Gå til hoved indhold

Elbiler og opladning

Find info om de offentligt tilgængelige elladestandere i Gentofte Kommune. Har du en privat ladestander, skal du oplade din elbil på din egen grund.

Værd at vide

Gentofte Kommune vil gerne understøtte dit valg af elbil og samkørsel med elbiler. Vi stiller derfor vejareal til rådighed for private ladeoperatører ved offentlige p-pladser og p-båse, så de kan opsætte elladestandere.
Læs Gentofte Kommunes strategi for ladeinfrastruktur

Vi har flere operatører i kommunen: PowerGo, E.ON, OK a.m.b.a og Clever. Betaling for forbrug afregnes med selskabet.

Der er tidsbegrænset parkering på mellem 2 og 4 timer i dagtimerne på ladepladserne. Du kan se restriktionerne på de enkelte p-pladser.

Når du sætter en privat ladestander op til din elbil, skal den sættes op på din egen grund.

Ikke alle borgere har mulighed for at oplade på egen grund. Derfor kan elbilejere uden egen parkeringsplads ansøge om at etablere en kabelskinne i fortovet under særlige forudsætninger (læs mere under selvbetjening).

Her kan du oplade din elbil:
Følg nedenstående link. Sæt flueben i boks nummer tre: Ladestandere til elbil i menuen til venstre. De grønne lyn viser etablerede elladestandere. De røde lyn viser elladestandere under etablering.
Kort over elladestandere i Gentofte Kommune

 

 

Selvbetjening

Spørgsmål og svar