Gentofte Kommune har lige som sine borgere de seneste år været udfordret af både Coronas og Ukraine-krigens konsekvenser. Men aktuelle kriser må ikke fjerne opmærksomheden fra vigtige kommunale problemstillinger, som kræver langsigtede indsatser at løse. Det gælder klima-udfordringerne, fastholdelse og rekruttering af kommunale medarbejdere samt sundhed og trivsel for vores børn og unge.
Derfor er det vigtigt og glædeligt, at det for femte gang i træk er lykkedes at skabe et to-årigt budget, hvor Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre og nu også Enhedslisten er med. Det betyder, at en enig kommunalbestyrelse er gået sammen om ’Budgetaftale 2023-2024: Gentofte tænker og handler langsigtet’. Dermed sætter Forligspartierne handling og økonomi bag det arbejde, som den nyvalgte kommunalbestyrelse har beskæftiget sig med i løbet af i år; at formulere flerårige politiske mål, der skal gøre Gentofte Kommune til et endnu bedre sted at leve, bo og arbejde – også i de kommende år.
Et tillidsfuldt lokalpolitisk miljø, et tæt samarbejde med borgerne om udvikling af kommunen, kompetente medarbejdere og en fortsat robust økonomi er afgørende elementer for at kunne planlægge langsigtet.
Budgetaftale 2023-2024
Indledende afsnit
Forligspartierne ser borgernes kompetencer, perspektiver og erfaringer som centrale for at udvikle den kommunale service til gavn for alle. Siden 2015 har 400 borgere involveret sig i 43 opgaveudvalg, hvor borgere og politikere i fællesskab har udviklet nye løsninger. Det har vist sig at være en både effektiv og kreativ form for borgerinddragelse, som fortsat skal bruges. Men Forligspartierne ønsker også i de kommende år at afprøve langt flere former for samarbejder mellem borgere, foreninger, civilsamfund, politikere og medarbejdere.
Det er målet de kommende år at arbejde med flere digitale formater, at lave forsøg med ’lokale’ opgaveudvalg indenfor mindre geografiske områder i kommunen og høste erfaringer med de borgerinddragelsesformer, som i øjeblikket testes i forbindelse med støjproblemer og parkeringsudfordringer i kommunen.
Arbejdsformen med opgaveudvalg er over årene blevet justeret og videreudviklet på forskellig vis. En samlet evaluering er dog ikke blevet gennemført siden 2016. Derfor er Forligspartierne enige om, at Kommunalbestyrelsen i fællesskab evaluerer hele den politiske struktur.
Det er Forligspartiernes holdning, at borgerne i kommunen ikke skal opleve ringere service, fordi et Folketingsflertal i 2020 vedtog en udligningsreform, som pålagde Gentofte at betale yderligere 500 mio. kr. om året i udligning ved fuld indfasning af reformen. Derfor følges planen om at hæve skatten med 0,17 procentpoint i 2023 til 24,17 pct., med yderligere 0,17 procentpoint i 2024 og endelig 0,22 procentpoint mere i 2025, selv om det er mod Forligspartiernes egne ønsker at være nødt til at hæve skatten for at undgå voldsomme serviceforringelser.
Gentofte Kommune er fortsat blandt de kommuner i landet med det allerlaveste samlede skattetryk. Det er et mål at fastholde det, og derfor er det også kommunens mål, at der arbejdes konstant på at nedbringe omkostninger, spare ressourcer gennem mere effektive arbejdsgange og udnytte den omfattende digitalisering til at skabe en både mere moderne og slankere kommune. Fra 2026 og frem vil det økonomiske råderum som følge af denne permanente bestræbelse være på mindst 1 pct. af de samlede service-udgifter. Råderummet vil gøre det muligt på sigt at beslutte nye politiske initiativer.
Gentofte har med vedtagelsen af kommunens Klimaplan sat ambitioner om at reducere CO2-indholdet med 90 pct. inden 2030 - og har dermed lagt sig langt over de nationale mål på 70 pct. Det vil kræve en ekstraordinær indsats af både borgere, virksomheder, foreninger og kommunen.
For at understøtte det arbejde er Forligspartierne enige om en række principbeslutninger på området og derudover at afsætte midler til, at kommunen kan være initiativtager til projekter, kampagner og samarbejder med andre aktører i kommunen for at nå i mål med klimamålsætningen. Der skal bl.a. fortsat være fokus på FNs 17 verdensmål, bæredygtighed og klima. Derfor nedsættes et borger-inddragende initiativ fx et opgaveudvalg om, hvordan borgerne kan understøtte målene.
Et andet redskab i klimaindsatsen vil være at kunne træffe politiske beslutninger, hvor både de økonomiske, resultater, social ansvarlighed og klimaaftryk er afvejet. De økonomiske aspekter har vi de traditionelle budgetter til at belyse, men inddragelsen af social ansvarlighed og klimabelastning kræver nye systemer, som Forligspartierne ønsker udviklet.
Men god klima-økonomi er også at passe på, energioptimere og vedligeholde eksisterende faciliter. Derfor har Forligspartierne også øget midlerne til vedligehold og energirenovering markant i det kommende toårige budget.
Forligspartierne er særligt opmærksomme på at sikre gode vilkår for børn og unges udvikling. Det kræver om noget en langsigtet indsats at skabe de bedste mulige rammer for både det store flertal af børn og unge, som generelt klarer sig godt, men alligevel bokser med at håndtere bl.a. perfekthedskulturen – og den gruppe børn og unge, som har brug for mere støtte til at komme videre gennem livet.
Gentofte Kommunes støtte til begge grupper skal i samarbejde med bl.a. forældrene forbedres. Flere initiativer er allerede sat i gang, men vi har et langt arbejde foran os for at gøre det endnu bedre. Derfor vil Forligspartierne med denne budgetaftale også sætte politisk retning og prioritere yderligere midler til nye, konkrete indsatser i regi af både skoler, ungdomsuddannelser, ungemiljøer, Familie og Sundhed, kultur, fritids- og foreningsliv.
Politiske ambitioner og en robust økonomi er gode rammer for at udvikle en kommune, men en afgørende forudsætning er også tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere, som kan skabe kvalitet i det daglige møde med borgerne. Gentofte har som alle andre kommuner de seneste år oplevet, at fastholdelse og rekruttering er en voksende udfordring, der vil kræve stort fokus i fremtiden.
Det er Forligspartiernes overbevisning, at et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode kollegaer og kompetente ledere, fleksibilitet og medindflydelse er afgørende for at kunne fastholde dygtige medarbejdere. Vi har allerede mange velfungerende arbejdspladser, som vi skal være endnu bedre til at fortælle potentielle nye kollegaer om. Men vi kan også fortsat forbedre arbejdsmiljøet samt sikre gode vilkår for bl.a. nyansatte medarbejdere, elever, studerende m.fl. Derfor har Forligspartierne prioriteret midler til en række nye initiativer til fastholdelse og rekruttering.
Den kommende Arbejdspladsvurdering (APV) for alle kommunens ansatte, som foretages i 2023, vil sammen med andre medarbejdertilfredshedsmålinger også kunne sikre ny viden om, hvor der skal sættes ind i forhold til arbejdsmiljøet. Forligspartierne er indstillede på i budgetperioden at afsætte midler til yderligere undersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt. Vi vil også aktivt arbejde med den læring der ligger i exit-interviews.
Gentofte Kommune har været aktiv medspiller i tidligere frikommuneforsøg, fordi vi tror på, at regler og arbejdsgange hele tiden kan forbedres med blik for borgernes behov. Forligspartierne er derfor klar til at udnytte muligheden for via regeringens initiativ at få en velfærdsaftale på enten skole-, dagtilbuds eller ældreområdet. Det skal give frihed til igen at arbejde med, at den kommunale opgaveløsning bliver til størst mulig glæde for borgerne og samtidig forbedrer arbejdstilfredsheden hos medarbejderne.
Men vi har større ambitioner end alene at arbejde med forenkling og afbureaukratisering på det område, som vi får velfærdsaftale på. Vi vil give alle kommunens arbejdspladser mulighed for at gøre noget ved det, der bøvler; uanset om det er regler, der kommer fra arbejdspladsen selv, fra forvaltningen, fra Kommunalbestyrelsen eller fra ministerier og Folketing. Regler skal fjernes eller forbedres for at frigive tid til kerneopgaven og skabe mening om den nødvendige styring. Forligspartierne ser frem til at følge de første forsøg, hvor ledere og medarbejdere på en håndfuld arbejdspladser selv skal finde det, som bøvler i det daglige - og til at flere arbejdspladser derefter kommer med.
Forligspartierne ønsker derudover et øget fokus på borgernes møde med kommunen. Der skal arbejdes systematisk med at bringe sagsbehandlingstiderne og omgørelsesprocenten ned, og vi skal de næste år øge vores viden om borgertilfredsheden med kommunens service på en lang række områder.
Budgetplanens enkelte afsnit
Visionerne ”Tryghed, leg og læring – børn forandrer verden” og ”Læring uden grænser” har sat retning for dagtilbuds- og skoleområdet siden 2012. Det er vigtigt med kontinuitet i arbejdet med børn og unge, men efter 10 år med uændrede visioner, vurderer Forligspartierne, at der er brug for en opdatering. Derfor ønsker partierne i løbet af budgetperioden igangsat et serviceeftersyn af de to visioner med bred borger- og medarbejderinddragelse. Det kan ske gennem nedsættelse af et borger-inddragende initiativ fx et opgaveudvalg.
En anden vigtig ramme for arbejdet med børn og unge er strategien ”Fællesskaber med forskellighed”, som sætter fokus på, at flere skal opleve at være en del af de almene fællesskaber som fx de almindelige folkeskoler, dagtilbud og fritidsliv og samtidigt trives og udvikle sig i disse fællesskaber. En hjørnesten i Gentofte Kommunes arbejde er fortsat tidlig opsporing af børn og unge i sårbare positioner for at kunne give støtte, netop når behovet opstår. Derfor vil Forligspartierne fra 2023 gøre et eksisterende forsøg med fremskudte socialrådgivere og familiekonsulenter på skoler og i daginstitutioner permanent, så størstedelen af kommunens skoler og daginstitutioner kan blive tilknyttet ordningen. Formålet er at opspore børn og unge i mistrivsel og deres familier tidligt, så de får den rette hjælp hurtigt uden at skoler, daginstitutioner, og forvaltningen/Familie og Sundhed skal bruge meget tid på administrative processer på området. Der afsættes 3,45 mio. kr. årligt.
Støtte til sårbare børn
Gentofte Kommune har siden 2020 modtaget midler fra Finansloven til at opfylde kravet om minimumsnormeringer på højst tre børn pr. voksen i vuggestuer og højst seks børn pr. voksen i børnehaver. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Gentofte Kommune i 2020 mere end opfylder minimumsnormeringerne på kommuneniveau med hhv. 2,9 og 5,9 børn pr. pædagogisk personale for vuggestuer og børnehaver.
De kommende år vil nye finanslovsmidler forbedre normeringer yderligere i kommunens institutioner.
Samtidig vokser udgifterne til støtte til sårbare børn markant i disse år. Derfor ønsker Forligspartierne at målrette 1,0 mio. kr. af de forventede finanslovsmidler fra 2024 og frem til arbejdet med at støtte de sårbare børn og deres forældre.
For yderligere at understøtte arbejdet på det specialiserede småbørnsområde afsættes i 2023 0,5 mio. kr. til etablering af et Kompetencecenter Plus. Det bliver en indsats rettet mod en mindre gruppe børn, som ikke profiterer af at være i de nuværende lokale kompetencecentre og derfor i dag visiteres til specialbørnehaver, men hvis udvikling vurderes at kunne understøttes ligeså godt eller bedre i en mellemform, som Kompetencecenter Plus skal være.
Overdækkede udearealer
De seneste to års Coronaperioder har i daginstitutionerne vist et behov for flere overdækkede områder, hvor aktiviteter kan foregå udendørs. Derfor afsættes der i 2023 3,0 mio. kr. til at øge antallet og forbedre overdækkede arealer i daginstitutionerne.
Den grønne tråd
De mindste børn er fremtidens borgere, forbrugere og beslutningstagere, og det er dem, der både skal forme og leve i verdenen som den ser ud i fremtiden. Derfor er det vores ambition, at børn gennem deres tid i daginstitution via alderssvarende aktiviteter og læreprocesser oplever en gennemgående grøn tråd, der klæder dem på til netop den fremtid. Derfor afsættes der 0,435 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til det arbejde, som bl.a. indeholder et forløb om naturfænomener i samarbejde med Experimentarium samt en videreførelse af indsatsen ”Energibesparelser i børnehøjde” med Energiagent Snif.
Optimal fysisk kapacitet
På dagtilbudsområdet er der plads til langt flere børn end det nuværende og fremtidige behov tilsiger. På den baggrund har Børneudvalget fastsat et mål om at ’styrke det pædagogiske arbejde til glæde for børnene ved at tilpasse den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet’. Forligspartierne ser frem til resultaterne af den analyse, der gennemføres i 2023 med henblik på at kunne tilpasse den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet, så den passer til behovet.
