Er du virksomhedsejer eller -leder i Gentofte Kommune, så kom med til konference den 23. november, hvor du blandt andet kan blive klogere på dansk erhvervsliv i en foranderlig tid og cirkulær økonomi, møde kommunens politikere og få hjælp til din næste rekruttering.
Erhvervskonferencen sætter fokus på tidens økonomiske strømninger og danske virksomheders muligheder i den cirkulære økonomi med oplæg fra:
- Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom på Børsen
- Bjørn Bauer, direktør og grundlægger af PlanMiljø /NORION Consult
Det er også på dette års konference, at kommunen for første gang kårer en ’Vi ta’r ansvar’-virksomhed, som er en virksomhed, der har gjort en helt særlig indsats for beskæftigelsen i Gentofte.
Læs mere om programmet på gentofte.dk/erhvervskonference
Hvor og hvornår
Konferencen foregår den 23. november 2022 kl. 17.30-20.30 i Rådhushallen på Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund.
Tilmelding
Det er gratis at deltage på konferencen, men da der er et begrænset antal pladser, er det nødvendigt at tilmelde sig. Du tilmelder dig elektronisk via nedenstående link.
Tilmeld dig erhvervskonferencen
Mere information
Har du spørgsmål til konferencen, så kontakt Anne Emborg på tlf.: 20 45 28 94 eller på aepe@gentofte.dk