Gentofte Kommune tager endnu et skridt mod lavere trafikstøj, når fartgrænsen på Lyngby Omfartsvej bliver sænket til 70 km/t
I lighed med Lyngby-Taarbæk Kommune har vi i Gentofte Kommune nu også fået Politiets accept af at sænke fartgrænsen til 70 km/t i begge retninger på Lyngby Omfartsvej.
Det drejer sig om det stykke motorvej på godt 1 km, der går mod Lyngby C fra opsplitningen af Helsingørmotorvejen ved Brogårdsvej og til kommunegrænsen lige efter Mariebjerg Kirkegård.
Gentofte Kommune kan endnu ikke fastsætte den endelige dato for, hvornår hastighedsnedsættelsen træder i kraft, men regner med, at det bliver inden årets udgang.