Gentofte Kommune inviterer dig, der er virksomhedsejer eller -leder til årets erhvervskonference tirsdag den 23. september 2025 kl. 17.30 – 20.30 i Rådhushallen.
På erhvervskonferencen får du dugfriske pejlinger på dansk økonomi og erhvervsliv – både nu og på lidt længere sigt. Du får også viden om de nyeste forbrugertrends og får ekspertindsigt i danskernes livsstil, vaner og tendenser.
Program
Du kan høre aktuelle indlæg fra:
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, som giver et let tilgængeligt og levende indblik i den aktuelle verdenssituation. Du kan høre, hvordan danske virksomheder bliver påvirket nu og i fremtiden.
Anne Glad, livsstilsekspert og foredragsholder, der med et underholdende og inspirerende oplæg inviterer dig med ud i det forbrugerpolitiske landskab og gør dig klogere på, hvad der er vigtigt for forbrugerne, og hvilke trends vi ser ind i.
På konferencen kårer vi årets ’Vi ta’r ansvar’ virksomhed – både en privat og en offentlig virksomhed, der har gjort en helt særlig indsats for beskæftigelsen i Gentofte.
Du kan sparre med Erhvervshus Hovedstaden, møde Gentoftes nye erhvervsforening, få viden om forretningspitch hos Knowledgeboard, blive klogere på at være leverandør til Gentofte Kommune, få hjælp til din næste rekruttering, få inspiration til klima- og bæredygtighedsindsatsen i din virksomhed, tale med kommunens erhvervskonsulent og møde dine lokale politikere.
Vi slutter konferencen med et lettere traktement, hvor du også får tid til at styrke og udvide dit netværk.
Tilmelding og det praktiske
Konferencen er gratis. Der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter 'først til mølle'.
Få mere at vide
Har du spørgsmål til konferencen?
Så kontakt Tanja Eiberg på tlf.:21331980 eller på: taei@gentofte.dk