Hvis I ønsker at blive generelt godkendt som plejefamilie, skal I rette henvendelse til det Socialtilsyn, som I tilhører. F.eks.
Socialtilsyn Hovedstaden
eller
Socialtilsyn Øst
Hvis I allerede er godkendt og har tid, lyst og overskud til at blive pleje- eller aflastningsfamilie for et barn, som enten ikke har mulighed for at bo hos sine forældre til daglig eller, hvor familien har behov for aflastning, så er I måske familien, vi gerne vil i kontakt med.
Som led i ansættelse som plejefamilie i Gentofte Kommune vil Familieplejeteamet indhente straffe- og børneattester på alle hjemmeboende børn over 15 år.
Støtte og vejledning
Familieplejeteamet er i løbende kontakt med alle familier, der har et barn i pleje eller aflastning. I får således støtte og vejledning undervejs til at klare opgaven og kan altid rette henvendelse til familieplejekonsulenten, hvis der er spørgsmål, I gerne vil drøfte.
Som plejefamilie vil I modtage plejeløn fra kommunen. Lønnens størrelse afhænger af plejeforholdets omfang og karakter.
Ønsker I som plejefamilie at samarbejde med Gentofte Kommune, eller har I spørgsmål om det at være plejefamilie i Gentofte Kommune, hører vi meget gerne fra jer.
Familieplejekonsulenterne kan træffes på:
Tlf.nr. 2326 9355 Birgitte Schultz
Tlf.nr. 2326 9356 Signe Dilling Borup
Tlf.nr. 2326 9357 Gry Thordal Hansen