Gå til hoved indhold

Få hjælp til at stoppe med snus

Som noget helt nyt, tilbyder Gentofte Kommune et gratis gruppeforløb for unge, der vil skære ned på deres forbrug af snus eller stoppe forbruget helt. Forløbet begynder tirsdag den 11. oktober.

Nikotin er stærkt vanedannende, og der er ofte højre dosis nikotin i snus end i cigaretter.
Nikotinindtagelse blev forbudt på ungdomsuddannelserne d. 1. august 2021 – alligevel er snus udbredt blandt de unge.

Gruppeforløbet afholdes i Byens hus på Hellerupvej 24 i lokalet ’Hyrdinden’. Det er hver tirsdag i perioden 11. oktober-20. december fra kl. 16.30-18.

Du tilmelder dig gruppeforløbet ved at sende dit navn og mobilnummer til gruppefacilitator, Anemone Sommer, på mailadressen asls@gentofte.dk  (Du bør ikke sende yderligere personoplysninger).

Sådan behandler vi dine oplysninger

Når Gentofte Kommune behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens krav. Læs om kommunens behandling af personoplysninger og dine rettigheder på gentofte.dk/Databeskyttelse