Gå til hoved indhold

Ærlige kvindekroppe

Tid

Kl. 14.00-20.00, 2. september 2022

Sted

Mødestedet

Beskrivelse

Oplev fotoudstilling "Ærlige kvindekroppe"

Fotoudstilling sætter fokus på, hvordan kvindekroppen ser ud, når den ikke er blevet forskønnet i Photoshop. Målet er at nuancere vores kropsideal ikke mindst for unge kvinder, der konstant føler, de fejler, når de ikke ser ud som i blade og på sociale medier.
I 8 år har fotograf Heidi Maxmiling taget billeder af nøgne kvinder til en udstilling og en bog med titlen ”Ærlige kvindekroppe”.

Projektet er et visuelt opgør med den photoshoppede virkelighed, de fleste spejler sig i. Det giver anledning til, at mange skammer sig over deres krop, fordi den ikke ligner det, man ser i blade og på sociale medier.

”Da jeg begyndte at undersøge, hvad kvinder tænker om deres krop, blev jeg chokeret. Mange både unge og ældre kvinder giver udtryk for at leve i evig kamp med deres egen krop.”

Selv er Heidi Maxmiling mor til en 18-årig datter og ved, hvor meget drømmen om den perfekte krop fylder blandt unge kvinder. ”Særligt de unge lever med drømmen om et helt urealistisk kropsideal, som hver dag får dem til at føle, at de fejler. Det bidrager i høj grad til deres mistrivsel.”

Billederne viser kvinder i alle aldre, størrelser, former og farver og er optaget forskellige steder; i en svømmehals omklædningsrum, på en badeanstalt og på stranden. De er ikke blevet redigeret efter optagelserne, der alle har fundet sted i naturligt lys.
”Som mor og fotograf føler jeg et ansvar for at forsøge at nuancere vores syn på kroppen ved at vise, hvor meget vi har tilfælles, men som vi tror, vi er de eneste, der går og gemmer under tøjet.”

Udstillingen pryder væggene ved mødestedet i stueetagen i Byens Hus. Kl 18.30 vil journalist Christina Wex interviewe Heidi Maxmiling om projektet.

Læs mere om projektet Ærlige kvindekroppe her