Kvalitet og nærvær i sagsbehandlingen og samarbejdet med familier
Forligspartierne prioriterer højt at øge kvalitet og nærvær i sagsbehandlingen og samarbejdet med familier, som er i dialog med Familie og Sundhed i kommunen. Der er en fælles ambition om at blive bedre til at støtte de familier, som står i en presset i situation med et eller flere udfordrede børn.
Et konstruktivt samarbejde med en gruppe forældre, der er eller har været tilknyttet Familie og Sundhed og Skolevisitationen har afdækket et behov for såvel nye samarbejdsformer og flere ressourcer til området.
Der afsættes derfor i alt 1,3 mio. kr. årligt fordelt på to indsatser:
- Opnormering i Specialteamet (0,55 mio. kr. årligt) for at opnå bedre kvalitet i sagsbehandlingen samt at nedbringe omgørelsesprocenten hos Ankestyrelsen.
- Kvalitetsudvikling og kapacitetsopbygning (0,75 mio. kr. årligt) ved en jurist, som dels rådgiver sagsbehandlere, dels kvalitetssikrer afgørelser fra både Familie og Sundhed og Skolevisitationen, hvilket også forventes at forbedre Gentofte Kommunes omgørelsesprocent ved Ankestyrelsen.
Boligsocial indsats
Forligspartierne ser med stor tilfredshed på resultater, som den boligsociale indsats under SSP har opnået, siden forsøget blev indført som et resultat af opgaveudvalget for boligsocialt arbejde. 60 pct. af de deltagende børn og unge har fået bedre karakterer og 60 pct. af dem er i fritidsjob. Ordningen ønskes gjort permanent og der afsættes derfor 1,5 mio. kr. om året i 2023 og frem.
Elever, forældre og medarbejdere er med god grund glade for og stolte af vores skoler, men det er også et område, hvor Forligspartierne er enige om, at ambitionerne skal sættes højt – både for det store velfungerende flertal af børn i folkeskolerne, og især også for dem, som indimellem har udfordringer i systemet. Derfor vil Forligspartierne de kommende år sætte en række initiativer i gang rettet mod forskellige målgrupper.
Coteaching- forløb i alle folkeskoler
Gentofte Kommune har de sidste år gennemført flere co-teaching-forløb, der er en videreudvikling af to-lærer-indsatsen og en samarbejdsmetode, hvor medarbejdere med forskellige pædagogiske kompetencer fungerer i konkrete elevgrupper. Forligspartierne ønsker fra skoleårets start i 2023/2024 at udbrede co-teaching til alle kommunens 11 folkeskoler som en ny og langsigtet måde at tænke folkeskole på. Derfor afsættes 15,6 mio. kr. årligt i 2024 og frem, hvoraf 5,5 mio.kr. årligt er finansieret af finanslovsmidler. I 2023 afsættes 6,5 mio. kr., hvoraf 2,3 mio.kr. allerede er afsat fra finanslovsmidler.
Eftersyn af 0-9 timers støtte
Folkeskolerne i Gentofte har i det daglige forskellige vilkår alt efter bl.a. fysiske forhold, geografisk placering, elevsammensætning og -antal. Derfor har kommunen på skoleområdet en budgettildelingsordning, som søger at tage hensyn til disse forskelle. Forligspartierne ønsker, at det i 2023 undersøges, om ordningen tager tilstrækkeligt hensyn til, at nogle skoler har mange elever, som får 0-9 timer støtte ugentligt, som finansieres af skoles eget budget. Et eftersyn af budgetmodellen skal også undersøge, om der er evt. andre skævheder i tildelingen af budgetter til skolerne.
Fremtidens udskoling
7.-10. klasses-eleverne har siden 2020 med afbrydelser pga. Corona haft stor glæde af Udskolingen i Byens Hus på Hellerupvej. Med støtte fra Villum Fonden er det lykkes at skabe et miljø, som støtter ambitionen om at skabe motiverede elever til en digital fremtid. Forligspartierne støtter, at projektet Fremtidens udskoling fortsætter. Der afsættes derfor 1,425 mio. kr. i 2023 og 2,075 mio. kr. i 2024 og frem til formålet.
Haver til maver
Forligspartierne ønsker også, at 7.-8. klasses-eleverne via en fortsættelse af projektet Haver til Maver opnår bæredygtig dannelse ved at deltage i haverne i faget madkundskab. Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til at videreføre projektet. Denne prioritering understøtter den politiske ambition om at sikre en gennemgående grøn tråd i børn og unges læring og udvikling.
Elever med særlige forudsætninger/høj begavelse og vejlederkorps
Der er som nævnt udover de brede og generelle indsatser på skoleområdet også brug for målrettede projekter, som Forligspartierne har valgt at prioritere. Det drejer sig om udvikling af arbejdet med elever med særlige forudsætninger/høj begavelse og et vejlederkorps. Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2023 og 1,2 mio.kr. i 2024 og frem til dels at udvikle kommunens Videnscenter for elever med særlige forudsætninger, dels at opnormere Vejlederteamet, som understøtter fællesskabsindsatsen lokalt på skolerne. Indsatserne består bl.a. i dels at opkvalificere lærerne i at spotte og teste, dels til oplysning af forældre. Vejlederteamets målsætning er at skabe læringsmiljøer med plads til alle børn ved tidlig involvering og brug af flere og anderledes pædagogiske greb blandt andet gennem co-teaching.
Indsats mod skolefravær
Det gælder også en indsats mod skolefravær, som det er en vigtigt politisk prioritering at afhjælpe. En investering på i alt 2,5 mio. kr. årligt skal bruges til ansættelse af en skolefraværskonsulent, opnormering af speciallærere og specialpædagogiske kompetencer på skolerne, en styrket konsultativ PPR-indsats - som har til formål at styrke pædagogisk psykologisk rådgivning til skoler og forældre samt udvide tilbud om elevsamtaler, når elever har bekymrende fravær og et uddannelsesforløb om håndtering af bekymrende skolefravær for lærere, pædagoger m.fl. på skolerne, så de får redskaber til at opspore fravær tidligt og igangsætte handlinger hurtigt.
Udvikling af tilbud (mellemformer)
Forligspartierne ønsker at fortsætte udviklingen i tilbud inden for det specialiserede område, som ligger mellem inklusion i klassen og før overflytning til specialskoler og lignede. Der skal afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til at udvikle de fysiske omgivelser og nødvendige kompetencer til disse mellemformer med skærmede fællesskaber/læringsmiljøer på relevante skoler.
Forbedret sagsbehandling i Skolevisitationen
Der har i løbet af 2022 i samarbejde med en forældregruppe været arbejdet med og fundet forbedringer til en forbedret sagsbehandling i Skolevisitationen. Der afsættes 0,65 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til at udvide Skolevisitationen med en medarbejder for i højere grad at kunne imødekomme behovet for mere og bedre vejledning til skoler og forældre på både et før-sagsniveau, og når et barn indstilles til Skolevisitationen.
Ekstra tid til supervision
Det prioriteres at afsætte tid og ressourcer til supervision af medarbejdere, som arbejder med udsatte børn og deres familier, for at modvirke stress og forråelse. Der afsættes 0,1 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.
Forsøg med senere mødetid i udskolingen
Forligspartierne er opmærksomme på den forskning, der pågår om de mulige fordele ved at lade især udskolingselever møde senere i skole om morgenen. Derfor ønsker partierne, at der gennemføres en test i udskolingen på 3-5 skoler, og at der på baggrund af en evaluering af de lokale forsøg besluttes en evt. videre udrulning.
Unges trivsel - en del af skolen
Forligspartierne har med stor interesse fulgt arbejdet i opgaveudvalget ’Unges trivsel – sammen og hver for sig’ om, hvordan vi kan støtte de unge i at håndtere præstations- og perfekthedskultur i Gentofte Kommune. Det er vores politiske prioritering, at vi fra skolestart 2023/2024 via skolerne kan yde en proaktiv indsats for alle unge - som et supplement til eksisterende indsatser for unge, som allerede er udfordret på deres trivsel.
Det overordnede mål er at styrke unges individuelle robusthed og deres fællesskaber bl.a. i forhold til at håndtere perfekthedskultur. Unge, forældre og fagprofessionelle skal have de nødvendige værktøjer til at kunne arbejde med at styrke unges trivsel sammen og hver for sig.
Unges trivsel er et fælles ansvar, og der skal en lang række midler og forskellige aktører i spil for at opnå målet. Det skal kortlægges hvordan indsatsen kan organiseres som et egentlig ’trivselsfag’ på skoleskemaet, eller som en integreret del af skolernes eksisterende trivselsarbejde og om de lokale erfaringer med fx konceptet ’Bliv ven med din hjerne’ kan anvendes i denne udvikling på alle skoler.
Det er en politisk ambition, at folkeskolen bliver en væsentlig arena for udviklingen af unges individuelle robusthed. Derfor ønsker Forligspartierne i 2023 at afsætte 0,4 mio. kr. til udarbejdelse af et politisk beslutningsgrundlag i en proces med inddragelse af eksisterende viden og relevante aktører, herunder de unge selv. Derudover reserveres 1,0 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. årligt i 2024- 2026 til at indføre de nye initiativer.
Langt de fleste unge i Gentofte oplever at have et godt ungeliv, men på nogle områder er der risiko for, at trivslen kommer under pres. Gentofte Kommune skal styrke og forstørre det, der fremmer unges generelle trivsel, og sikre støtte og opbakning til den enkelte, hvis ungelivet bliver svært. Unges trivsel er et fælles ansvar og en fælles opgave. Når vi fremadrettet skal skabe de bedste rammer for gode ungeliv for alle unge i Gentofte Kommune, så kalder det på indsatser på alle niveauer, og alle aktører i og omkring unges liv. Derfor er en involverende, samskabende og netværksbaseret tilgang til ungeindsatsen afgørende.
Vedtagelsen af EN UNG POLITIK i 2016 og flere opgaveudvalg har betydet mange initiativer. Området er så vigtigt, at der er brug at gøre en stor del af indsatsen permanent. Derfor afsættes 8,12 mio.kr. i 2023 og 8,62 mio. kr. i 2024 og frem til fortsat udrulning af Fælles om Ungelivet, Partnerskab med Ungdomsuddannelserne, Søvn – genvej til trivsel og læring, Ung i bevægelse, headspace, rusmiddelkonsulent, gratis psykologhjælp, frivilligkoordinator samt et intensiveret arbejdet med at involvere og tilbyde forældre viden og værktøjer til at styrke unges sundhed og trivsel samt fortsat faglig understøttelse af ungeområdet.
Nye tiltag
Gennem udviklingspuljen initieres og udvikles nye indsatser løbende sammen med aktørerne på ungeområdet og i tråd med EN UNG POLITIK, anbefalinger fra opgaveudvalg og altid med afsæt i den bedst foreliggende viden fra forskningen og eksisterende evidensbaserede indsatser. I de kommende år skal der være et særligt fokus på, hvordan unge kan støttes, styrkes og udfordres i at balancere præstations- og perfekthedskultur. Der afsættes 1,98 mio. kr. til udviklingen i 2023 og 0,98 mio. kr. fra 2024 og frem.
- Unges fællesskaber
Unge i Gentofte har generelt mange venner, og de fleste føler sig som en del af et fællesskab. Men ikke desto mindre findes der unge i Gentofte, som af forskellige årsager føler sig uden for fællesskabet. Ensomhed har stor negativ indvirkning på den enkeltes liv. Efter et omfattende afdækningsarbejde og ungeinvolvering blev ungdomsklubberne omlagt i 2019, men Gentofte Kommune har som andre kommuner endnu ikke brudt koden til, hvordan vi kan hjælpe alle unge med at finde og udvikle aktiviteter og steder, som appellerer til dem i fritiden. Der er behov for en bredere tilgang til unges fællesskaber i samarbejde med alle aktører i unges frie tid (juniorklubber, ungemiljøer, foreninger, spejderne, biblioteker, Musikskolen og Kulturskolerne ect.), en mere systematisk tilgang til brobygning fra skole og ungdomsuddannelse til aktiviteter i unges frie tid og tilbuddene imellem, samt kontinuerlig involvering og inddragelse af unge i den fortsatte udvikling af området. Desuden giver mange unge, forældre og fagprofessionelle udtryk for at mangle viden om tilbud for, med og af unge i deres frie tid, derfor skal synlighed og kendskab til mulighederne styrkes markant. Det er fortsat nødvendigt løbende at facilitere, understøtte og udvikle rammer for unges fællesskaber og støtte unge i at blive en del af disse. Derfor er der behov for et stykke udviklingsarbejde indenfor den ramme, der allerede afsat til at drive ungemiljøerne i Vangede og Byens Hus. - Sårbare unge
Selvom langt de fleste unge trives, er der en mindre gruppe af unge med diagnoser og psykiatriske udfordringer, der har brug for en særlig indsats. Forligspartierne ønsker en borger-inddragende proces – eksempelvis i form af et opgaveudvalg - med fokus på indsatser, der fremmer sundhed og trivsel for netop denne gruppe af unge. Processen skal både afdække de behov, som allerede tilgodeses, og om der er behov, der ikke imødekommes og/eller skal imødekommes på nye måder
Vi tænker langsigtet
Det tager tid at skabe forandringer, som slår igennem i ungelivet, derfor er der brug for et langt sejt træk med målrettede og strukturerede indsatser, der forankres lokalt som en naturlig, vedkommende og integreret del af unges liv. I den sammenhæng er data vigtig som et solidt empirisk grundlag for at beskrive og forstå ungdomslivet i Gentofte Kommune og sikre en målrettet udvikling af indsatserne. Derfor skal systematisk indsamling af data fortsat kendetegne evalueringen og udviklingen af de enkelte indsatser. Ligesom strategien med at følge effekten af det forebyggende og trivselsfremmende arbejde gennem ungeprofilundersøgelsen fastholdes.
