Gå til hoved indhold

Orienteringsmøde om ny svømmehal i Gentofte Kommune d. 7. april

Forundersøgelserne til beslutningsgrundlaget for en ny svømmehal er nu gennemført. Deltag i informationsmødet og få svar på dine spørgsmål, inden der tages stilling til den videre proces.

Gentofte Kommunalbestyrelse gav den 13. december 2021 anlægsbevilling til supplerende forundersøgelser for ny svømmehal. Undersøgelsen skulle sikre et opdateret beslutningsgrundlag med eksterne og uvildige rådgiveres vurdering af økonomi, trafik mv. ved placering af en svømmehal henholdsvis ved Kildeskovshallen og ved Sportsparken.

Undersøgelserne er nu gennemført, og resultatet af undersøgelserne kan ses på siden:

Projekt ny svømmehal ved Kildeskovshallen - Gentofte Kommune.

Gentofte kommune holder et informationsmøde på Gentofte Rådhus i rådhushallen torsdag den 7. april 2022 kl. 19.00.

På mødet bliver der lejlighed til at få afklaret spørgsmål og komme med synspunkter, inden Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til placering, økonomi og den videre proces. Det er muligt at deltage i mødet fysisk ved fremmøde i rådhushallen – eller digitalt.

Tilmelding til fysisk borgermøde

Det fysiske møde foregår i rådhushallen, Bernstorffsvej 161. Af hensyn til mødets praktiske afvikling skal man tilmelde sig det fysiske borgermøde via følgende link.

Tilmeld dig det fysiske borgermøde

Digital deltagelse

For at deltage i det digitale borgermøde skal du have en computer, tablet eller telefon med internet-adgang. På dagen for mødet skal du gå ind på siden for borgermødet (gentofte.dk/kildeskovshallen), hvor der vil være et link til begivenheden på Facebook.

Du behøver ikke have en profil på Facebook for at deltage.