Om hjemmesiden
Principper bag opbygning af hjemmesiden
Hjemmesiden er udviklet med tanke på, hvordan brugerne i dag anvender hjemmesider. Mange af de brugere, der besøger Gentofte Kommunes hjemmeside, har søgt efter indhold i Google, og ca. halvdelen af de besøgende besøger gentofte.dk fra en mobil eller tablet. Den viden har været vigtig i forhold til at udarbejde hjemmesidens design og navigation. Alt indhold på den nye hjemmeside kan vises på såvel pc som mobiltelefoner med en god brugeroplevelse.
Selv om mange mennesker har lægger et stort arbejde i at skabe indhold til gentofte.dk, kan vi aldrig nå det helt perfekte resultat. Der vil være fejl og mangler, og vi arbejder løbende på at optimere indholdet og den samlede brugeroplevelse.
Ansvar for hjemmesiden
Kommunikationsafdelingen har ansvaret for Gentofte Kommunes hjemmeside, gentofte.dk, herunder ansvaret for den overordnede strategi for gentofte.dk, kontakt til leverandører samt koordinering af den daglige drift.
Webredaktionen
Det samlede ansvar for indholdet på gentofte.dk varetages i et netværk bestående af repræsentanter fra Kommunikationsafdelingen og de decentrale fagområders hovedredaktører. Redaktionen drøfter emner af tværgående karakter, og understøtter bestræbelserne på at gøre indholdet på gentofte.dk overskueligt og modtagerorienteret.
Hovedredaktørerne koordinerer med de respektive fagområder for at sikre, at det, der står på hjemmesiden, er korrekt og opdateret.
Tilgængelighed
Gentofte Kommunes hjemmeside overholder de fleste krav, der stilles i i forbindelse med den internationale WCAG++ standard for teknisk tilgængelighed.
At hjemmesiden er tilgængelig vil blandt andet sige, at brugere, som anvender hjælpeværktøjer til navigation og oplæsning af indhold, kan få adgang til indholdet på hjemmesiden.
Bevidsthed om vigtigheden af at producere tilgængeligt indhold og dokumenter indgår også i undervisningen af Gentofte Kommunes webredaktører.
Se Gentofte Kommunes tilgængelighedserklæring
Adgang for Alle stilles gratis til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen.
Gå til hjemmesiden for Adgang for Alle
Teknik
Gentofte Kommunes hjemmeside er udviklet i Umbraco, som er et licensfrit Open Source produkt.
Retningslinjer for information på gentofte.dk
I henhold til Offentlighedslovens § 17 findes et sæt retningslinjer for informationen på gentofte.dk:
Læs retningslinjer for information på gentofte.dk (pdf)
Har du spørgsmål til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte Kommunikation på mail kommunikation@gentofte.dk