tlf. 8818 4665, hvis du:

  • har spørgsmål til undersøgelsen
  • oplever tekniske problemer
  • vil lave en aftale med en medarbejder om at blive ringet op for at deltage i undersøgelsen på et tidspunkt, som passer dig
  • ikke ønsker at deltage i undersøgelsen.