Med afsæt i data ønsker vi at blive endnu dygtigere til at stille skarpt på, hvordan det er at være ung i Gentofte Kommune og formidle denne viden, så den er operationel for ungeindsatsen, uanset hvor og hvordan denne udfolder sig. Der afsættes årligt 0,8 mio. kr. i 2023 og frem til at indsamle og bearbejde data samt udvikling af brugervenlige formidlingsformater.
For at sikre sammenhæng og fremdrift i den samlede ungeindsats på tværs af Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid samt Social og Sundhed ønsker Forligspartierne, at der formuleres en samlet strategi for området.
Gentofte Kommune står foran meget store investeringer i Kildeskovshallen de kommende år. Udover den allerede vedtagne udbygning med nye bassiner står svømmeanlægget også foran en meget omfattende renovering. Det drejer sig om bl.a. 50 meter bassinet, varmtvandsbassinet, promenadedæk, bruserum og ventilation.
Der er tale om en samlet udgift på i alt 48 mio. kr. i årene 2024-2026. Der afsættes 13,8 mio. kr. i 2024,20,7 mio. i 2025 og 13,5 mio. kr. i 2026.
Derudover vil der også være nødvendigt renovere en del af mange kunstgræsbaner, som de udendørs boldsportsgrene har haft glæde af i mange år. Derfor afsættes der i 2023 3,2 mio. kr. og i 2024 1,8 mio. kr. til at lægge ny overflade på Kunstgræsbane 2 i Gentofte Sportspark, hvor der spilles både amerikansk og europæisk fodbold på, i 2023 og at renovere SIFs 8-mands-bane i 2024. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 specifikt til miljøforbedrende foranstaltninger på kunstgræsbaner.
Samtidig står en lang række sportsgrene, klubber og selvorganiserede brugere i hele kommunen med en lang række ønsker om nye idrætsfaciliteter. TiI brug for den svære prioritering, som ligger forud i de kommende år, ønsker Forligspartierne at trække på de store kompetencer, der findes blandt borgere og foreninger i kommunen. De gode erfaringer med det opgaveudvalg, som prioriterede investeringerne i Gentofte Sportspark, kan der bygges videre på. Det skal ske ved, at et nyt borger-inddragende initiativ fx et opgaveudvalg eller en anden form for borgerinddragende proces kommer med anbefalinger for en kommende udbygning af Gentofte Sportspark og andre idrætsanlæg rundt om i kommunen. Det gælder både prioriteringer af rækkefølge, valg af idrætsgrene og kommende placeringer.
Gentoftes unge klarer sig generelt godt, men ikke desto mindre trives en større gruppe af unge mindre godt. Selv i idrætslivet, som ofte er en ventil for de unge, er der observeret et præstationspres. Københavns Universitet har undersøgt forholdene i en række idrætsforeninger og fundet hvilke parametre der hhv. forværrer eller forbedrer de unges trivsel. Forligspartierne ønsker at der etableres en uddannelse af trænere og ledere i Gentofte Kommune med henblik på at skabe trivsel i fællesskaber, fastholde unge i foreningerne og hjælpe de unge med at få et liv med mindre pres og mistrivsel og til dette afsættes årligt 0,1 mio. kr. i 2023-2026.
Gentoftes Internationale Dag
12 pct af Gentofte Kommunes borgere er udlændinge. Det gør Gentofte til en af landets mest internationale kommuner, og giver en adgang til en helt særlig ressource, nemlig mange landes ambassader, samt 9.000 internationale borgere (fx expats, au pairs og flygtninge). Arbejdet med at inddrage disse udlændinge har foreløbig resulteret i konklusionerne fra opgaveudvalget Det Internationale Gentofte. Det er Forligsparternes ønske, at Gentofte fortsætter arbejdet med at inkludere og engagere vores internationale fællesskab.
En arbejdsgruppe blev - som opfølgning på opgaveudvalgets arbejde - nedsat for at organisere et “Mini-OL”, hvor ideen er at samle kommunens tusindvis af internationale borgere - og de øvrige Gentofte-borgere - i forskellige sportsgrene over nogle dage eller et par uger, kulminerende med én dag med finaler, præmieoverrækkelser og fest/spisning på Gentofte Stadion.
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for kommunen, expats-klubber og Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte (SIG) og nåede at afholde flere møder, men arbejdet blev afbrudt af Covid-19. Arbejdet vil blive genoptaget nu, og målet er et Mini-OL til afholdelse i eftersommeren 2023 eller forsommeren 2024.
Målet er, at denne finaledag bliver ”Gentoftes Internationale Dag” – en dag, hvor der ud over finaler, præmieoverrækkelser og fest/spisning på Gentofte Stadion, vil blive arrangeret åbent hus hos ambassaderne i kommunen, evt. madboder fra forskellige lande og et kom-hinanden-ved-møde på rådhuset for internationale og danske borgere. En sådan dag vil berige alle Gentofte-borgere, gamle som unge, danske som internationale, og det vil gøre os klogere på hinanden, på de ting vi har til fælles, og potentielt inspirere os og give os nye fællesskaber på tværs af kommunen og verden.
Forligspartierne afsætter 0,3 mio. kr årligt i 2023 og 2024 til at afholde Mini-OL og Gentoftes Internationale Dag.
Kultur gør noget ved os som mennesker. Kultur bevæger, inspirerer, udfordrer og anfægter. Kultur giver anledning til debat, indsigt og læring. Kultur rummer vores fælles historie og indrammer den lokale egenart. Kultur binder os sammen og er en del af hverdagen. Gentoftes kulturliv udvikler fællesskaber og er præget af virkelyst, dannelse og mangfoldighed. Selvom Gentofte Kommune generelt er kendetegnet ved et rigt kulturliv, som henvender sig til borgere i alle aldre, ønsker Forligspartierne at fastholde, styrke og udvikle en række kulturelle tilbud:
Børnekultur styrker fællesskaber
Muligheden for at deltage i kunst- og kulturlivet er en vigtig del af børns opvækst. Når børn er i nærkontakt med kunst og kultur får de nye muligheder for at udvikle sig som individer og som deltagere i fællesskaber. Gennem kunst og kultur kan børn mødes, opleve og skabe noget sammen. Flere børn skal have mulighed for at indgå i fællesskaber med kunst og kultur som omdrejningspunkt. Ikke alle familier har de økonomiske og sociale forudsætninger for at møde kunst og kultur. Derfor er det nødvendigt at række ud og målrette aktiviteter, så alle børn får adgang til kunst og kultur gennem dagtilbud og skoler og i deres fritid. Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2023 og 2024; til udvidelse af Kulturpakkerne (0,3 mio. kr.) og Musikskolens Kompagnonordning til alle 0. klasse (0,3 mio.kr.), åbne tilbud om kor og fællessang (0,1 mio. kr.). Dertil kommer i samme periode en kulturel pendant til fritidspasset til dækning af kontingent til holdbaserede fritidsaktiviteter indenfor de klassiske kunstarter samt soloundervisning i Gentofte Musikskole (0,25 mio. kr.).
Unge på bibliotekerne
Udviklingsretningen for Gentofte Bibliotekerne er udarbejdet af et opgaveudvalg med visionen om, at Gentofte Bibliotekerne er kulturhuse, som er en synlig del af hverdagen og skaber lokal værdi. Gentofte Bibliotekerne udvikler fællesskaber og skaber mulighed for virkelyst, dannelse og mangfoldighed ved at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Et vigtigt element i realiseringen af visionen er unge. Gentofte Bibliotekerne skal have et særligt fokus på, at unge i deres frie tid føler sig velkomne og oplever, at der er plads til deres fællesskaber og kulturelle aktiviteter. Der afsættes 0,45 mio. kr. i 2023 og 2024 til at udvikle og facilitere ungedrevne aktiviteter på bibliotekerne.
Anerkendelse af frivillige
Forligspartierne ønsker at fejre de frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker og vores fællesskab. Fejringen skal sætte fokus på de frivillige initiativer og skabe nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber. Fejringen markeres i regi af den nationale festdag for frivillighed - Frivillig Fredag, der i Gentofte arrangeres og afvikles af Frivilligcenter og Selvhjælp Gentofte. Der afsættes årligt 0,05 mio. kr. i 2023-2026.
Byens Hus
Byens Hus på Hellerupvej har i dag udviklet et velfungerende brugerdemokrati, der har dokumenteret sit potentiale og vist, at huset kan fungere som dynamisk omdrejningspunkt for en bred vifte af kulturelle og sociale aktiviteter og aktører. Det er sket i samarbejde mellem foreningen Byens Hus, kommunen og husets faste brugere.
For at understøtte den positive udvikling er Forligspartierne enige om at bevilge yderligere drifts- og anlægsmidler til Byens Hus. Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2023 til at øge husets funktionalitet og 3,0 mio. kr. i 2024 til renovering og forbedring af udearealerne.
Driftsbudgettet øges med 0,65 mio. kr. om året fra 2023 til flere medarbejdertimer og løbende drift. Der afsættes derudover 0,45 mio. kr. i 2023 og 0,35 mio. kr. årligt i 2024 og frem til ekstra service fra Gentofte Ejendomme til det store bygningskompleks.
Muligheden for at åbne en café i Byens Hus skal undersøges.
Biografernes driftstilskud
Gentofte Kommune yder et årligt driftstilskud til Gentofte Kino. I december 2018 åbnede endnu en biograf i Gentofte, MovieHouse Hellerup. Forligspartierne værdsætter, at borgerne har mulighed for at gå i to forskellige biografer i Gentofte og hæver derfor den samlede driftsstøtte fra 0,5 mio.kr. årligt til 0,8 mio.kr. årligt.
Garderhøjfortet
Garderhøjfortet er et historisk fort og levende formidlingscenter, der henvender sig til alle aldersgrupper med både analoge og digitale formater. For at sikre en bæredygtig drift tilføres 0,1 mio. kr. årligt i 2023 og 2024.
I de kommende år stiger antallet af ældre i Gentofte Kommune markant samtidig med, at vi vil komme til at mangle arbejdskraft på området.
Den nye situation kræver nye løsninger. Derfor ser Forligspartierne med stor interesse på den helhedsorienterede analyse af ældreområdet og borgertilfredshedsundersøgelse af Pleje og Sundhedsområdet, som i dette efterår er blevet offentliggjort. På baggrund af undersøgelserne vil Forligspartierne i den kommende periode vurdere, hvilke indsatser der kan iværksættes for at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling af området ved omprioritering inden for Pleje og Sundheds samlede ramme. Der vil være fokus på at imødekomme såvel den demografiske udvikling, sikre det gode samarbejde med borgere og pårørende samt klæde os på til udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor vi overtager flere komplekse sundhedsopgaver fra hospitalerne. Samtidig håber vi, at vi fra det igangværende arbejde i opgaveudvalget ”Fremtidens velfærdsløsninger for ældre” vil få gode bud på, hvordan fremtidens ældrepleje skal se ud, så den kan understøtte, at borgerne kan leve så langt og selvstændigt et liv i egen bolig som muligt.
Forligspartierne vil i de kommende år arbejde på at skabe mere tid og nærvær til de borgere, som er tilknyttet ældreplejen. Der skal sættes ind på mange fronter for at få frigjort den nødvendige tid til at sikre tryghed og nærvær for det stigende antal borgere, som har behov for hjælp. Der skal arbejdes målrettet på at sikre, at de lokale arbejdsgange og dokumentationspraksisser er lette og effektive og at de understøtter arbejdet med borgerne i stedet for at spænde ben for det. Tryghed og nærvær betyder også, at arbejdet skal organiseres sådan at den enkelte borger møder så få forskellige medarbejdere som muligt. Hertil kommer at brugen af digitale og velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen skal øges og samarbejdet med de pårørende styrkes.
Det er en særlig prioritering i de kommende år, at medarbejderne i plejeboligerne har adgang til supervision og faglig rådgivning, som bl.a. kan støtte dem i at skabe et godt samarbejde med pårørende og håndtere de svære situationer, og som også kan modvirke udbrændthed og forråelse.
