Nyt pas til voksne
Start din ansøgning om nyt pas online
Du starter din ansøgning om et nyt pas ved at udfylde den digitale selvbetjeningsløsning.
Din online ansøgning om nyt pas er tilgængelig i 30 dage. Herefter bliver din pasbestilling slettet, og du skal udfylde selvbetjeningsløsningen igen, hvis du stadig vil søge om et nyt pas.
Du kan betale for dit nye pas med dankort eller visakort i selvbetjeningsløsningen.
Udfyld digital ansøgning om nyt pas
Har du ikke MitID - eller hjælper du en anden med ansøgningen, skal du booke tid til personlig betjening i Borgerservice. Husk at medbringe dit gamle pas eller din originale dåbs- eller navneattest.
Bestil tid i Borgerservice
For at færdiggøre din ansøgning om et nyt pas skal du møde personligt op i Borgerservice.
Du kan booke en tid i Borgerservice. Så undgår du kø og ekstra ventetid.
Find relevante dokumenter frem
Du skal medbringe dit gamle pas. Hvis du ikke har et pas kan du i stedet medbringe din dåbs- eller navneattest til din aftale i Borgerservice.
Vær opmærksom på, at fra 1. februar 2021 er der indført en ny regel om dobbelt gebyr i de tilfælde, hvor ansøger (uanset alder) enten har mistet sit pas eller fremviser et ødelagt pas.
Læs mere under:
"Hvad koster et nyt pas"
Du kan også medbringe et pasfoto, hvis du har et i forvejen, eller du kan få taget et pasfoto hos en fotograf.
Du skal være opmærksom på, at der er en række krav til pasfotos.
Mød op i Borgerservice
Du skal møde op i Borgerservice for at færdiggøre ansøgningen om et nyt pas.
I Borgerservice skal du afgive fingeraftryk og underskrive dit nye pas.
Du kan også få taget et pasfoto og betale for dit pas, hvis du ikke allerede har gjort det i selvbetjeningsløsningen.
Du kan betale med betalingskort, MobilePay eller kontanter i Borgerservice.
Hvis du ikke har medbragt et pasfoto, kan du få taget et i fotostanderen i Borgerservice.
Modtag dit nye pas
Det går ca. 3 uger, fra du har været i Borgerservice, til dit nye pas er klar til afhentning.
Du skal afhente passet i Borgerservice.
Husk at bestille tid til afhentning af passet.