Gentofte Kommune har brug for lokale erfaringer med energibesparelser i boliger. Derfor har vi søgt 14 boligejere i kommunen, der vil have et energitjek af deres bolig.
Hvis det er dig, får du besøg af en energirådgiver, som laver en rapport, der beskriver energibesparelsespotentialet i din bolig, og hvad det vil koste dig at gennemføre en eller flere af tiltagene.
Erfaringerne fra energitjekket af din bolig skal også bruges til at inspirere andre til at energirenovere deres bolig. Det betyder, at du skal være med på, at energitjekket hos dig bliver fotograferet, at du bliver interviewet, og at oplysninger om dit el- og varmeforbrug og de forslag til energibesparelser, rådgiveren giver dig, også bliver tilgængelige for andre.
For at så mange boligejere som muligt kan spejle sig i anbefalingerne til energibesparelser, skal de 14 energitjek laves i syv forskellige bygningstyper, der repræsenterer typiske boliger i Gentofte Kommune. Du kan læse mere om hvad det er for nogle under "Spørgsmål og svar".