Gentofte Kommune vil i de kommende år også opleve en markant vækst i antallet af ældre med kroniske sygdomme. Forligspartierne vil derfor videreudvikle og styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Det indebærer en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer og i særdeleshed en styrkelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer, så de er opmærksom på den ældre borgers fysiske og kognitive tilstand og dermed er i stand til at varetage det stadigt stigende antal sundhedsopgaver på forsvarlig vis.
Mange medarbejdere giver udtryk for et psykisk belastet arbejdsmiljø med højt følelsesmæssigt pres, som på den lange bane kan være en medvirkende faktor til at forlade faget. Derfor prioriterer Forligspartierne at afsætte 1,1 mio. kr. om året fra 2023 og frem til en løbende opgradering af medarbejdernes kompetencer inden for de ovennævnte områder.
Samtidig afsættes der på 0,5 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til etablering af fleksible arbejdspladser indenfor hjemmeplejen samt til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for hjemme- og sygeplejegrupperne. Endelig afsættes på 0,8 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til bedre fysiske rammer til den borgernære opgave i plejeboligerne Søndersøhave, Nymosehave og Jægersborghave.
Med den stigende levealder øges risikoen for at den enkelte borger oplever massive funktionstab. Derfor prioriteres der fortsat en øgning af plejeboligkapaciteten. Konkret ombygges og konverteres Kastanjelundens plejeboliger med hjemmehjælp på Rygårdcentret til plejeboliger med fast personale. Forligspartierne er enige om at afsætte 19,2 mio. kr. i 2024 og 28,8 mio. kr. i 2025 til den nødvendige ombygning af servicearealerne i Kastanjelunden.
Ved færdiggørelsen af byggeriet vil plejeboligkapaciteten øges med 62 boliger, så kommunen samlet vil råde over 709 plejeboliger med fast personale og 148 plejeboliger med hjemmehjælp. I den netop gennemførte helheds analyse af Pleje og Sundhedsområdet er antallet af plejeboliger i Gentofte Kommune sammenlignet med Gladsaxe, Lyngby Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Sammenligningen viser, at Gentofte Kommune har flere plejeboliger end de øvrige kommuner ift. antal borgere over 80 år, hvis både plejeboliger med hjemmehjælp og plejeboliger med fast personale tages med og en middel kapacitet, hvis der udelukkende kikkes på plejeboliger med fast personale. Der vurderes derfor at være tilstrækkelig kapacitet frem til 2030.
Forligspartierne er opmærksomme på, at ensomhed kan forekomme både blandt ældre, som kommunen er i løbende kontakt med, og blandt ældre medborgere, der klarer sig selv. Der afsættes 0,325 mio. kr. i 2023 til at afdække omfanget af og årsagerne til ensomhed blandt ældre i Gentofte Kommune med henblik på at igangsætte initiativer som kan nedbringe ensomheden.
De seneste år er der sket en væsentlig stigning i antallet af voksne danskere, som pga. handicap eller psykisk sygdom har brug for hjælp til at klare hverdagen enten i eget hjem eller i et botilbud, hvilket har medført et udgiftspres på det specialiserede voksenområde.
En større analyse af området med ekstern bistand fra PWC har givet en række anbefalinger til den fremtidige organisering og styring. Der er arbejdet med anbefalingerne, som bl.a. drejer sig om at styrke den faglige kvalitet i sagsbehandlingen, tilpasse tilbudsviften og styrke grundlaget for økonomisk styring. Det er lykkedes at bremse udgiftsudviklingen, men det kræver et kontinuerligt fokus at sikre størst mulig økonomisk effektivitet – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Der igangsættes fra efteråret 2022 et omfattende efteruddannelsesforløb for over 200, primært pædagogisk uddannede, medarbejdere, som bliver klædt på til at kunne imødegå udviklingen i borgernes sundhedsfaglige behov. Medarbejdernes kompetencer i forhold til tidligt at kunne spore og herefter kunne løfte den tværfaglige indsats for mennesker med udviklingshæmning og demens udvikles i projektet ”Mennesker med udviklingshæmning og demens”, som finansieres af Fremfærd, et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked.
Unge med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser og deres pårørende skal opleve en sammenhængende overgang til voksenområdet. Der vil blive gennemført audit af sager, som overgår fra ung til voksen, og hvor samarbejdet om overgangen ikke har fungeret optimalt. Borgere og pårørende vil efterfølgende blive spurgt om deres oplevelse af sagsbehandlingen i forbindelse med overgangen.
En analyse af rusmiddelområdet peger på, at Gentofte Kommune med fordel kan hjemtage al behandling af borgere med et problematisk forbrug af stoffer, herunder også substitutionsbehandling. Det vil både være en økonomisk fordel og en øget kvalitet for borgerne. Derfor prioriterer Forligspartierne, at der afsættes midler til de nødvendige lokalerokeringer i kommunen, som kan sikre en god fysisk placering af det kommende kommunale misbrugscenter. Der afsættes i 2023 6,63 mio.kr. til formålet. De forventede driftsbesparelser forventes at være en merudgift på 0,2 mio. kr. i etableringsåret 2023 og herefter mindreudgifter på 0,3 mio. kr. i årene frem. Fra år 6 vil besparelsen forventeligt være 1,0 mio. kr. årligt. Lokalerokeringerne betyder, at vi samtidigt kan fremtidssikre JAC's aktivitets- og samværstilbud Birkegården ved at flytte det til andre lokaler, som dels kan tilgodese det stigende behov for pladser til kørestolsbrugere og dels tilgodese behovet for udvidelse af pladsantallet til deres målgruppe.
Fra 2023 træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at borgere højst skal være på herberg i 120 dage. Herefter skal de - ud fra tankerne i Housing First-teorien - hjælpes ud i egen bolig med de nødvendige efterforsorgsforanstaltninger. Lovgivningen øger kommunernes økonomiske incitament til at sikre høj kvalitet i arbejdet med at flytte herbergsbrugere i egen bolig og samtidig have kvalitet i efterværns-indsatsen. Derfor afsættes 0,5 mio. kr. om året i 2023 og fremefter til en opnormering med en rådgiver på området.
Det er i skrivende stund godt gang i den danske økonomi, og det påvirker ledigheden, der har været faldende i stort set hele 2021 og 2022. Det er afgørende for virksomhedernes drift og muligheder for vækst, at de kan rekruttere den efterspurgte arbejdskraft. Gentofte Kommune vil tage initiativet til at samarbejde med virksomhederne om deres behov for nye medarbejdere og have fokus på at opkvalificere med afsæt i virksomhedernes behov for kompetencer.
Det er samtidig vigtigt, at Jobcentret er opmærksom på Gentofte Kommunes eget voksende behov for arbejdskraft og opkvalificere de ledige til de efterspurgte kompetencer inden for både virksomheder og offentlige arbejdspladser og at understøtte de jobsøgende til at skifte til brancher med bedre jobmuligheder. Prognoser frem til 2030 viser blandt andet, at der vil blive udfordringer med at kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft ikke mindst på SOSU-området.
Uanset konjunkturerne på arbejdsmarkedet vil der være borgere, der har behov for, at der i indsatsen tages højde for borgerens samlede situation. Gentofte Kommune vil understøtte borgere med længerevarende ledighed i at opnå varig tilknytning på arbejdsmarkedet eller til at starte uddannelse ved at give den rette støtte og gøre brug af opkvalificering.
Forligspartierne har derfor prioriteret midler til at udvikle og implementere en model, hvor ledige borgere opkvalificeres gennem et uddannelsesforløb til i første omgang SOSU-området. Der afsættes 1,81 mio. kr. i 2023, 2,15 mio. kr. i 2024, 2,03 mio. kr. i 2025 og 1,18 mio. kr. i 2026 til indsatsen. Der forventes mindreudgifter til blandt andet forsørgelsesydelser på 1,8 mio. kr. i 2023 og 2,48 mio. kr. i 2024, hvilket medfører samlede nettoudgifter på 0 kr. i 2023, -0,33 mio.kr. i 2024, 2,03 mio.kr. i 2025 og 1,18 mio.kr. i 2026.
Forligspartierne har endvidere afsat midler til et forløb forud for uddannelse til SOSU-hjælper for integrationsborgere. Målet er, at borgerne opnår de krævede kompetencer herunder danskkundskaber, der skal til for at kunne starte på en SOSU-hjælperuddannelse. Modellen er en ”IKEA-model” på plejehjem, hvor borgerne ansættes og oplæres i forskellige funktioner og modtager intensiv danskundervisning. Der afsættes 2,38 mio. kr. i 2023. De forventede mindreudgifter til forsørgelsesudgiften er 0,96 mio. kr., hvilket medfører samlede nettoudgifter på 1,42 mio.kr. i 2023.
I indsatsen har Gentofte Kommune ligeledes fokus på opkvalificeringsforløb på virksomhederne, hvor lønnede timer indgår som motivationsfaktor og med fokus på, at borgeren får opbygget de nødvendige kvalifikationer. Gentofte Kommune prioriterer også at støtte gruppen af ledige med psykiske eller fysiske handicap og stiller den hjælp og støtte til rådighed, der er nødvendig for, at borgere med handicap så vidt muligt kan bestride et ordinært arbejde.
Gentofte Kommune har fokus på at integrere flygtninge og deres familiesammenførte herunder de mange ukrainske borgere, der igennem 2022 er kommet til kommunen. Kommunen hjælper blandt andet med, at flygtningene får fodfæste på arbejdsmarkedet og lærer det danske sprog, ikke mindst det faglige sprog, der er på arbejdspladserne. Der holdes samtaler med den enkelte for at afdække borgerens uddannelsesmæssige, faglige og sproglige kompetencer.
Gentofte vil, at borgere og virksomheder bliver mødt med værdighed. Der er borgere, der er parate til at kunne tage et job i morgen, og der er borgere, der er udfordret af andre problematikker end ledighed. Vi skal sikre, at borgere uanset situation oplever at blive værdigt behandlet i deres forløb. Gentofte vil derfor undersøge, om borgere tilknyttet jobcentret oplever en værdig sagsbehandling.
Regeringen indgik med en række partier før sommerferien en politisk aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som betyder, at kommunerne samlet skal spare 760 mio. kr. fra 2024 og frem. Et særskilt lovforslag forventes fremsat i februar 2023 og træde i kraft 1. januar 2024. Forligspartierne vil løbende vurdere konsekvenserne af den kommende lov og dens betydning for de lokale beskæftigelsesrettede indsatser, der i øjeblikket gives.
Erhvervslivet er et væsentligt aktiv i kommunens byliv og bidrager med både arbejdspladser og økonomi. Gentofte Kommune skal være et godt sted at drive virksomhed med gode rammebetingelser. Vi skal bygge på kommunens lokale styrker og DNA. Vi er kendetegnet af mange vidensbaserede virksomheder, iværksættere og et attraktivt butiks- og spisemiljø. Vi vil fastholde og tiltrække virksomheder fra et bredt spektrum af erhvervslivet. Vi er og vil fortsat være i dialog med erhvervet om deres perspektiver for at drive virksomhed i kommune.
Opgaveudvalget Erhvervspolitisk strategi afleverer primo 2023 deres forslag til de strategiske spor og erhvervspolitiske målsætninger, der skal sætte retningen for de kommende års arbejde for at gøre Gentofte til en endnu bedre kommune at drive virksomhed i.
Forligspartierne er enige om at reservere 1,2 mio. kr. i 2023 og 1,0 mio. i 2024 og frem til at øge kommunens erhvervspolitiske indsats. Hvordan indsatsen konkret skal udmøntes, vil blive besluttet efter opgaveudvalgets fremlæggelse.
I Gentofte er den generelle borgerrettede forebyggelse styret af sundhedspolitikken: ”Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024”. Ifølge den står Kommunalbestyrelsen foran at skulle vælge fire nye strategiske målsætninger for årene 2023-24 for den borgerrettede forebyggelse, som afspejler de aktuelle sundhedsudfordringer i kommunen.
Forligspartierne er opmærksom på de nyeste tal fra Sundhedsprofilen og Ungeprofilen, som peger på en række områder, hvor der er sundhedsudfordringer i Gentofte kommune. Udover rygning og alkohol vækker det især bekymring, at forekomsten af ensomhed blandt unge er voksende, og at der en stigning i andel af de unge, som har ubeskyttet sex og forskellige seksualpartnere.
Som et forsøg afsættes 0,3 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til seksualrådgivning til unge. Der afsættes 0,2 mio.kr. til indretning af lokale i Byens Hus, der i forvejen huser andre tilbud til de unge, blandt andet Ungemiljøerne og headspace.
I valget af nye strategiske målsætninger vil Forligspartierne have fokus på især unges trivsel og samtidig lægge vægt på, at der i den fremtidige indsats sker samskabelse med civilsamfundet og samarbejder på tværs i kommunen for at skabe mest mulig værdi og forankringspotentiale for det videre forebyggelsesarbejde.
