Gå til hoved indhold

Kommunens digitale selvbetjeningsløsninger (pas, kørekort, vielse og samtykke) og dokumentboks til afhentning af fx nyt pas kan ikke anvendes fra fredag d. 24. marts kl. 18 til søndag d. 26. marts kl. 20 på grund af vedligeholdelse. Vi beklager ulejligheden. 

Kommunens digitale selvbetjeningsløsninger (pas, kørekort, vielse og samtykke) og dokumentboks til afhentning af fx nyt pas kan ikke anvendes fra fredag d. 24. marts kl. 18 til søndag d. 26. marts kl. 20 på grund af vedligeholdelse. Vi beklager ulejligheden. 

Velkommen til Gentoftes nye hjemmeside

Gentofte Kommune har fået ny hjemmeside, der skal gøre det nemmere for borgere og virksomheder at finde den information, de søger.

Designet er ændret, teksterne har fået mere fokus på modtageren – og så giver hjemmesiden en bedre visning for de mange, der kommer til siden fra en mobiltelefon eller tablet.

Selv om indholdet, du kommer efter, måske ikke ligger samme sted, som det plejer, håber vi, du får en god oplevelse på den nye side.

Fokus på service og selvbetjening

Ca. 80 pct. af de besøgende på gentofte.dk besøger siden for at få svar på et konkret spørgsmål – fx vedr. afhentning af affald eller mulighederne for at få en plejebolig. Derfor er teksterne på hjemmesiden blevet kortere med klar information og bedre hjælp til selvhjælp. Hjemmesiden er bygget op med tydelige overblik over indhold og temaer – og med genveje til de sider, som de besøgende bruger allermest. Genvejene vil skifte hen over året, så de er aktuelle ift. brugernes behov.

Bedre brugeroplevelse

Den nye hjemmeside er bygget i et såkaldt responsivt design, hvor siden automatisk tilpasser sig den enhed, den besøgende kommer fra. Det giver en væsentlig bedre brugeroplevelse – ikke mindst for de ca. 50 pct. at besøgende, der kommer fra mobiltelefon eller tablet.

Tilgængelighed for alle

Hjemmesiden er udviklet med fokus på webtilgængelighed, hvilket er helt afgørende for fx blinde, svagtseende, ordblinde, døve eller personer med andre slags fysiske eller psykiske handicaps. Med støtte fra Gentofte Kommunes Handicapråd har en ekstern tilgængelighedsrådgiver testet sitet, før det gik i luften, og der vil blive gennemført en opfølgende test af tilgængeligheden i andet halvår af 2021.

Bedre søgninger

Endelig har hjemmesiden fået ny søgemaskine, som der vil blive arbejdet løbende på at optimere – lige som der fra indholdsredaktørernes side løbende vil være fokus på at bygge siderne op, så de nemt kan findes fra eksterne søgemaskiner – fx Google.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte kommunikation@gentofte.dk.

Læs mere om hjemmesiden