Hvordan gør vi den grønne omstilling mere attraktiv – er New European Bauhaus svaret?
Sted
Debatten
Tid
Kl. 10.15-11
Beskrivelse
Klimaet er i forandring, men hvad er vi egentlig villige til at forandre i vores liv for at fremme den grønne omstilling?
Hvordan forholder vi os til de dilemmaer, der opstår, når de klimavenlige valg ikke matcher vores ønsker, drømme og økonomi. Kan den fælles europæiske vision for grøn omstilling, New European Bauhaus, gøre den grønne omstilling mere attraktiv og få os til at træffe de bæredygtige valg?
Vær med, når vi taler om dilemmaer ved den grønne omstilling. Vi starter helt inde i det private rum i hjemmet, når vi taler om bygningsrenovering, bevæger os ud i haven og til skel, når vi taler om biodiversitet og slutter i det offentlige rum, når vi taler om grøn mobilitet.
Deltag i debatten og giv dit besyv med. Måske har du selv stået midt i det grønne dilemma?
Deltagere:
- Morten Løkkegaard (Medlem af kommunalbestyrelsen for V, Formand for opgaveudvalget New European Bauhaus)
- Jesper Marcus (Medlem af kommunalbestyrelsen for C, Næstformand for opgaveudvalget New European Bauhaus)
- Mette Skjold, (Arkitekt MAA, partner og CEO for arkitektvirksomheden SLA, Medlem af opgaveudvalget New European Bauhaus)
Moderator for debatten: Maria Maarbjerg
Læs mere om opgaveudvalget New European Bauhaus.