Forligspartierne ønsker, at der afsættes midler fra Sundhedspuljen i 2023 og 2024 til et toårigt forsøg med at udbyde gratis førstehjælpskurser til borgere i Gentofte Kommune via en eller flere eksterne udbydere.
Der er i dag hjertestartere på en lang række kommunale ejendomme, hvor der dagligt færdes mange mennesker, herunder havne, genbrugsstationen, et antal skoler og daginstitutioner, rådhuset, Bank Mikkelsen Vej og idrætsanlæg (Kildeskovshallen, Ved Stadion, B1903, Ordruphallen, Maglegårdshallen, HIK m.v.). Forligspartierne ønsker flere og mere tilgængelige hjertestartere i kommunen. Derfor prioriteres det fremover at etablere hjertestartere ved opførelse af nye kommunale bygninger, ligesom det vil blive prioriteret indenfor det nuværende driftsbudget i den løbende vedligeholdelse på kommunale ejendomme. Desuden er kommunen løbende i dialog med private ejendomsejere, herunder større virksomheder og større butikker, om at fremme yderligere opsætning af hjertestartere alle relevante steder i kommunen.
For at nå de ambitiøse mål inden for klima og bæredygtighed videreføres den eksisterende pulje på 3,5 mio. kr. samtidig med, at den øges med 1,5 mio. kr. til i alt 5,0 mio. kr. årligt i 2023-26 i forbindelse med vedtagelse af ny klimaplan for Gentofte Kommune. Til realiseringen af kommunens kommende klimaplan er der behov for at afsætte midler til en række af indsatserne i planen samt ressourcer til implementeringen for at opnå målet om 90 pct CO2-reduktion i 2030.
Klimaplanen indeholder temaerne; grøn energi, bæredygtig mobilitet, cirkulær økonomi, bæredygtig dannelse samt klimatilpasning og natur.
Forligspartierne noterer sig med tilfredshed, at der pågår et udviklingsarbejde i kommunen for at udvikle en metode og et system, så fremtidige politiske beslutningers klimaaftryk kan budgetteres og opgøres indenfor få år – at kommunen kan aflægge samlede klimabudgetter – og -regnskaber. Arbejdet bygger bl.a. på de erfaringer, der allerede er opnået i udenlandske og andre danske kommuner.
Stort set alle kommuner i Danmark har i øjeblikket fokus at sikre fjernvarme til deres borgere. Der er derfor stor efterspørgsel efter både specialiserede kompetencer og materialer, som der desværre er for få af i øjeblikket.
Gentofte Kommune er pt sammen med Horsens den kommune, hvor fjernvarmeudbygningen går hurtigst. Vi har været godt forberedt, og vi har gode aftaler og god dialog med vores entreprenører. Men set i situationens alvor med stigende energi- og gaspriser, der har store konsekvenser for borgerne, er det Forligspartiernes ønske at undersøge, hvorvidt flere tiltag kan sikre fremdrift i fjernvarmeudbygningen. Der er forskellige muligheder, der kan bringes i spil, som vi aktivt vil arbejde for, fordi det vil det sikre hurtigere adgang til billigere fjernvarme, øget uafhængighed af russisk gas og et forbedret CO2 regnskab.
- Lukke de mindre villaveje i dagtimerne fra 8.00-15.30, mens der nedlægges fjernvarme. Det vil kunne øge udbygningstaksten på de pågældende veje med op til 10 pct., selvom det vil medføre gene for de berørte borgere.
- Iværksætte dialog mellem Jobcenter og kommunens entreprenører på fjernvarmeudbygningen for at sikre et muligt match mellem entreprenørerne og de kompetencer der er til rådighed via kommunens jobcenter, herunder også i forhold til løsning af administrative opgaver.
- Lette de administrative byrder for entreprenøren ved så vidt muligt at overtage administrative opgaver vedr. etablering af stikledninger til kunder således, at det fx er kommunen, der har den administrative opgave med at aftale besøg hos borgerne.
- Afholde og facilitere en innovationsworkshop med entreprenører, bygherre og myndighed, hvor målsætningen er sammen at finde nye løsninger, der kan optimere fjernvarmeudbygningen i Gentofte.
Forligspartierne har et stærkt ønske om, at der arbejdes videre med ovenstående tiltag.
26 pct. af den samlede CO2-udledning i Gentofte Kommune kommer fra transportsektoren, særligt fra personbiler, og det er forventningen, at der er 15 pct. mere trafik på vejene i 2030 end i dag. Vores transportvaner skal derfor ændres, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål.
Forligspartierne er enige om, at de fossile brændstoffer skal omstilles til el og andre CO2-neutrale drivmidler, og at vi i højere grad skal vænne os til at tage cyklen på de korte og mellemlange ture samt bruge offentligt transport - til gavn for klimaet, trængslen på vejene og ikke mindst sundheden.
Fremme af elbilismen
Omstillingen fra fossilbiler til elbiler er afgørende for at reducere klimaaftrykket fra transport i Gentofte Kommune. 6 pct. af de private biler i Gentofte er eldrevne, så vi er allerede langt, men vi kan komme endnu længere. For at understøtte omstillingen til elbiler, er der bl.a. behov for en udbredt offentligt tilgængelig ellade-infrastruktur, der sikrer, at det også på længere sigt er attraktivt at køre elbil i Gentofte.
Forligspartierne ønsker derfor at gøre det let for private operatører at opstille ladestandere på offentlige arealer. Desuden vil vi iværksætte tiltag, som skal gøre det lettere for elbilister at finde parkering med dedikerede parkeringspladser med lademuligheder, og arbejde for flere lynladere på eksempelvis tankstationer. Kommunen udbyder løbende lokaliteter til elladestandere og forventer, at markedet vil dække efterspørgslen. Hvis der mod forventning vil være steder, som viser sig ikke at være kommercielt interessante, vil kommunen finde andre løsninger. Der arbejdes i øjeblikket på en ladestrategi i Gentofte Kommune. Heri indgår også muligheden for, at borgerne - i områder, hvor det kun er muligt at oplade el-bilen ved kantstenen - kan få mulighed for at nedfræse kabelskinner i fortovet, så de ligger i niveau.
Ambitionen er også, at kommunens egen bilflåde bliver fossilfri. Dette kræver dog, at der sker en nødvendig opgradering af elnettet på udvalgte lokaliteter, hvilket er baggrunden for, at Forligspartierne afsætter i alt 1,4 mio. kr. i 2023 til opgradering af elnettet samt opstilling af ladestandere på udvalgte kommunale lokaliteter.
Fremme af cyklismen
Et væsentligt element i den grønne omstilling er, at der skabes gode rammer for cyklismen. Dette kan ske ved at udbygge cykelstinettet i kommunen.
Der er udpeget en række strækninger, hvor etablering af cykelsti vil skabe mere sikre forhold for cyklister samt bedre sammenhæng i cykelstinettet og dermed hjælpe den grønne omstilling på vej. Forligspartierne afsætter derfor 5,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til etablering af nye cykelstier.
Som led i fremme af cyklismen skal der også arbejdes for at etablere supercykelstien Kystbaneruten, der binder København sammen med Nordsjælland. Forligspartierne afsætter 13,0 mio. kr. i 2023 til Kystbaneruten, og kommunen går i dialog med de øvrige kommuner på strækningen og med supercykelstisekretariatet om de konkrete løsninger for de 6,2 km gennem Gentofte Kommune.
Fremme af kollektiv trafik
Også den kollektive trafik spiller en rolle i forhold til den grønne omstilling. En løbende tilpasning af busnettet er derfor væsentlig for at gøre det bæredygtige transportvalg nemmere. En konkret vurdering af behovet for omlægninger og/eller hyppigere frekvens på busruterne afventer evaluering af Nyt Busnet. Det har ikke været muligt at få et ordentligt grundlag for en evaluering af den seneste omlægning af busnettet, da passagertallet har været lavt grundet Corona-pandemien. Det er besluttet at foretage en ny evaluering ultimo 2022 for på den baggrund at vurdere, om der er behov for at foretage ændringer i busdækningen i kommunen. Endvidere bliver det ligeledes afklaret i løbet af 2023, hvilken betydning den kommende letbane langs Ring 3 har for omlægning i busruter i vores område. Ændringer i busnettet vil derfor ske med henblik på Trafikbestilling 2024.
Støjreduktion i Gentofte Kommune
Alt for mange borgere i Gentofte Kommune er generet af trafikstøj. Kommunens støjkortlægning viser, at 11.646 boliger, svarende til godt 23.000 personer (beregnet pba trafiktal fra 2017), er belastet med et støjniveau, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB. Det er i mange analyser påvist, at trafikstøj kan være årsag til forringet helbred og livskvalitet.
Der er som opfølgning på kommunens Støjhandlingsplan 2021-2026 afsat en årlig pulje på 0,5 mio. kr. til udvikling af tiltag, der kan medvirke til reduktion af trafikstøj.
Gentofte Kommune afholdt i 2022 en workshop, hvor interesserede borgere sammen med flere medlemmer af Kommunalbestyrelsen arbejdede med ideer til begrænsning af støjbelastningen. Workshoppen viste, at der er flere muligheder for at begrænse trafikstøjen. Ideerne omhandler reduktion af støj fra motorvejene (fx ved nedsættelse af hastighed, overdækning eller støjskærme), nedsættelse af hastighed på kommunale veje (evt. kombineret med klimatiltag), forslag til løsninger på de støjbelastede ejendomme samt etablering af et videnscenter om trafikstøj.
Forligspartierne ønsker at støtte initiativer, der kan medvirke til, at trafikstøjen i Gentofte Kommune reduceres mest muligt. Initiativerne kan være hastighedsnedsættelser, konkrete løsninger til støjreducerende anlæg eller analyser, der belyser støjproblematikker og -løsninger.
Mobile kystsikringsløsninger ved stormflodsvarsel
Forligspartierne ønsker at kunne sikre kommunens kyst yderligere og supplere de mest udsatte strækninger med mobile kystsikringsanlæg, når der varsles om stormflod. Som udgangspunkt skal de mobile løsninger bruges, hvor den eksisterede eller planlagte sikring ikke vurderes at være tilstrækkelig eller har en brist. Mobile løsninger udgør fx watertubes, særlige stormsække og dæmninger, som kan opdæmme vand og beskytte mod vandindtrængning. Forligspartierne afsætter 0,5 mio. kr. i 2023 til at tilvejebringe mobile kystsikringsanlæg.
Forhøjelse af kystsikring på kommunens egne mure
Det nuværende risikobillede viser, at det i takt med havvandsstigningerne er nødvendigt løbende at forhøje eller tilpasse kystsikringen langs kysten. Frem mod 2040 vurderes der på nuværende tidspunkt at være behov for forhøjelse af den eksisterende kystsikring på ca. 13 ejendomme, herunder både kommunale og private.
Frem mod 2025 er der behov for forhøjelse af kommunens egen kystmur ved Sigridsvej samt nyetablering af kystsikringsmur mellem Charlottenlund Fort og Strandlund. Forligspartierne prioriterer derfor at afsætte 1,0 mio. kr. i 2023 til forhøjelse af eksisterende kystmur og etablering af kystsikring.
Separering
I Gentofte Kommune løber spildevand og regnvand – som i mange andre kommuner – i det samme afløbssystem. Men når det regner kraftigt, er der ikke plads til både regnvand og spildevand i ledningerne, og så løber det over. Det betyder, at regnvand blandet med spildevand løber ud i Øresund og i kommunens naturområder, hvor det påvirker vandmiljøet og - ved helt særlige vind- og strømforhold - badevandet i Øresund. Samtidig er der risiko for oversvømmelser af kældre og veje.
Gentofte Kommune og Vandforsyningsselskabet Novafos har igennem mange år været i gang med at renovere og klimatilpasse afløbssystemet. Men hvis vi helt skal fjerne overløb til Øresund m.m. og oversvømmelser af kældre med regnvand blandet med spildevand og forbedre vandmiljøet, så er der behov for, at regnvand og spildevand adskilles i forskellige ledninger. Regnvand for sig – og spildevand for sig.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en spildevandsplan, der forpligter grundejerne til at adskille regnvand og spildevand på egen grund. Dette skal ske i takt med, at der bliver etableret regnvandsledninger i de enkelte veje. Hvad der kan lade sig gøre for den enkelte grundejer beror på en konkret vurdering af grundforholdene. Det er et meget omfattende projekt, som kommer til at køre i forskellige etaper rundt i kommunen med start om et par år og helt frem til 2050.
Det er i dag ikke lovligt for hverken kommunen eller Novafos at betale for etablering af tilkobling til regnvandsledning på borgernes private grund. Derfor skal grundejerne med den nuværende lovgivning selv afholde udgiften til den valgte løsning på egen grund. Politisk arbejder Forligspartierne på at påvirke Christiansborg til at ændre lovgivningen på området. Synspunktet er, at Novafos bør kunne afholde den samlede udgift til etablering af rørløsninger – også den del, der ligger på de private matrikler – på samme måde som det sker ifm. etablering af fjernvarme, således at der er en mere overkommelig byrde for borgerne. Forligspartierne er opmærksomme på, hvilken betydning det har for borgerne og vil sikre et højt niveau af information og vejledning.
