Kommunen ønsker at markere den nationale Flagdag for Danmarks udsendte i international tjeneste. Derfor inviteres tidligere udsendte, der er bosiddende i Gentofte Kommune, til Flagdag på Gentofte Rådhus tirsdag den 5. september kl. 19.30.
Der være taler fra borgmester Michael Fenger, oberst Klaus Holtum Qvist fra Forsvarsministeriet og veteran og initiativtager til Veteranfonden Jeppe Michael Jensen.
Endvidere vil Københavns Drengekor ’Det Kongelige Kantori’ synge under ledelse af Carsten Seyer-Hansen.
I forbindelse med arrangementet vil der blive serveret en let anretning.
Tilmelding
Af hensyn til aftenens tilrettelæggelse skal du tilmelde dig Flagdagen senest den 30. august 2023. Tilmeldingen kan ske på telefon 3998 0005 eller via mail til: borgmesterkontoret@gentofte.dk
Du må gerne medbringe en ledsager.
Hvor og hvornår
Flagdagen finder sted tirsdag den 5. september 2023 kl. 19.30 på Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund.