Er du interesseret i kultur og historie og ønsker du samvær med ligesindede? Så meld dig ind i Kulturklub eller Historieklub for seniorer. Klubberne har aktiviteter som byvandringer, museumsbesøg, foredrag mv.
Det koster 500 kr. om året at være med i en af klubberne, og betalingen bruges bl.a. til entréer, guider og lignende.
Kulturklub
I kulturklubben er der otte aktiviteter om året. Aktiviteterne omfatter byvandringer, udstillinger, besøg på museer og aktuelle begivenheder - og vi besøger også steder, man normalt ikke har adgang til. Transport og frokost er for egen regning.
Der er plads til max 30 medlemmer i klubben.
Introduktionsmøde i Kulturklubben
Tirsdag den 16. januar 2024 kl. 11-13.30 er der introduktionsmøde i Kulturklubben. Det foregår i Holmegårdsparken, Ordrupvej 30, 2920 Charlottenlund.
Her vil der også være et foredrag af tidligere rigsombudsmand på Grønland, Gunnar Martens, om "Grønland – hjemmestyre, selvstyre, uafhængighed?"
Tilmeld dig Kulturklubben for seniorer 2024
Historieklub
I Historieklubben besøger vi museer og udstillinger. Deltagelse kræver ikke andre forudsætninger end nysgerrighed og ønsket om at tilbringe en dag med ligesindede.
Af tidligere arrangementer kan nævnes Søfartsmuseet i Helsingør, Postmuseet Enigma, Thorvaldsens Museum, Københavns Museum, Køge Museum, Heerup Museum, Kastellet, Nyboder mm.
Du får tilsendt nærmere information om de enkelte arrangementer inkl. rejseplan og deadline for tilmelding ca. 14 dage før. Transport og frokost er for egen regning.
Introduktionsmøde i historieklubben
Tirsdag den 23. januar 2024 kl. 11 er der introduktionsmøde i Historieklubben. Det foregår i Mitchellstræde 5 (helt nede for enden af strædet) med efterfølgende frokost i Gentofte Bymidte.
Tilmeld dig Historieklubben for seniorer 2024
Kulturklub og Historieklub er del af Sundhed for seniorer
Kulturklub og Historieklub hører under Sundhed for seniorer - et samarbejde mellem de to klubber og kommunen.
Formålet med Sundhed for seniorer er at give seniorer mulighed for at dyrke fællesskab med andre seniorer gennem spændende aktiviteter.