Forligspartierne lægger vægt på, at kommunen har en god infrastruktur, så borgerne oplever god fremkommelighed og høj trafiksikkerhed, når de færdes rundt i kommunen.
Der er med udgangspunkt i den nuværende belægningsstrategi årligt allerede afsat 23 mio. kr. til den løbende vedligeholdelse af kommunens veje, fortove, cykelstier og stier.
Der er lavet beregninger på, hvilke investeringer det forventes at kræve at opretholde den nuværende vejkapital. Her viser det sig nødvendigt at afsætte yderligere 10,7 mio. kr. årligt til kommunens belægninger. Forligspartierne ønsker derfor at afsætte 10,7 mio. kr. ekstra årligt i 2023 og igen i 2025-2026 for at sikre vejkapitalen og god komfort. De 10,7 mio. kr. vil primært gå til opgradering af kommunens fortove, da en gennemgang af kommunens belægninger viser et stort efterslæb på fortovene. De afsatte ekstra midler prioriteres derfor således: 7,7 mio. kr. til renovering af fortove, 0,66 mio. kr. til renovering af cykelstier og 2,34 mio. kr. til renovering af veje.
Der er i en årrække gjort et målrettet arbejde for, at alle retableringer efter gravearbejder lever op til kommunens krav om, at belægningerne skal være jævne, som før gravearbejdernes påbegyndelse. Der er opnået gode resultater hermed men det må noteres, at den oplevede vejkvalitet af nogle borgere ikke opfattes som forbedret, men tværtimod som forværret. Forligspartierne vil derfor have et fortsat skarpt fokus på koordineringen mellem kommunen og de forskellige graveaktører, således at arbejderne sker planlagt i en rækkefølge, som tilgodeser arbejdets fremdrift og borgernes forventning til vejkvaliteten. For at styrke indsatsen på området, ønsker Forligspartierne, at der arbejdes videre med følgende tiltag:
- At der gennemføres en særlig komfortanalyse af et delområde i kommunen. Analysen skal afdække, hvad der skal til for at øge komforten og oplevelsen af at køre på vejene i området. Der skabes herefter et forsøg på udvalgte veje med efterfølgende evaluering, som kan danne grundlag for politiske beslutninger i en fremtidig belægnings-strategi.
- At der i området vil blive testet nye måder at samarbejde med asfaltentreprenørerne på, således at vejene efterlades med minimale komfortgener efter gravearbejder. Dette vil ske ved at invitere asfaltentreprenører til en innovationsworkshop om reetablering af kommunens veje efter gravearbejder.
- At der - for fortsat at optimere koordinering af gravearbejder i kommunens veje, så vejene belastes mindst muligt - tages initiativ til at indkalde de forskellige ledningsejere og deres entreprenører til en innovationsworkshop, så alle muligheder for at undgå genopgravning i nyere anlagt slidlag bliver vendt.
Udskiftning af autoværn
Autoværnet på Lyngby Omfartsvej er i en meget dårlig forfatning. Det er hullet, armeringsjern er synligt, og der vokser beplantning igennem. Det er væsentligt for trafiksikkerheden, at autoværnet bliver udskiftet. Der afsættes derfor 5,4 mio. kr. i 2023 til udskiftning af midterautoværnet på Lyngby Omfartsvej.
Gentofte Kommune har en stor og varieret ejendomsportefølje på mere end 600.000 m2 fordelt på ca. 350 ejendomme. Forligspartierne har kontinuerligt fokus på, at værdien af kommunens bygningsmasse opretholdes, og at de fysiske rammer er tidssvarende og understøtter kommunens aktiviteter, ligesom den igangværende energihandlingsplan 2018-2025 videreføres i årene frem
Forligspartierne ønsker i lyset af såvel klimakrisen som krisen i Ukraine, at der fortsat arbejdes på at optimere såvel driftsøkonomi som forsyningssikkerhed (uafhængighed af gas) i kommunens ejendomme. Her spiller klimaplanen og energihandlingsplanen samt velvedligeholdte bygninger og optimerede tekniske anlæg alle væsentlige roller.
Forligspartierne afsætter derfor i alt årligt 26,05 mio. kr. i 2023 og 2025-2026 til yderligere vedligeholdelse – fordelt på:
- 1,9 mio. kr. årligt til indeksregulering af bevillingen til Større Planlagt Vedligeholdelse af kommunens ejendomme (SPV). Puljen er ikke indekseret siden 2016.
- 2,0 mio. kr. årligt til Større Planlagt Vedligeholdelse af kommunens ca. 880 udlejningsboliger. Der er ved gennemgang af bygningerne konstateret et vedligeholdelsesbehov på både klimaskærme og tekniske installationer, som ikke kan håndteres inden for de nuværende vedligeholdelsesbudgetter.
- 8,0 mio. kr. årligt til yderligere vedligeholdelse af de fredede og særligt bevaringsværdige bygninger, ekskl. Kildeskovshallen, fx Munkegårdsskolen, Øregaard museum, Hovedbiblioteket. Ejendommenes tilstand monitoreres løbende, og der er nu konstateret et stigende behov for investeringer end tidligere vurderet. Generelt for fredede og bevaringsværdige ejendomme gælder, at der følger særlige forpligtelser og krav med, når bygningens arkitektur og historie skal bevares for eftertiden og fungere i dagligdagen.
- 4,6 mio. kr. årligt til Kildeskovshallens løbende vedligeholdelse.
- 9,55 mio. kr. årligt til større tekniske anlæg (kloakker, CTS, elevatorer mm). Gentofte Kommunes ejendomsmasse har en tyngde af ældre ejendomme, og en række større bygningsdele, fx rørsystemer, står foran en løbende udskiftning. Dertil kommer reinvesteringer i de tekniske anlæg med kortere levetid, fx. elektronik.
Forligspartierne er opmærksomme på, at vedligeholdelsesplanen for kommunens fredede og bevaringsværdige ejendomme samt større tekniske anlæg revurderes og opdateres i løbet af 2025.
Investering og rådgivning i energirenovering
Gentofte Kommune investerer allerede årligt op mod 10 mio. kr. i rene energirenoveringer i de kommunale bygninger som beskrevet i den nugældende Energihandlingsplan. Set i lyset af den ændrede energisituation i Europa tilslutter Forligspartierne sig, at Gentofte Kommune overholder statens nye anbefalinger om bl.a. nedsættelse af temperaturen i de kommunale bygninger hvor muligt. Derudover ønsker partierne snarest muligt fremlagt et idékatalog over yderligere muligheder for, at kommunen kan begrænse sit energiforbrug i den kommende vinter.
Forligspartierne er samtidig enige om at øge tempoet i kommunens energirenovering ved at tilføre Energihandlingsplanen ekstra 3,0 mio.kr. årligt fra 2023 til 2026. Viser revideringen af handlingsplanen, at der i kommunen findes samfundsøkonomiske rentable energirenoveringer udover de 3,0 mio. kr., vil partierne overveje yderligere investeringer.
Samtidig afsættes 1,0 mio. kr. i 2023 og 2024 til at rådgive borgerne i energirenovering.
Der er generelt et ønske om, at Gentofte Kommune bevarer og udvikler det grønne udtryk, da begrønning bl.a. er godt for livskvalitet, biodiversiteten og klimaet.
Begrønning af Gentofte Kommune
Som besluttet i Kommunalbestyrelsen i august 2021 har kommunen i samarbejde med rådgivningsfirmaet NIRAS kortlagt og analyseret mulighederne for at gøre kommunes veje og pladser grønnere. Resultatet er fremstillet i den digitale rapport Grønnere veje og pladser.
Analysen har kortlagt potentialet for yderligere begrønning af offentlige arealer i kommunen med henblik på at planlægge og prioritere mulige indsatser til begrønning, i form af vejtræer og plantebede, så der skabes mest værdi i forhold til indsatsen. Værdi omfatter både livskvalitet, biodiversitet og klimafordel.
Borgere og virksomheder kan bidrage til dette. En mulighed vil være, at borgergrupper, boligforeninger, institutioner, forretningsdrivende og andre virksomheder inddrages i valg af løsninger, eventuelle finansieringsprocesser med fondsansøgninger samt på udvalgte steder påtager sig opgaven med at passe og pleje beplantningen (fx et vejtræ, et plantebed). I valget af løsninger tages udgangspunkt i Niras’ analyse, og der sikres samtænkning med separeringsprojekter.
Med afsæt heri afsætter Forligspartierne 10,0 mio. kr. i 2023 til anlæg af de første af projekterne. I 2025 og i 2026 afsættes yderligere hvert år 5,0 mio. kr. til flere projekter. Forligspartierne ønsker mulighederne for borgerinddragelse i valg af projekter samt deltagelse i løbende vedligehold og medfinansiering undersøgt.
Udpegning af bevaringsværdige træer
Det er vigtigt, at der langs vejene i Gentofte er træer, som i kraft af størrelse og placering indgår i det grønne vejbillede og bidrager til at give kommunens forskellige kvarterer en grøn karakter.
Omkring 1.300 træer i Gentofte Kommune er i lokalplaner udpeget som bevaringsværdige. Der er stadig områder i kommunen, der ikke er omfattet af lokalplaner, herunder også villaområder. Der er også områder, der er lokalplanlagte, men hvor udpegning af bevaringsværdige træer ikke er foretaget med samme fokus, som er ønskeligt, jf. de vedtagne anbefalinger fra opgaveudvalget Det grønne Gentofte.
Forligspartierne afsætter derfor 0,3 mio. kr. i 2023 til at få et konsulentfirma med kompetence inden for træer, kortlægning og planlægning til at tilvejebringe en ligeværdig vurdering og udpegning af bevaringsværdige træer i hele kommunen , således at de bevaringsværdige træer kan sikres ved lokalplanlægning.
Forskønnelse af og udvikling af bydelscentre
Kommunens seks bydelscentre skal fortsat udgøre kernen i Gentoftes detailhandelsstruktur, jf. kommunens strategi om detailhandel fra 2018. Et indbydende og koncentreret butiks-, kultur- og byliv, hvor servicefunktioner og foreningslivet også kan være, er forudsætningen for levende bydelscentre og vigtig for både borgere og virksomheder. Samtidig er det vigtigt hele tiden at vurdere måden, vi tænker detailhandel og bydels-liv på, hvis de enkelte centre skal blomstre og udvikle sig.
Forligspartierne ønsker at der gennemføres lokale borgerdrøftelser om mulighederne for udvikling af enkelte bydelscentre, og at der efterfølgende udvælges nogle af de fremkomne forslag til forskønnelse m.m. Der afsættes 2,7 mio. kr. i årene 2023 og 2024 til anlæg af disse.
Fredede og bevaringsværdige bygninger i Gentofte Kommune
Gentofte Kommune har mange smukke bygninger, både fredede og bevaringsværdige, der er med til at forskønne kommunen som helhed.
I Gentofte er alle bygninger opført før 1970 registreret, og ca. 4.400 af dem er vurderet til at være bevaringsværdige. Der er mellem 1970 og 2000 opført ca. 1.200 bygninger, hvoraf nogle er bevaringsværdige på linje med de andre. Der udestår imidlertid fortsat et arbejde med at få kortlagt bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i Gentofte Kommune ved hjælp af SAVE-metoden.
Med afsæt heri afsætter Forligspartierne 0,4 mio. kr. i 2024 til at udvide SAVE-registreringen, så den kommer til at omfatte bygninger opført op til år 2000.
For borgere og virksomheder har det stor betydning, at kommunen leverer en hurtig, smidig og kvalificeret byggesagsbehandling. Det er afgørende både for ejeren af en ejendom og for naboer til et nyt byggeri, at det inden for en rimelig tid afklares, hvorvidt et givent byggeønske kan imødekommes. Den aktuelle normering i bygningsmyndigheden er ikke tilstrækkelig til at holde trit med de modtagne byggeansøgninger og øvrige sager.
Forligspartierne lægger afgørende vægt på, at kommunens servicemål for byggesagsbehandlingen fremadrettet kan overholdes. Bygningsmyndigheden tilføres derfor 1,5 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.
Klimaborgerting
Forligspartierne ønsker at styrke borgerinddragelsen i arbejdet med implementeringen af den ambitiøse klimaplan.
Gentofte Kommune deltager derfor i projektansøgningen Det Levende Klimademokrati, som har til formål at afprøve forskellige modeller for og gennemføre tre lokale og et regionalt klimaborgerting. Hvis projektet bliver godkendt af Velux Fonden, begynder projektet i 2023. Et klimaborgerting med deltagelse af 30-40 borgere forventes påbegyndt i Gentofte i slutningen af 2023 eller i begyndelsen af 2024 og vil forløbe over en periode på cirka seks måneder. Øvrige projektdeltagere er Københavns Universitet, den grønne tænketank Concito, Randers Kommune, Hjørring Kommune og Region Hovedstaden foruden en referencegruppe, der skal give ekspertinput til projektet.
