I sommerferien (uge 27+28+32) slår en række foreninger og kulturinstitutioner dørene op for forskellige sports- og kulturaktiviteter. Aktiv Sommer er for alle børn og unge, der går i skole i Gentofte Kommune eller bor i Gentofte Kommune.
Det kræver tilmelding at deltage i Aktiv Sommer. Tilmeldingen åbner den 11. maj kl. 17 og foregår elektronisk via nedenstående link.
Betaling kan kun ske med betalingskort. Tilmeldingen er først gennemført, når der er betalt.
Se program og tilmeld dig (fra 11. maj kl. 17)
Kø til billetkøb
For at imødekomme spidsbelastning på bookingsiden, er der indført et online køsystem, som er det samme SKAT bruger.
Det vil sige, at alle kommer i kø til den aktivitet, de har klikket sig ind på, og kommer automatisk videre til aktivitetssiden, når systemet har plads.
Alle har lige mulighed for at få en plads, da man kommer ind i kø systemet til booking efter en lodtrækning af køen, uanset hvilket tidspunkt man har stillet sig i kø.
Dette garanterer naturligvis ikke for udsolgte pladser på det ønskede hold.
Køsystemet bliver aktiveret kl.16 på bookingdagen den 11. maj 2026. Herefter vil bookingsiden ikke være synlig, så vi anbefaler, at du orienterer dig i programmet på forhånd.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp til vores online selvbetjening, kan du sende en mail til Fritid@gentofte.dk
Har du spørgsmål i øvrigt, så kontakt Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid på tlf. 3998 5011 eller send en mail til fritid@gentofte.dk