Gå til hoved indhold

PCR og kviktest på Gentofte Rådhus

På fredag oprettes et nyt kviktestcenter i kantinen på Gentofte Rådhus. Og på lørdag flytter regionen sit nuværende COVID-19 testcenter i Gentoftehallen til rådhuset, hvor man fremover kan få både PCR og kviktest.


På grund af den stigende smitte med COVID-19 øger sundhedsmyndighederne nu testkapaciteten i Gentofte Kommune. Derfor bliver dele af kantinen på Gentofte Rådhus omdannet til et testcenter for PCR- og kviktest.
Fredag den 12. november kl. 16 åbner Copenhagen Medical deres nye kviktestcenter op på rådhuset.
Lørdag den 13. november kl. 15.30 flytter Region Hovedstadens nuværende PCR-testcenter i Gentoftehallen ind i de nye omgivelser på Gentofte Rådhus. Der skal bestilles tid til PCR-test.
Både kviktest og PCR test får plads i en del af rådhusets kantineområde med ind- og udgang via Maltegårdsvej 5. Se kortet nedenfor.

Åbningstider

Åbningstider for PCR-test på Gentofte Rådhus, Maltegårdsvej 5:

  • Tirsdag, torsdag og søndag kl. 8-13.45.
  • Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 15.30-21.00.


Åbningstider for kviktest på Gentofte Rådhus, Maltegårdsvej 5:

  • Mandag-fredag kl. 8-20. (Bemærk: fredag den 12. november er der først åbent fra kl. 16-20.)
  • Lørdag-søndag kl. 10-18.


Ved at tilbyde lokaler på rådhuset ønsker Gentofte Kommune at tilgodese det lokale forenings- og idrætsliv, der i længere perioder har været belastet af skiftende test- og vaccinesteder i Gentofte Sportspark og Byens Hus.

Bemærk, der vil fortsat være vaccination mod COVID-19 i Gentoftehallen.