Gennem klimaborgertinget skal kommunens borgere og virksomheder inddrages og engageres og være med til at vise vejen hen mod en indfrielse af de krav og forventninger, der er i forbindelse med den grønne omstilling, herunder et ansvarligt forbrug og en bæredygtig livsstil, men også hvordan bæredygtige byrum kan styrke borgernes livskvalitet. Arbejdet i klimaborgertinget skal føre til nye målrettede og lokale anbefalinger på tværs af generationer i Gentofte.
I tilfælde af at klimaborgertinget ikke bliver en realitet, ønsker Forligspartierne et borger-inddragende initiativ fx et opgaveudvalg herom.
Fremtidens Bauhaus
New European Bauhaus er en fælles europæisk vision for grøn omstilling, der blev lanceret af formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i efteråret 2020. Målet er en bæredygtig, inkluderende og mere æstetisk fremtid for Europas grønne omstilling, og ambitionen er, at det skal føre til fremtidens CO2-fri byer.
Et opgaveudvalg med udgangspunkt i New European Bauhaus skal udforske, hvordan Gentofte Kommunes borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger - sammen med ledende arkitekter, ingeniører, kunstnere og designere - kan gøre Bauhaus-visionen konkret i Gentofte Kommune.
Udvalget skal dykke ned i baggrunden for Europa-Kommissionens ide - at forstå arkitektur, byggeri og design som en del af en samlet samfunds-struktur og helheds-tænkning - og derpå finde løsninger, som kan forbedre kvaliteten af menneskers liv ved æstetiske, inkluderende og bæredygtige projekter. Det handler bl.a. om at skabe kreative offentlige rum, energieffektive renoveringer og bæredygtig mobilitet, hvor dataudveksling, forskning og innovation spiller en grundlæggende rolle. I den forstand bliver det også opgaveudvalgets rolle at udvikle Bauhaus til et nyt politisk instrument, der kan bruges på alle fremtidens politikområder.
En attraktiv arbejdsplads
Gentofte Kommune står som andre kommuner overfor, at det fremover bliver endnu sværere at fastholde og rekruttere medarbejdere. Det er derfor afgørende, at Gentofte kommune også i fremtiden er en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde, tiltrække og opkvalificere kompetente ledere og medarbejdere.
Derfor er Forligspartierne enige om et styrket fokus på udviklingen af kommunen som attraktiv arbejdsplads og behovet for at arbejde med mange og forskelligartede indsatser for herved at skabe de bedste forudsætninger for fastholdelse og rekruttering. Det kræver bl.a. et kompetenceløft for medarbejdere og ledere, og finansieringen af indsatserne vil delvist ske af allerede afsatte kompetencemidler på 4,0 mio.kr. i 2023 samt 4,0 mio. kr. i tidligere afsatte, men opsparede kompetencemidler, der overføres til 2023 og 2024.
Indsatser der styrker en attraktiv arbejdsplads og forbedrede arbejdsvilkår
Det gode arbejdsmiljø skabes i et samspil mellem ledere og medarbejdere, og det er afgørende for kvaliteten i opgaveløsningen og medarbejdernes trivsel, at der opretholdes og udvikles stærke arbejdsfællesskaber. Forligspartierne prioriterer derfor 1,5 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der bidrager til en styrkelse af arbejdsmiljø, ledelse og arbejdsvilkår.
Fleksibilitet har stor betydning for medarbejdernes vurdering af, om arbejdspladsen er attraktiv – det gælder både i forhold til tilrettelæggelse af opgaver og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
For at styrke arbejdsrammer og vilkår, der fordrer fleksibilitet og tid til planlægning og udvikling af opgaveløsningen, har kommunen bl.a. afprøvet 4-dages arbejdsuge og forsøg med hjemmearbejde blandt pædagoger. Igangværende forsøg skal udvikles og skaleres og nye forsøg skal igangsættes, og derfor er Forligspartierne enige om at følge og støtte arbejdet med at styrke fleksible arbejdsrammer og forbedre arbejdsvilkår, så der fortsat kan sikres høj kvalitet i opgaveløsningen. Derfor prioriteres der 2,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til nye forsøg med fleksible arbejdsrammer.
Det er for Forligspartierne samtidig vigtigt, at de nye indsatser på beskæftigelsesområdet , som både kan skaffe borgere i arbejde og sikre kommunal arbejdskraft (Se under ’Beskæftigelse’, s. 14) via kommunens jobcenter koordineres med det øvrige arbejde med Fastholdelse og rekruttering.
Initiativer til at fastholde elever og nyuddannede
Der er behov for et øget fokus på, hvordan vi kan styrke kommunen som uddannelsesinstitution, så vi medvirker til at skabe god kvalitet i uddannelsesforløbet og fastholde vores elever og studerende. Det gælder både i forhold til at sikre kompetent vejledning og et stærkt fagligt og socialt læringsmiljø for elever og studerende.
Der skal ligeledes arbejdes målrettet med at styrke indsatser, der hjælper nye medarbejdere til en god start på deres job i kommunen – herunder hurtig introduktion til opgaver og arbejdsfællesskaber, så vi styrker fastholdelsen af nye medarbejdere.
Forligspartierne ønsker derfor at afsætte 1,5 mio. årligt i 2023 og 2024 til indsatser, der styrker Gentofte kommune som uddannelsesinstitution samt 1,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til en styrket onboardingindsats.
Medarbejderhjælp til rekruttering
Gentofte har en fortælling, der både er stærk og troværdig, og som handler om en organisation med høj faglighed, fleksible arbejdsrammer og en fælles strategi om at være sammen om Gentofte. En stærk fortælling styrker fastholdelsen af medarbejderne og bidrager til at tiltrække nye. Medarbejdere, der levende og troværdigt skriver og fortæller om kvaliteterne på deres arbejdsplads vil være et stærkt kort i fremtidig rekruttering.
Forligspartierne ønsker at prioritere 0,8 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til indsatser, der styrker fortællingen om Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads, herunder at klæde arbejdspladserne på til at bruge sociale medier.
Der skal bl.a. etableres et medarbejderambasadørkorps, der skal hjælpe med at udbrede budskabet om kommunen som en attraktiv arbejdsplads. Vi skal samtidig blive bedre til at bruge de sociale medier. Mange medarbejdere søger ikke længere job på traditionelle medier. De følger opslag på diverse sociale medier, hvor vi skal være mere synlige med stillingsopslag eller gode historier om vores arbejspladser.
Derudover er det Forligspartiernes intention, at der sammen med medarbejdere, inddrages viden, erfaringer og ekspertise fra kommunens borgere på området ved at oprette et borgerinddragende initiativ f.eks. et opgaveudvalg.
Faglig opkvalificering og opgaveflytning
Med den faldende søgning til velfærdsuddannelserne og det samtidigt voksende behov for medarbejdere på velfærdsområderne, er der brug for at tiltrække andre medarbejdergrupper, der kan hjælpe med udvalgte opgaver. Det kan ske gennem forsøg med opgaveflytning til andre medarbejdergrupper, der opkvalificeres til opgaverne. Det skal sikres, at de rette kompetencer til at løse opgaven fortsat er til stede, så der skabes samme eller mere værdi for borgeren.
Forligspartierne ønsker opkvalificering på de udfordrede områder af ufaglærte medarbejdere/medarbejdere, der fra start ikke har de nødvendige kvalifikationer og til forsøg med at flytte opgaver mellem forskellige grupper af medarbejdere. Indsatsen skal understøtte, at vi har kvalificeret arbejdskraft til alle opgaver og frigive tid blandt faguddannede til kerneopgaverne.
Der ønskes desuden at styrke den faglige opkvalificering i kommunens dagtilbud ved at understøtte de institutioner, der uddanner pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter og pædagogiske assistenter til pædagoger. Der afsættes derfor i alt i til de beskrevne forsøg om opgaveflytning og til pædagogmerituddannelser i 2023 2,0 mio. kr. og i 2024 2,5 mio. kr.
Forligspartierne ønsker at udnytte de teknologiske muligheder til kontinuerligt at udvikle kommunens kerneopgaver og løbende afprøve både nye og modne teknologier som eksempelvis sensorer, Internet of Things og funktionaliteter i skyen.
Samtidig ønsker Forligspartierne fokus på at udnytte læring omkring den digitale arbejdsplads fra Corona-tiden.
Denne udvikling kræver et digitalt fundament i form af en tidssvarende IT-infrastruktur, IT-sikkerhed, som gør os i stand til at passe godt på data og værne mod cybertrusler, en IT-arkitektur som ramme for både agil og stabil it-drift, samt digitale kompetencer hos ledere og medarbejdere.
Digitalisering og brug af teknologier sker med udgangspunkt i kommunens digitaliseringsplan samt de pejlemærker og principper, som er formuleret af opgaveudvalget for 'Digitalisering og Teknologi' og vedtaget af Kommunalbestyrelsen.
Den samlede prioritering af midler til det digitale fundament sker delvist med allerede afsatte anlægsmidler i 2023 og 2024, samt en forskydning af 41,4 mio. kr. i afsatte anlægsmidler i budget 2022, som bl.a. på grund af leveranceproblemer ikke kan afholdes i indeværende år. Der afsættes samlet nye anlægsmidler på 11,8 mio.kr. i 2026. I det følgende redegøres for prioriteringen af de allerede afsatte midler i 2023-2025 samt de nye midler i 2026.
Det digitale fundament
Anvendelsen af de digitale muligheder forudsætter et løbende opdateret IT-fundament, der giver borgere og medarbejdere adgang til at benytte de forskellige IT-platforme og betjene sig selv i digitale løsninger.
Der er gennem flere år afsat midler til at understøtte den digitale læring blandt skoleelever og herunder sikre, at alle elever har adgang til computere, og at det pædagogiske personale råder over både computere og digitale undervisningsmidler i tilrettelæggelsen af undervisningen. I undervisningen arbejdes der med at fremme læring og motivation for teknologiforståelse i folkeskolen. Der afvikles teknologiprojekter for skoleelever som First Lego League. First Lego League har igennem årene været en stor succes og Forligspartierne vil derfor udvide løsningen, så den også omfatter dagtilbudsområdet. På dagtilbudsområdet er der samtidig løbende sikret den nødvendige teknologiske understøttelse af arbejdsgange og kommunikationen med forældrene. Også foreningslivet er en vigtig del af Gentofte Kommune og behovet for at kunne understøtte foreningernes samspil med kommunen kræver en bedre teknologisk understøttelse i form af en portal, der gør det nemmere for foreningerne at kommunikere med kommunen. Forligspartierne lægger vægt på, at alle disse tiltag kan fortsætte og at nye initiativer kan igangsættes og prioriterer derfor også fremadrettet anlægsmidler hertil fordelt med 6,3 mio. kr. i 2023, 10,6 mio. kr. i 2024, 4,9 mio.kr. i 2025 og 6,1 mio. kr. i 2026.
På pleje- og sundhedsområdet er der et stort fokus på at styrke borgernes funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan mestre eget hverdagsliv på trods af sygdom eller andre udfordringer. Digitale løsninger spiller en vigtig rolle i det arbejde, og pleje- og sundhedsområdet er derfor allerede i vidt omfang digitaliseret. Området anvender elektroniske omsorgsjournaler, kommunikerer med sygehuse og læger med MedCom kommunikation og anvender Fælles Medicinkort. Desuden anvender området i stigende grad mobile devices, som kræver et anden IT-infrastruktur, så medarbejdere fortsat kan tilgå eksempelvis vagtplaner samt dokumentation og sundhedsfaglige instrukser via disse devices. I 2021 har pleje- og sundhedsområdet påbegyndt implementeringen af et elektronisk nøglesystem til hjemmeplejen samt moderne tryghedsalarmer i Plejeboligerne. Og med en række nye nationale digitale initiativer såsom telemedicin og Et samlet patientoverblik bindes de forskellige dele af sundhedssektoren stadigt tættere sammen via digitale løsninger. Alle disse digitale løsninger stiller krav til it-fundamentet. Forligspartierne er opmærksomme på den nødvendige digitale understøttelse af denne udvikling, som er med til at sikre den bedst mulige pleje og sundhed for vores ældre. Forligspartierne prioriterer derfor anlægsmidler til dette formål med 3,7 mio. kr. i 2023 og 3,4 mio. kr. i hvert af årene 2024, 2025 og 2026.
På det tekniske område ønsker Forligspartierne at understøtte effektive sagsbehandlingstider på byggesagsbehandling i form af opgradering af teknologien hertil samt fortsætte udbygningen af sensorer i kommunale bygninger til måling af fx støj og varmeforbrug mv. Endvidere iværksættes en digitalisering af det fysiske planarkiv for at gøre adgangen hertil nemmer. Forligspartierne prioriterer derfor anlægsmidler til dette formål med 1,7 mio. kr. i 2023 og 0,4 mio. kr. i hvert af årene 2024, 2025 og 2026.
