- Line: “Hej, du taler med Line fra Gentofte Kommune. Hvem taler jeg med?”
- Frederik: “Hej, det er Frederik.”
- Line: “Hej Frederik. Vil du fortælle mig lidt om, hvorfor du ringer?”
- Frederik: “Min far drikker meget alkohol. Nogle gange kører han væk uden at sige det og kommer først hjem lang tid efter, hvor han er fuld. Min mor og far råber meget ad hinanden. Jeg kan nogle gange høre min mor græde, når jeg er gået i seng og skal til at sove. Jeg er rigtig ked af det, fordi jeg føler sjældent, jeg er sammen med min ’rigtige’ far. Nogle gange falder han og slår sig, når vi er ude. Det er pinligt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.”
- Line: “Tak, fordi du fortæller mig det, Frederik. Jeg kan godt forstå, du har det svært! Må jeg høre lidt mere om din mor? Har du talt med hende eller andre voksne, du er tæt på, om din far?”
- Frederik: “Jeg føler ikke, jeg kan tale med hende om det. Hun er på arbejde, og derhjemme skal hun lave alting. Jeg vil ikke være til besvær og give hende flere problemer. Min lillesøster har mest brug for min mor.”
- Line: “Du lyder som en betænksom dreng, der passer godt på din familie. Men det er også vigtigt, at du har det godt og ikke skal bekymre dig. Har du fortalt de ting, du fortæller mig, til en anden voksen?”
- Frederik: “Nej, ikke rigtigt. Jeg synes, det er lidt pinligt.”
- Line: “Tak for din ærlighed, Frederik. Jeg vil gerne invitere dig og dine forældre til en samtale med mig eller en af de andre, der arbejder her i kommunen. Det er nemlig ret vigtigt, at vi får talt med dine forældre om det, du synes er svært, så du kan få det bedre. Hvis du har det bedst med at komme her med din mor til en start, så gør vi det, men vi skal også tale med din far.”
Sådan foregår det, når du ringer til os
Vores børne- og ungerådgivere i kommunen tager telefonen, når du ringer. Men hvordan foregår sådan en samtale egentlig? Og hvad sker der bagefter?
Eksempel på en samtale
Hvad sker der, når du har talt med os?
Du kan komme til et møde med kommunen
På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan
du har det derhjemme og i skolen. Rådgiveren spørger, fordi hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig.
Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt.
Første gang, du møder rådgiveren, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med rådgiveren alene.
Rådgiveren finder ud af, hvordan du kan få hjælp
Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie.
Måske holder rådgiveren også et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.
Nogle gange skal rådgiveren undersøge din situation endnu mere, hvor hun måske taler med en børnepsykolog.
Men i sidste ende er en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.
Du får den hjælp, der passer til dig
Måske beslutter børne- og ungerådgiveren, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det.
Det kan også være, at du får en kontaktperson, som kan hjælpe dig i hverdagen.
Andre gange skal du eller din familie tale med en psykolog.
Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan det være, du skal bo hos nogle andre i en periode. Det kan enten være dine bedsteforældre eller nogle andre, du kender godt. Det kan også være en plejefamilie. Sker det, kan du stadig se dine forældre, hvis du har lyst til det, og hvis det er godt for dig.