Gå til hoved indhold

Få et gratis energitjek af din bolig

Vil du vide hvilke energiforbedringer i din bolig, der har størst besparelsespotentiale? Kommunen tilbyder 14 boligejere et gratis energitjek. Ansøg om at være med senest den 12. november.

Gentofte Kommune har brug for lokale erfaringer med energibesparelser i boliger. Derfor søger vi 14 boligejere i kommunen, der vil have et energitjek af deres bolig.

Hvis det bliver dig, får du besøg af en energirådgiver, som laver en rapport, der beskriver energibesparelsespotentialet i din bolig, og hvad det vil koste dig at gennemføre en eller flere af tiltagene.

Kriterier som din bolig skal opfylde

For at komme i betragtning til et energitjek, skal din bolig opfylde følgende kriterier:

  • Din bolig har energimærke D, E, F, G eller er ikke energimærket.
  • Du har ikke gennemført gennemgribende renovering af boligen
  • Din bolig har en bygningstype, som repræsenterer de typiske boliger i Gentofte Kommune.