Et solidt og tidssvarende digitalt fundament er en nødvendig forudsætning for både sikker og stabil drift samt udvikling af services, arbejdsgange og processer. Med en god IT-infrastruktur understøttes både en effektiv drift, og ibrugtagning og forsøg med nye teknologier som eksempelvis Internet of Things, kunstig intelligens og funktionaliteter og applikationer i skyen, hvor det giver merværdi i kerneopgaverne til gavn for borgerne. Det er desuden afgørende, at IT-fundamentet hele tiden understøtter høj datasikkerhed med respekt for borgernes privatliv samt udgør et effektivt værn mod cybertrusler. IT-infrastruktur og IT-arkitekturen skal løbende tilpasses og udvikles, så der også tages højde for relevante standarder og lovkrav. Det seneste eksempel på nye krav der tilkommer i kraft af den høje digitaliseringsgrad og dermed krav om sikkerhed er National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS), hvis formål er at skabe rammer for tillid til digitale Identiteter samt digitale ID-tjenester. Den grundlæggende infrastruktur består af tekniske styresystemer, servere og lagringskapacitet (storage) som løbende skal tilpasses med reinvesteringer, opgradering og konsolidering af hardware på ny generation af servere. Ligesom væsentlige tværgående løsninger som ESDH-løsning til opbevaring af sager, ny systemunderstøttelse til refusion for særligt dyre enkeltsager og mellemkommunal refusion og godkendte og sikre licenspakker til afvikling af grundlæggende IT er en forudsætning for god drift. Forligspartierne anerkender behovene for fælles sikkerhed og understøttelse og prioriterer derfor, at der løbende er afsat de fornødne midler til re-investeringer og investeringer i nye afledte behov. Derfor fortsættes den nuværende investeringsplan for IT-området med en prioritering af anlægsmidler på 31,4 mio.kr. i 2023, 32,2 mio. kr. i 2024, 26,1 mio. i 2025 og 23,6 mio. kr. i 2026.
Investeringerne vil medføre afledt drift på samlet 1,25 mio.kr. i 2023, 1,9 mio. kr. i 2024, 2,5 mio. i hvert af årene 2025 og 2026. Forligspartierne prioriterer at disse midler afsættes i driftsrammen.
Let adgang til service, selvbetjening og god kommunikation
Gentofte Kommune skal betjene borgerne med sammenhængende digitale løsninger, og Forligspartierne ser frem til lanceringen af hjemmesider til institutionerne i 2023. Med fortsat implementering af 'Borgerblikket', skal borgerne i løbet af de kommende år kunne få et samlet overblik over egne data og sager i kommunen på de fleste fagområder.
Kommunens kommunikation skal fortsat udvikles, så den sker på borgernes præmisser og på en letforståelig og direkte facon. Ved personlig betjening i Borgerservice skal borgerne kunne bestille tid, så unødig ventetid undgås. Det skal undersøges, hvor og i hvilken takt det kan være effektivt for kommunen at indføre nye teknologier som fx apps, videoløsninger og robotteknologi som supplement til og erstatning af omkostningstunge kanaler som telefoner og mails. Nye løsninger skal afprøves grundigt af de relevante målgrupper, før de implementeres for alle.
Data og dataetik
Forligspartierne ønsker, at Gentofte Kommune i endnu højere grad end i dag anvender data og teknologi til at skabe værdi for borgere og virksomheder. Der er formuleret en langsigtet og ambitiøs datastrategi, der sætter retning og ramme for en øget anvendelse af data til at optimere opgaveløsningen, udmønte kommunens politikker via datadreven indsatser og videreudvikle kerneopgaven. Ved implementering af datastrategien vil der være et særligt fokus på dataetik. Forligspartierne lægger vægt på, at der arbejdes med data og at brugen af data indgår i et styrket arbejde med levering af kerneopgaverne samt at dataprojekter, styrker det tværgående samarbejde og motivere lederne til at efterspørge og anvende data i udvikling af kommunen.
Forsøg med teknologier
Gentofte Kommune skal i endnu højere grad have fokus på at benytte nye og effektive teknologier til optimering og effektivisering af arbejdsgange, så medarbejdernes ressourcer kan anvendes til de fagligt mest komplekse opgaver. For eksempel ved at bygge videre på de erfaringer, der er opnået med softwarerobotter til automatisering af fx bogføring af regningsopgaver og andre gentagne, manuelle processer og arbejdsgange, brug af vaskehandsker, dosisdispenseret medicin, virtuel bostøtte og brug af droner og sensorteknologi - fx til genoptræning. Ligeledes skal aflastning af tungt manuelt arbejde på ældreområdet samt de grønne områder ved brug af fysiske robotter fortsat videreudvikles og undersøges.
Udvikling af digital infrastruktur
Hurtigt bredbånd og god mobildækning er afgørende for borgernes brug af digitale services og netbaserede ydelser generelt. Det er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der har myndighedsansvaret og private selskaber/tele- og bredbåndsudbydere, det står for at udbygge og vedligeholde den digitale infrastruktur og for at sikre, at hastighed, kapacitet og stabilitet er tilfredsstillende. Forligspartierne ønsker - inden for de muligheder, kommunen har - at Gentofte Kommune medvirker til at fremme udrulningen af højhastighedsforbindelser i de områder i kommunen, hvor der ikke er en tilfredsstillende dækning.
Ungdomsboliger
Forligspartierne søger at nedbringe den lange venteliste til ungdomsboliger ved at opføre ca. 175 almene ungdomsboliger.
De kommunale ungdomsboliger, der bliver ledige, anvendes indtil videre til midlertidige boliger til fordrevne fra Ukraine. Gentofte Kommune arbejder på at etablere andre muligheder for boligplacering af flygtninge med henblik på så hurtigt, det er muligt igen at udleje de kommunale ungdomsboliger til unge Gentofte-borgere. Gentofte Kommune har indtil videre modtaget 398 flygtninge, heraf 382 ukrainere i 2022.
Ventelisten til en ungdomsbolig er senest opgjort til 620 aktivt søgende og 2.126 unge, som ikke er aktivt søgende i øjeblikket, men står på en venteliste til en ungdomsbolig for at optjene anciennitet.
Arbejdet pågår med i de næste år at opføre i alt ca. 175 almene ungdomsboliger fordelt således:
- 50 almene ungdomsboliger på Ørnegårdsvej 6, som forventes at stå færdige i foråret 2024.
- 52 almene ungdomsboliger på Niels Steensensvej, som forventes at stå færdige ultimo 2022.
- 51 almene ungdomsboliger på Ved Ungdomsboligerne, der planlægges at kunne stå færdige primo 2025.
- 20-30 ungdomsboliger i Bilharziosebygningen ved det tidligere Danmarks Akvarium, der forventes at kunne stå færdige ultimo 2025.
Med de i alt ca. 175 nye ungdomsboliger frem mod 2025 vil Gentofte Kommune i alt have mere end 500 ungdomsboliger. I takt med at de nye ungdomsboliger tages i brug, vil vi følge efterspørgslen efter ungdomsboliger beliggende i Gentofte fra unge Gentofte-borgere.
Opgaveudvalget 'Indretning af ungdomsboliger' er kommet med ti anbefalinger til, hvordan indretningen af de nye ungdomsboliger kan understøtte, "at unge, der flytter ind i en ungdomsbolig i Gentofte Kommune, får den bedst mulige oplevelse og har den størst mulige medbestemmelse, medejerskab og bedste mulighed for at deltage i fællesskabet.”
Såfremt behovet for ungdomsboliger aftager, vil der kunne ske omdannelse til familieboliger af de ungdomsboliger i Gentofte Kommune, som på grund af f.eks. størrelse og beliggenhed er mest egnede til at omdanne til familieboliger. Sådanne familieboliger vil kunne udlejes efter fleksible kriterier, således som det er aftalt vedrørende halvdelen af familieboligerne på Palle Simonsens Vej.
Almene familieboliger og ældreboliger
I eftersommeren 2022 er 50 almene familieboliger på Palle Simonsens Vej taget i brug.
Yderligere 50 almene familieboliger opføres i sammenhæng med 50 ungdomsboliger på Ørnegårdsvej 6. Boligerne forventes at stå færdige i april 2024.
Gentofte Kommune stiller overfor private bygherrer krav om almene boliger, når det er muligt. Det er i lokalplanen for det tidligere Vilvorde Kursuscenter stillet krav om etablering af 18 almene familieboliger på ca. 85 m2, som vil blive udlejet med fortrinsret for personer bosiddende i Gentofte Kommune med fast tilknytning til arbejdsmarkedet samt til personer, som har behov for en hurtig boliganvisning f.eks. i forbindelse med skilsmisse. Boligerne forventes at stå færdige ultimo 2024. Det er også meddelt de nye ejere af det tidligere Schæffergården, at der – i overensstemmelse med de lovmæssige muligheder – vil blive stillet krav om, at en del af boligerne skal være almene boliger.
Der undersøges fortsat nye muligheder for opførelse af såvel almene ungdoms- og familieboliger samt ældreboliger i kommunen.
Gentofte skal være et godt og trygt sted at bo, leve og arbejde. Det lykkedes at nedbringe indbrudsraten, som har ligget blandt de højeste i Europa, under coronakrisen, hvor vi var mere hjemme, men den er desværre begyndt at stige igen. Der er fortsat brug for at styrke borgernes tryghed. Et opgaveudvalg har arbejdet med temaet, og udvalgets anbefalinger (”Gentofte – fri for tyveri”) har resulteret i en række initiativer, bl.a.:
- Der er etableret et ’Rullende Kontor’, oprettet en hjemmeside og formidlet viden om forebyggelse af tyveri via borgermøde, oplæg, opslag på Facebook og artikler og løbende kampagner. Alt sammen under initiativet ’Gentofte fri for tyveri’, hvor man også kan få gode råd om forebyggelse af tyveri og meget mere.
- Vi understøtter Nabohjælp, så meget vi kan. Antallet af Nabohjælp App brugere er nu ca. 5.000 og der er pt. ca. 50 borgere, der fungerer som ”borgertryghedsambassadør” og koordinerer tryghedsarbejdet i deres lokalområde. Kommunens egne medarbejdere, driftspersonale fra Park og Vej og hjemmehjælpere fungerer som ”kommunale tryghedsambassadører” og har opmærksomhed på mistænkelige forhold i lokalområdet.
- Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021 - 2023 giver mulighed for en forsøgsordning med kommunale vagtværn og eventuelt ny teknologi, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden. Vi vil løbende følge de politiske forhandlinger i forligskredsen bag politiforliget om en model for den nærmere udformning af forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter, som er udskudt til næste folketingsår.
Forligspartierne ønsker de kommende år at intensivere arbejdet for at øge kvaliteten i mødet mellem borger og kommune. Vi har allerede oplevet, at der i godt samarbejde mellem forældre og Børn og Familie og Skolevisitationen er udviklet nye og bedre sagsforløb og dialoger. Det vil vi bygge videre på med en række initiativer.
Blandt de flerårige mål for Gentofte Kommune er, at ’vi vil sikre, at borgerne oplever nem adgang til service og kommunikation ved henvendelser personligt, telefonisk og når de betjener sig selv digitalt – samt at de får en hurtig og god sagsbehandling.’
Det kræver et løbende forbedringsarbejde fra forvaltningens side. For at understøtte det afsættes 1,2 mio. kr. om året i 2023 og 2024 til at foretage borgertilfredsmålinger og modtage borgerfeedback på de væsentligste områder, hvor borgerne er afhængige af kommunens rolle som myndighed og/eller samarbejdspartner.
Der afsættes derudover 1,5 mio. kr. om året i 2023 og 2024 til som et forsøg at etablere en borgerrådgiver-funktion. Borgerrådgiveren skal fungere som en støtte og en formidler for borgere og forvaltning, hvis der er opstået en fastlåst situation mellem de to parter. Samtidig skal rådgiveren i sit arbejde have fokus på at sikre, at der sker en læring blandt kommunens medarbejdere ud fra de konkrete borgersager.
Forligspartierne ser med stor tilfredshed på de igangsatte kompetenceudviklingsindsatser, der understøtter organisationens arbejde med at opnå en mere effektiv sagsbehandling, øge tilfredsheden hos borgerne og skabe større arbejdsglæde hos medarbejderne. Klima, Miljø og Teknik er frontløbere på at implementere ”Styrket borgerkontakt” som tilgang og metode, og de første erfaringer peger på, at det kan lykkes på én gang at begrænse sagsbehandlingstiden på klagesager og samtidig øge både borgernes og de ansattes tilfredshed. Metoden planlægges udbredt i den øvrige del af organisationen.
På hjælpemiddelområdet på ældreområdet arbejdes med et kompetenceudviklingsprojekt, der understøtter nedbringelsen af sagsbehandlingstider gennem eksempelvis LEAN-metodik og borgerrejser, hvor borgernes oplevelse af sagsforløb danner grundlag for optimering og forbedring. Som en del af projektet, og for at øge innovationskraften, uddannes et korps af interne konsulenter til at afprøve og udbrede forbedringsmetoderne i andre dele af organisationen.