Gå til hoved indhold

Gentofte får en støjskærm

Folketinget har bevilget 50,6 mio. kr. til en støjskærm, der skal skærme Ved Ungdomsboligerne for støjen fra Helsingørmotorvejen.

Senest i 2025 vil de 183 boliger på adressen Ved Ungdomsboligerne opleve en markant lavere støj fra Helsingørmotorvejen.

Folketinget har netop prioriteret midler fra støjpuljen, og heraf vil der blive brugt 50,6 mio. kr. på at opføre en 1015 meter lang og 5-6 meter høj skærm ved Helsingørmotorvejen, der skal sænke støjen med mere end 6 dB.

Samtidig er der også prioriteret penge til et studie, der skal undersøge effekten af overdækning af motorveje.