Der findes mange typer af 3. parts løsninger, hvor indholdet af det, du viser på din hjemmeside leveres af en anden leverandør end kommunen. Det kan fx være en video fra Youtube, en tilmeldingsformular eller et Google Analytics-script, du lægger på din hjemmeside.
Inden du integrerer dem på dit subsite, bør du forholde dig til dem i forhold til reglerne i GDPR og cookiebekendtgørelsen.
GDPR
Hvis du integrerer en 3. parts løsning på din hjemmeside, hvor du beder om personhenførbare eller personfølsomme oplysninger, som fx via en tilmeldingsformular, skal du være opmærksom på reglerne i GDPR, blandt andet hvad angår behovet for databehandleraftaler.
Du skal bl.a. være opmærksom på om:
- Du deler brugerens data med din 3. parts leverandør (her tæller brugerens IP-adresse også)
- Hvad du har pligt at oplyse brugeren om
- Hvordan data om brugeren håndteres
Hvis du tænker, at der er en mulighed for, at du deler data, så tag altid fat i kommunens DPO for at få afklaret, hvordan du skal forholde dig.
Læs mere om GDPR på Gentofte Platformen
Tag fat i kommunens DPO, hvis du er i tvivl
Cookiebekendtgørelsen
Hvis din 3. parts løsning sætter cookies på brugernes computer, skal du være opmærksom på:
- Om der er tale om Marketing cookies: dem anbefaler vi kraftigt, at man ikke har på sin hjemmeside.
- Om de cookies, der sættes ikke er beskrevet korrekt og derfor står under kategorien "Uklassificerede" i dit cookiebanner
Du kan altid se i din hjemmesides Cookiebanner, om der ligger Marketingcookies eller Uklassificerede cookies på din hjemmeside, så tjek jævnligt.
Tag fat i Webteamet i Kommunikation, hvis det sker: digikom@gentofte.dk
Læs mere om cookiebekendtgørelsen på Gentofte Platformen