Gå til hoved indhold

Gratis førstehjælpskursus til borgere i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune tilbyder gratis førstehjælpskursus i samarbejde med FOF København til alle, der bor i kommunen.

Det sker fordi kommunens politikere prioriterer initiativer, der forbedrer borgernes sundhed.

Hvert sekund tæller, når uheldet er ude, og en lille indsats kan gøre en stor forskel. Er du borger i Gentofte Kommune, kan nu tilmelde dig førstehjælpskursus helt gratis. Her vil du bl.a. blive undervist i livreddende hjertemassage og brug af hjertestarter, førstehjælp ved symptomer på stroke, førstehjælp ved fremmedlegemer i luftvejene og førstehjælp ved symptomer på blodprop i hjertet.

Kurset varer 4 timer, og du vil modtage et elektronisk bevis fra Dansk Førstehjælpsråd, når du har gennemført kurset. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål undervejs, også om individuelle problematikker ift. tryghed og forebyggelse i din egen bolig eller på din arbejdsplads. Afslutningsvis vil du få udleveret et elektronisk kursusbevis.

Førstehjælpskurserne er et ud af flere sundhedsinitiativer som Gentofte Kommune har fokus på i 2023 og 2024. Foruden førstehjælp bliver der i perioden også fokuseret på øget udbredelse af hjertestartere for at skabe tryghed og for at forebygge varige skader og død i tilfælde af hjertestop.

Tilmelding

Kurserne afholdes i både september, oktober og november måned. Alle kurser afvikles af FOF København i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup.

Læs mere  og tilmeld dig på FOF's hjemmeside